Loven er — bortset fra en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet til 1. juli 1967 — ganske enslydende med det lovforslag, som handelsministeren den 30. april og den 6. oktober 1965 henholdsvis fremsatte og genfremsatte i forbindelse med det såkaldte næringslovkompleks, og som på ny genfremsattes den 2. november 1966.

Som omtalt i folketingsårbogen 1964-65, side 485 ff. var lovforslaget udarbejdet af næringslovskommissionen til afløsning af den hidtil gældende næringslovs §§ 65-73 tillige med handelsministerens bekendtgørelse nr. 116 af 6. april 1933 om statsautoriserede revisorers virksomhed, pligter og ansvar.

Af lovens 4 kapitler kan kap. I og II i det store og hele betegnes som en ajourføring af de hidtil gældende regler, medens kapitel IV indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser.

Lovens kapitel III om et revisornævn er derimod en nydannelse i forhold til den hidtidige retstilstand. Dette nævn er et dømmende organ, der efter § 19 kan tildele advarsler, irettesættelser eller pålægge bøder på ikke over 5.000 kr., hvis en statsautoriseret revisor ved udøvelsen af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som hans stilling medfører. I tilfælde af grov eller oftere gentagen forsømmelse kan nævnet frakende beskikkelsen på tid fra 1-5 år eller indtil videre. De af revisornævnet trufne afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men den revisor, der har fået beskikkelsen frakendt, kan i henhold til § 20 forlange afgørelsen prøvet ved domstolene.

Nævnet kan ikke af egen drift tage sager op til påkendelse, men kan alene afgøre sager, der forelægges det enten af handelsministeren eller af Foreningen af statsautoriserede revisorer. Nævnet vil også kunne behandle sager angående statsautoriserede revisorer, der ikke er medlemmer af foreningen, idet formålet med bestemmelserne netop har været at instituere en disciplinærmyndighed for alle statsautoriserede revisorer.

Ved genfremsættelsen af lovforslaget fremhævede handelsministeren, at når reglerne om statsautoriserede revisorer ikke var blevet gennemført sammen med den øvrige del af næringslovkomplekset (bortset fra skibs- og varemæglerloven, se næstfølgende sag), skyldtes dette folketingsudvalgets overvejelser om, hvorvidt der burde godkendes — og gives særlige regler for — en gruppe revisorer ud over de statsautoriserede.

I folketinget behandledes lovforslaget sammen med den nedenfor omtalte sag om lov om skibsmæglere og varemæglere, Som tidligere drejede diskussionen sig hovedsagelig om det af handelsministeren påpegede spørgsmål om indførelse af en gruppe særlige revisorer.

Også det folketingsudvalg, hvortil lovforslaget henvistes, beskæftigede sig indgående med dette spørgsmål. Fra betænkningen anføres følgende:

„I forbindelse med gennemgangen af lovforslaget har udvalget drøftet spørgsmålet, om der eksisterer et behov for, at der ud over de statsautoriserede revisorer skabes en gruppe af personer med offentlig godkendelse af, at de er kvalificerede til at yde regnskabskyndig bistand, og om der i givet fald bør søges gennemført særlige lovbestemmelser for sådanne ikke-statsautoriserede revisorer.

Spørgsmålet har under samrådet været drøftet med handelsministeren, som har oplyst, at når det fremsatte lovforslag ikke indeholder bestemmelser om ikke-statsautoriserede revisorer, er det især ud fra de synspunkter, der er fremsat af et flertal af næringslovskommissionen, der mente, at der ikke er tilstrækkeligt behov for en sådan ordning. Herved er bl. a. henvist til, at der i så fald fremtidig ville blive 3 grupper af revisorer, og at en sådan tredeling næppe vil vise sig hensigtsmæssig, at der ikke herved bliver flere kvalificerede revisorer til rådighed for erhvervslivet, at erhvervslivet må antages at være i stand til at sondre mellem revisorer enten gennem personligt kendskab til de pågældende eller ved at lægge vægt på, om de er „HD" eller medlem af Dansk Revisorforening, og at en sådan ordning også vil kunne virke uretfærdig over for mange udmærkede revisorer, der af mangel på aflagte eksaminer vil blive afskåret fra en særlig godkendelse, idet navnlig de lidt ældre af disse vil kunne få vanskelighed ved på ny at sætte sig på skolebænken.

Handelsministeren har imidlertid erklæret sig enig i, at det, der under lovforslagets forberedelse og behandling er anført til støtte for at få en særlig gruppe af ikke-statsautoriserede revisorer, må tillægges vægt, ikke mindst på baggrund af det ønske om en sådan gruppe revisorer, som også er fremkommet fra de skattelignende myndigheder. Ministeren har derfor meddelt, at han er villig til at foranledige, at det på ny tages op til overvejelse, om og i bekræftende fald hvorledes der vil kunne udarbejdes forslag til særlige bestemmelser for en gruppe af ikke-statsautoriserede revisorer. Der vil herunder kunne overvejes en ordning enten som den af næringslovskommissionens mindretal i betænkningen side 14 skitserede eller en ordning på anden måde, idet man bl. a. må have for øje, at sådanne bestemmelser bør udformes dels under hensyn til de af Dansk Revisorforening i denne henseende anførte synspunkter, dels under hensyn til den betydning, sådanne bestemmelser måtte kunne få for andre kvalificerede grupper af revisorer eller regnskabskyndige såsom landbrugets regnskabskonsulenter. „

Udvalget henstiller, at det i overensstemmelse med den af ministeren fremsatte udtalelse overvejes, hvorledes særlige bestemmelser for sådanne revisorer eventuelt kan gennemføres."

Udvalgsbehandlingen resulterede imidlertid ikke i, at der blev stillet ændringsforslag, og efter en kortvarig fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt ved 3. behandling med 147 stemmer.