Loven, der trådte i kraft den 1. oktober 1967, er at betragte som et første skridt henimod en tinglysningsordning svarende til den danske.
Ifølge loven skal underpant i fast ejendom stiftet ved aftale eller retsforfølgning registreres for at få gyldighed mod senere aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Det samme gælder underpant i løsøre stiftet ved aftale.
En panteret i fast ejendom skal dog være registreret fog, at kunne fortrænge en tidligere stiftet uregistreret panteret. Det samme gælder underpant i løsøre stiftet ved aftale.
Ved god tro forstås, at erhververen ikke kender den uregistrerede ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. Med hensyn til pant gælder, at god tro skal være til stede på det tidspunkt, da panteretten anmeldes til registrering.
Der kan kun registreres pant i bestemte faste ejendomme og i specificerede løsøregenstande.
En panthaver kan ikke, når han giver skyldneren henstand med renter, bevare sin panteret for disse forud for de efterfølgende eller sideordnede panthavere ud over et år fra forfaldsdagen.
Begæring om registrering indgives til landsretten. Registreringens retsvirkninger regnes fra modtagelsens dato.
Når der er forløbet 10 år fra registreringsdatoen, skal pant i løsøre udslettes af registret, medmindre der forinden er indgivet begæring om fornyelse.
Loven finder ikke anvendelse for skibe, der kan registreres efter lov om skibsregistrering, ligesom den heller ikke finder anvendelse for luftfartøjer, der kan registreres efter lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer.
Panterettigheder, der er stiftet før lovens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed uden registrering, men kan' af den berettigede kræves registreret. Ministeren for Grønland kan dog fastsætte bestemmelser, hvorefter disse rettigheder fortaber deres fortrin, hvis de ikke anmeldes til registrering inden en frist, der ikke kan være kortere end 2 år.
Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte ministeren for Grønland bl. a. følgende:
„Baggrunden for lovforslaget er et ønske om at skabe en almindelig ordning, hvorved lån ydet mod sikkerhed i fast ejendom og løsøre m. v. til erhvervsformål o. lign. såvel af det offentlige som af private låneinstitutioner, der måtte være interesserede i at give lån i Grønland, kan registreres og konstateres på objektiv måde.
Et privat lånemarked er allerede under udvikling i Grønland, idet bl. a. en af vore sparekasser har etableret en filial i Godthåb, ligesom der inden for bankverdenen arbejdes på oprettelse af en fælles bank i landsdelen. Disse og andre private låneinstitutioner forudsættes at kunne imødekomme en væsentlig del af de stigende ønsker i Grønland om at kunne opnå lån, ikke alene til anlæg, som hidtil i overvejende grad har været ydet af staten, men også til driften af erhvervsvirksomheder.
Med den vækst, der kan forudses i antallet af aftaler om lån mod sikkerhed i form af pant, stiger behovet for, at den indbyrdes rækkefølge af disse panterettigheder kan konstateres på objektiv måde gennem offentlige myndigheders medvirken.
Efter det foreliggende lovforslag skal for fremtiden såvel offentlige som private lån registreres for at nyde fortrinsret over for kreditorforfølgning og senere omsætningserhververe. Herved kan långivere og omsætningserhververe sikre sig mod, at ukendte panterettigheder kan forringe deres stilling.
Grønlands landsret påbegyndte i 1961 forsøgsvis en registrering af rettigheder over fast ejendom og løsøre inden for Godthåb retskreds.
Denne registreringsordning indebærer ikke de almindelige retsvirkninger, der er knyttet til tinglysning, og forsøget må nærmest betragtes som udtryk for et ønske om at vænne befolkningen til at forstå registreringens betydning, d. v. s. opnåelse af bevissikring, selv om denne registrering ikke kunne fortrænge tidligere uregistrerede rettigheder.
Siden ordningens indførelse har registrering af panterettigheder vundet almindelig udbredelse i Godthåb, og forsøget er derfor udstrakt til visse retskredse også uden for Godthåb. Ordningen har indeholdt mulighed for, at også adkomster i et vist omfang kan registreres.
Tiden til at gå et skridt videre mod en tinglysningsordning som den danske anses nu for inde. For at undgå at afskære ældre panterettigheder, hvilket ville kræve en indkaldelse af alle adkomster og andre ældre rettigheder, går det foreliggende forslag dog alene ud på, at pant, der stiftes efter lovens ikrafttræden, skal registreres for at nyde retsbeskyttelse mod pant og retsforfølgning, der registreres senere.
Lovforslaget er udarbejdet af det grønlandske lovudvalg og er tiltrådt af Grønlands landsråd."
Lovforslaget, der i folketinget mødte tilslutning fra alle sider, henvistes til behandling i et udvalg, der udtalte, at det anså det for at være et vigtigt skridt på vejen til indførelsen af et tinglysningssystem som det syddanske.
Lovforslaget gennemførtes uændret og enstemmigt.