Lovforslaget var enslydende med det i 1. samling fremsatte lovforslag, hvorom der henvises til det side 479 anførte.

Det fremsattes første gang i folketingsåret 1965-66 (se årbog 1965-66, side 457).

Lovforslaget fremsattes og behandledes sammen med de i det foregående omtalte socialministerielle lovforslag: forslag til lov om ændring af lov om offentlig forsorg. (Forhøjelse af underholdshjælp, hjælp ved fødsel og bortfald af bestemmelser om børnebidrag), forslag lov om ændring af lov om folkepension. (Bortfald af børnetillæg), forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Bortfald af børnetillæg), forslag til lov om ændring af lov om pension og hjælp til enker m. fl. (Bortfald af børnetillæg m. v.) og forslag til lov om ændring af lov om den offentlige sygeforsikring. (Ophævelse af regler om barseldagpenge).

Ved 1. behandling kunne samtlige ordførere henvise til de ved tidligere 1. behandlinger fremsatte ordførerudtalelser. Det fremgår af den af udvalget afgivne betænkning, at man indgående har overvejet bestemmelsen i § 3 med henblik på at udvide kredsen af personer, der er berettiget til forhøjet ydelse, således at den kommer til at omfatte alle forsørgere med en skattepligtig indtægt under den foreslåede grænse. I overvejelserne indgik tillige bestemmelsens anvendelse af begrebet skattepligtig indkomst, som dels vil kunne føre til utilfredsstillende resultater, dels næppe vil være i overensstemmelse med udviklingen inden for skattelovgivningen. Bl. a. under hensyn til størrelsen af de udgifter, der vil være forbundet med den skitserede udvidelse af personkredsen, indstillede man bestemmelsen til vedtagelse uændret, idet man afventede visse undersøgelser. Under debatten ved 2. behandling blev ministeren kraftigt opfordret til at tage bestemmelsen op til revision senere.

Det fremgår endvidere af betænkningen, at udvalget har drøftet, hvorvidt der bør gives særlige, ydelser i tilfælde, hvor moderen afholder sig helt eller delvis fra at arbejde uden for hjemmet for at passe barnet i en vis tid efter fødslen. Der vil af ministeren for familiens anliggender blive nedsat et hurtigt arbejdende udvalg til behandling af spørgsmålet.

En drøftelse af spørgsmålet om, hvorvidt dagpengene til en medhjælpende hustru er tilstrækkelige i sammenligning med dem, der ydes udearbejdende, medførte, at ministeren opfordredes til at rette henvendelse herom til socialreformkommissionen. Drøftelserne i udvalget vil ligeledes foranledige en henvendelse til socialreformkommissionen om at overveje indførelse af en kollektiv finansiering af den barselløn, hvis udredning fortsat påhviler arbejdsgiverne.

I betænkningen stillede ministeren en række ændringsforslag, der var tiltrådt af udvalget. Herved gennemførtes bl. a. følgende ændringer:

Højere erstatning for mistet arbejdsfortjeneste på grund af svangerskab og fødsel for tiden før fødselen, mulighed for at fastsætte mere elastiske regler for selve udbetalingen af børnetilskud, adgang for kommunalbestyrelsen til at træffe beslutning om, at sygekassen skal administrere reglerne om erstatning for mistet arbejdsfortjeneste i kapitel 3, samt adgang til i overensstemmelse med regler i overenskomster med andre stater at dispensere fra kravene om dansk indfødsret og bopæl her i landet. Herudover gennemførtes der ved underændringsforslag en anden terminologi og højere børnetilskud som følge af de ved udskrivningsloven for 1967-68 gennemførte forhøjelser af børnetilskuddene.

Endelig blev ikrafttrædelsestidspunktet udskudt fra den 1. juli 1968 til det tidspunkt, da kildeskatteloven træder i kraft.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Lis Møller) indstillede lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for familiens anliggender stillede ændringsforslag, medens et mindretal (Lis Møller) ikke kunne medvirke til lovforslagets vedtagelse, idet hun ikke på dette tidspunkt kunne gå ind for en moderskabsydelse til alle uanset indtægt.

De stillede ændringsforslag vedtoges uden afstemning ved 2. behandling, og efter fornyet udvalgsbehandling vedtoges lovforslaget enstemmigt ved 3. behandling med 162 stemmer, medens 1 (Lis Møller (KF)) tilkendegav, at hun hverken stemte for eller imod.