Lovforslaget var stort set uændret i forhold til det tilsvarende forslag, der fremsattes i det foregående folketingsår, men som ikke færdigbehandledes, og hvorom henvises til årbog 1965-66, side 457 f. De eneste ændringer i forhold til det tidligere lovforslag vedrørte en forhøjelse af forslagets satser under hensyn til den af julipristallet forårsagede stigning af de sociale ydelser.
Desuden foresloges ikrafttrædelsestidspunktet udskudt til 1. juli 1968 under hensyn til, at gennemførelsen af forslaget måtte kræve ændring af skattelovgivningen.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med de foran omtalte socialministerielle lovforslag: forslag til lov om ændring af lov om offentlig forsorg. (Forhøjelse af underholdshjælp, hjælp ved fødsel og bortfald af bestemmelser om børnebidrag), forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Bortfald af børnetillæg), forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Bortfald af børnetillæg), forslag til lov om ændring af lov om pension og hjælp til enker m. fl. (Bortfald af børnetillæg m. v.) og forslag til lov om ændring af lov om den offentlige sygeforsikring. (Ophævelse af regler om barseldagpenge).

Ved 1. behandlingen kunne samtlige ordførere henvise til deres udtalelser om lovforslaget i det foregående folketingsår. Alle ordførerne — bortset fra Johan Asmussen (Uafh) — kunne således tiltræde hovedlinjerne i forslaget, hvorimod der var afvigende meninger om flere enkeltheder.

Astrid Skjoldbo (S) fandt det beklageligt, at socialministeren ved udarbejdelsen af lovforslaget ikke havde fulgt det familiepolitiske udvalgs forslag om indførelse af en vis økonomisk støtte til den enlige moder, således at hun i barnets første levetid frit kunne vælge enten at blive hjemme og passe sit barn eller at søge erhvervsarbejde og få barnet anbragt på en institution. P. E. Eriksen (V) pegede på ny på forbindelsen til de siddende kommissioner, socialreformkommissionen, kvindekommissionen og tjenestemandskommissionen, som i større omfang ville komme til at beskæftige sig med problemer, som omfattedes af lovforslaget, og fandt i denne forbindelse anledning til at henstille til socialministeren, at arbejdet i disse kommissioner måtte blive fremskyndet mest muligt.

På det konservative folkepartis vegne bad Asger Jensen ministeren om at overveje det principielt rigtige i, at tilskuddene efter forslaget var skattefrie.

Grethe Philip (RV) efterlyste resultatet af en tidligere igangsat undersøgelse af, hvor store indkomster de unge selv har, idet dette måtte veje tungt i vurderingen af, om man burde indføre en tilskudsordning til samtlige børn uanset forældrenes eller børnenes indkomstforhold.

Gunhild Due (SF) fremhævede på ny, at lovforslagets satser var for små, og at der ikke umiddelbart med lovforslagets gennemførelse ville ske nogen større reel forbedring i forhold til den hidtidige lovgivning. Det var dog hendes håb, at regering og folketing med tiden ville bevilge de fornødne midler, således at loven fik et virkeligt familiepolitisk indhold.

Det folketingsudvalg, hvortil lovforslaget henvistes, nåede ikke at afgive betænkning inden udskrivningen af folketingsvalget.