Efter lovforslaget skulle de skattemæssige fordele, der opnås gennem oprettelse af en indekskontrakt på opsparingsbasis (fradragsret for indbetalingerne — indkomstskattefrihed for tilskrevne renter — formueskattefrihed for indestående beløb), bortfalde, såfremt interessenten ophævede kontrakten inden 2 år efter udløbet af oprettelsesåret.

Efter de hidtidige regler havde konsekvensen af ophævelse alene været, at der skulle svares en afgift på 25 pct. af det udbetalte beløb. Ændringen skulle have virkning for indekskontrakter, der var oprettet efter den 1. januar 1966.

I bemærkningerne til lovforslaget var oplyst, at spørgsmålet om, hvad der kunne gøres for at modvirke skattemæssigt misbrug af indeksordningerne, havde været overvejet i det den 31. oktober 1960 nedsatte udvalg om beskatningen af pensionsordninger. Udvalget havde i sin betænkning foreslået dels en forhøjelse af afgiften ved ophævelse af bl. a. indeksordningerne fra 25 pct. til 30 pct. (udkastets § 14), dels en form for efterbeskatning, hvor den pågældendes skalaindkomst i ophævelsesåret lå over proportionalskattegrænsen, således at skalaindkomsten for ophævelsesåret forhøjedes med de i dette år og det nærmest foregående indkomstår foretagne indbetalinger til ordningen (udkastets § 26 om tillægsskat). Hvis de gældende regler ændredes i overensstemmelse hermed, måtte det antages, at de nuværende muligheder for misbrug stort set ville være fjernet.

Det i betænkningen fremsatte forslag indeholdt imidlertid en lang række — hovedsagelig teknisk prægede — bestemmelser om beskatningen inden for pensionsområdet m. v., således at det ikke kunne forventes, at et eventuelt lovforslag udarbejdet i overensstemmelse med udkastets regler ville kunne gennemføres med virkning for skatteåret 1967-68.

Finansministeren havde derfor fundet det mest hensigtsmæssigt, at der foreløbig som en midlertidig foranstaltning søgtes gennemført en lovgivning, der tilsigtede med omgående virkning at standse de skattemæssige misbrug med hensyn til indekskontrakter på opsparingsbasis.

Ved 1. behandlingen modtoges lovforslaget med principiel velvilje af samtlige ordførere. Holger Eriksen (S), der tidligere ved et spørgsmål i folketinget til finansministeren havde været medvirkende til lovforslagets fremsættelse, fandt dog, at det burde overvejes nærmere, om den foreslåede 2 års periode ikke burde forhøjes til fem år.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning inden folketingsvalget.