Forslaget går ud på, at folketinget i hver folketingssamling skal nedsætte et udvalg til gennem udenrigsministeren at holde sig orienteret om bistanden til udviklingslandene og med udenrigsministeren at drøfte principperne for Danmarks bistandspolitik.

Forslagets ordlyd er optrykt det anførte sted i årbogen, hvortil der ligeledes henvises angående baggrunden for forslaget.

Ved 1. behandling kunne minister Hans Sølvhøj i alt væsentligt henholde sig til de bemærkninger, udenrigsministeren ved behandlingen i 1. samling knyttede til forslaget. Regeringen var således velvilligt indstillet over for forslaget, og ministeren tog alene et vist forbehold med hensyn til de personalespørgsmål, der kunne opstå, hvis udvalget stillede krav om materiale, som ellers ikke udarbejdedes af sekretariatet.

Niels Matthiasen (S) var ligeledes positivt indstillet over for forslaget. Han fandt det rigtigst at henvise sagen til behandling i udvalget for forretningsordenen, da det drejede sig om en principbeslutning om, hvilke stående udvalg der skulle være i folketinget.

Per Møller (V) fremhævede som ordfører for forslagsstillerne, at en af udvalgets opgaver ville blive at klargøre hele u-landsproblemet for offentligheden. Som grundlag for en offentlig debat kunne der eventuelt fremlægges en beretning en gang om året fra dette udvalg.

Også Lembourn (KF) betonede, at det vigtigste var at fremskaffe reelle oplysninger til hele folketinget, som kunne danne grundlag for en debat i offentligheden. Hvis det foreslåede udvalg kunne bidrage hertil — til at skabe en folkesag — ville han tilsige en velvillig behandling af forslaget.

Poul Dam (SF) fremhævede, at man allerede havde organer til at varetage bistanden til udviklingslandene, det havde ikke skortet på initiativ, derimod havde man manglet penge. Oplysningspligten over for befolkningen måtte først og fremmest påhvile folketingets medlemmer, og det foreslåede udvalg kunne han egentlig ikke se nogen særlig mening med. Han gik stærkt ind for en forøgelse af u-landshjælpen og stillede følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget opfordrer udenrigsministeren til at udarbejde en plan for Danmarks bistand til udviklingslandene i de kommende år ud fra den målsætning, at bistanden snarest skal nå op på 1 pct. af nationalproduktet, og til at give folketinget en redegørelse herfor inden udgangen af indeværende samling,
fortsætter tinget behandlingen af den foreliggende sag."

Else-Merete Ross (RV) understregede — som ved behandlingen i 1. samling — at oplysning om bistand og drøftelse af principperne for denne ikke alene skulle kunne finde sted i et udvalg som det foreslåede. Men hvis et stående udvalg kunne bidrage til at forøge folketingets villighed til at yde en endnu større hjælp til u-landene, så hun gerne et sådant udvalg nedsat. Hun kunne i øvrigt gå ind for den af Poul Dam foreslåede dagsorden, idet hun dog håbede, at man i den ene procent kun ville medregne det statslige bidrag og ikke medtage den private kapitaleksport.

Niels Westerby (LC) kunne ganske tiltræde forslaget om at nedsætte et stående udvalg.

Til den af Poul Dam foreslåede dagsorden stillede han følgende ændringsforslag:

„Ordene „bistanden snarest" ændres til „den statslige bistand snarest og senest i finansåret 1970-71"."

Else-Merete Ross (RV) var glad for, at Niels Westerby hermed var gået ind for tanken om alene at medregne det statslige bidrag. Hun var derimod betænkelig ved ordene „og senest i finansåret 1970-71", idet dette ville stille krav om en for kraftig stigningstakt.

Til Poul Dams dagsordensforslag stillede hun derfor følgende ændringsforslag:

„Ordet „bistanden" ændres til „den statslige bistand"."

Herefter forkastedes det af Niels Westerby og det af Else-Merete Ross stillede ændringsforslag. Poul Dams dagsordensforslag vedtoges i sin oprindelige form enstemmigt.

I betænkningen fra udvalget for forretningsordenen, hvortil forslaget henvistes, hedder det bl. a.:

„Et flertal (udvalget med undtagelse af venstres medlemmer) er af den opfattelse, at det vil være unødvendigt og uhensigtsmæssigt at oprette det i forslaget omhandlede udvalg, idet der i forvejen er tilstrækkelige muligheder for tilfredsstillende behandling af spørgsmål i forbindelse med Danmarks bistand til udviklingslandene, således at oprettelsen af et nyt udvalg blot vil medføre overlapning i sagsbehandlingen. Hovedorganet for behandlingen af de omhandlede spørgsmål er styrelsen for teknisk samarbejde med udviklingslandene, hvis opgaver nærmere er beskrevet i § 1 i lov nr. 94 af 19. marts 1962. Det i henhold til samme lovs § 3 oprettede råd for teknisk samarbejde for udviklingslandene, der blandt sine medlemmer tæller folketingsmedlemmer som repræsentanter for de politiske partier, er rådgivende for såvel regeringen som styrelsen med hensyn til de styrelsen pålagte opgaver. Folketinget har imidlertid også mulighed for direkte at tage stilling til spørgsmål i denne forbindelse, idet disse kan optages til behandling i finansudvalget eller i det udenrigspolitiske nævn, ligesom de, f. eks. gennem en forespørgsel, kan sættes til debat i folketingssalen, når dette måtte ønskes.

Flertallet indstiller herefter forslaget til folketingsbeslutning til forkastelse.

Et mindretal (venstres medlemmer af udvalget) kan ikke tilslutte sig ovenstående betragtninger. Det er mindretallets opfattelse, at der er et stærkt behov for, at folketinget gennem et særligt udvalg får mulighed for systematisk og fortløbende at behandle bistandspolitikkens principper og planlægning. Mindretallet indstiller derfor forslaget til folketingsbeslutning til vedtagelse uændret."

Ved 3. behandling fodcastedes forslaget herefter med 91 stemmer mod 33 (V og LC).