B 4 Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af overenskomst mellem Danmark og Norge om fiskeri ved Østgrønland, undertegnet i Oslo den 20. april 1967.

Af: Udenrigsminister J. O. Krag (S)
Samling: 1966-67 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Ved folketingsbeslutningen gav folketinget sit samtykke til, at Danmark ratificerer den i Oslo den 20. april 1967 undertegnede overenskomst mellem Danmark og Norge om fiskeri ved Østgrønland.

Hovedprincippet i traktaten er, at norske statsborgere og slcibe i et tidsrum af 10 år fra Østgrønlandsoverenskomstens udløb, d. v. s. indtil den 10. juli 1977, skal nyde lige ret med danske statsborgere og fartøjer i henseende til fiskeri i de farvande, som Østgrønlandsover- enskomsten af 1924 omfatter. Dette princip adskiller sig på tre væsentlige punkter fra det, som ligger til grund for den nugældende overenskomst af 1924:

1) Medens norske statsborgeres rettigheder til lands og til vands i Østgrønland under overenskomsten af 1924 er absolutte og således ikke kan underkastes de begrænsninger, som eventuelt måtte være gældende for danske statsborgere, opnår norske statsborgere og skibe under den nu undertegnede overenskomst kun nationalbehandling, d. v. s. samme rettigheder som danske statsborgere og skibe. Der ligger heri specielt, at norske statsborgere må respektere sådanne bopælsbetingelser, som måtte være eller blive knyttet til fiskeriets udøvelse til beskyttelse af den i Grønland bosatte befolknings særlige interesser.

2) Medens overenskomsten af 1924 har gyldighed såvel til lands som til vands, gælder den nye overenskomst kun for fiskeri i de østgrønlandske farvande. Der vil herefter ikke mere bestå noget mellemfolkeligt retsgrundlag for den tidligere, omfattende norske fangstvirksomhed i Nordøstgrønland.

3) Norske rettigheder i henhold til den nye overenskomst ophører endeligt ved 10 års periodens udløb, uden at særlig opsigelse eller andet skridt fra dansk side vil være påkrævet.

I medfør af den nye overenskomst, artikel 3, skal der endvidere efter nærmere drøftelser mellem vedkommende danske og norske myndigheder kunne etableres forsyningsbaser for norske fartøjer på den del af den østgrønlandske kyst, som er omfattet af overenskomsten af 1924. Retsgrundlaget for sådanne basers opretholdelse bortfalder med den førnævnte 10 årsperiodes udløb. Ved begrebet forsyningsbaser må forstås en eller flere baser, hvor norske fiskeriforetagender kan oplægge brændstof og andre materialer til brug under fiskerivirksomheden. Bestemmelsen giver derimod ikke ret til etablering af egentlige baser for denne virksomhed til oplægning og behandling af fangsten etc.

Endelig er der i en tillægsprotokol til overenskomsten givet udtryk for det ønskelige i en undersøgelse af mulighederne for et samarbejde på grundlag af gensidighed også efter 10 års periodens udløb for at udvikle fiskerierhvervet i Østgrønland, særlig med sigte på at gavne den i Grønland bosatte befolkning og dens næringsliv.

Overenskomstteksten havde været forelagt Grønlands landsråd, som principielt havde godkendt den, men som samtidig havde givet udtryk for, at overenskomsten kun burde gælde 5 år. På grundlag heraf er der i overenskomstens artikel 2 fastsat den bestemmelse, at hvis det viser sig, at ordningen medfører påviselige skader for den grønlandske befolknings fiskeri, kan ordningen med mindst 1 års varsel bringes til ophør inden 10 års periodens udløb, dog tidligst med virkning fra den 10. juli 1972.

Ved fremsættelsen af forslaget udtalte udenrigsministeren bl. a.:

„Jeg vil gerne på regeringens vegne sige, at det er vor tro, at vi her på en god måde er kommet over de praktiske, politiske og psykologiske problemer, som den danske opsigelse af Østgrønlands- overenskomsten af 1924 ikke kunne undgå at vække til live. Den aftaletekst, som nu foreligger, sætter på den ene side en endelig grænse for de ensidige og praktisk talt ubegrænsede rettigheder, som nordmænd hidtil har nydt i Østgrønland. På den anden side peger den også i den tilhørende protokol fremad mod et samarbejde på gensidighedsbasis.

Det er vort håb, at denne aftale ikke mindst på lidt længere sigt vil blive til gavn såvel for befolkningen i Grønland og de interesserede norske kredse som også for forholdet mellem Danmark og Norge."

Ved 1. behandlingen i folketinget fik forslaget tilslutning fra samtlige ordførere og fra Knud Hertling (Grønl.) Det vedtoges uændret og enstemmigt uden forudgående udvalgsbehandling.
Partiernes ordførere
Lis Groes (S), Henry Sørensen (V), Erik Ninn-Hansen (KF), Morten Lange (SF), Svend Haugaard (RV) og Niels Westerby (LC)