Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med bl. a. det side 479 omtalte forslag til lov om børnetilskud og andre familieydelser.
Ved lovforslaget foresloges grænsen for almindelig underholdshjælp efter forsorgsloven hævet fra at være 85 pct. af folkepensionens grundbeløb til at være lig med dette grundbeløb.
Lovforslaget var i øvrigt en følge af, at bestemmelser om børnebidrag, der hidtil har været indeholdt i lov om offentlig forsorg afsnit IV, var foreslået overført til en særlig lov, jfr. det nedenfor omtalte lovforslag om børnetilskud og andre familieydelser.
Forslaget indeholdt herudover enkelte ændringer i forsorgsloven. Det foresloges således at udvide bestemmelserne om adgang til at hjælpe familier, der er vanskeligt stillede, og for hvem den foreslåede almindelige moderskabsydelse ikke betød en tilstrækkelig hjælp. Lovforslaget indeholdt derfor bestemmelser, som åbnede muligheder dels for at yde en rigeligere hjælp end hidtil i forbindelse med en fødsel, dels for, at hjælpen kunne ydes efter en lempeligere trangsbedømmelse.
Om udgifterne ved gennemførelse af lovforslagets bestemmelser var det i bemærkningerne til forslaget oplyst, at den foreslåede ændring af grænsen for den almindelige underholdshjælp kunne anslås at medføre en årlig merudgift på 8 mill. kr. Om de udgifter, som ville blive en følge af gennemførelse af forslaget om udvidelse af bestemmelserne om hjælp i forbindelse med fødsel, var oplyst, at disse ikke på forhånd kunne beregnes, men at det måtte antages, at udgifterne ikke ville blive betydelige. Gennemførelse af de øvrige ændringer var anslået til 2 mill. kr. årligt.
Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte socialministeren, at de foreslåede ændringer, set i forbindelse med de ændringer, som var indført siden den nye forsorgslovs ikrafttræden den 1. april 1962, gav anledning til overvejelser om, hvorvidt tiden var kommet til at skrive forsorgsloven om. Det var hans hensigt at lade arbejdet hermed begynde straks, idet der dog måtte tages hensyn til de erfaringer, man kom til i det stedfindende kommissionsarbejde.
Lovforslaget fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse af samtlige partiers ordførere.
Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, nåede ikke at afgive betænkning, inden udskrivningen af folketingsvalget fandt sted.