L 37 Forslag til lov om ændring af lov om den offentlige sygeforsikring.

(Ikrafttræden af bestemmelser for Færøerne).

Af: Socialminister Kaj Bundvad (S)
Samling: 1966-67 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Ved lovforslagets fremsættelse anførte socialministeren, at lovforslaget går ud på at skabe hjemmel for, at sygeforsikringslovens bestemmelser om medicinhjælp og speciallægehjælp kan sættes i kraft på Færøerne ved kgl. anordning.

Lovforslaget fik en velvillig modtagelse ved 1. behandling.

Det nedsatte udvalg indstillede i sin betænkning lovforslaget til vedtagelse, men det nåede ikke at blive færdigbehandlet, før udskrivning af folketingsvalg fandt sted.

Om lovforslagets tilblivelse henvises til det nedenfor anførte vedr. forslag til lov for Færøerne om invalidepension m. v. (se side 481).
Partiernes ordførere
Johan Nielsen (S), J. Hindkjær Pedersen (KF), Søren Andersen (V), Erik Sigsgaard (SF), Grethe Philip (RV), Johan Asmussen (U) og Børge Diderichsen (LC)