Ifølge lov nr. 144 af 17. maj 1961 om planlægning af Køge Bugt-området (se årbog 1960-61, side 258) skulle loven forelægges til revision i folketingsåret 1966-67. Det fremsatte ændringsforslag gik ud på, at revisionen blev udskudt til folketingsåret 1971-72.

Det fremsatte forslag blev genfremsat efter valget og vedtaget. (Se side 289).

I sin fremsættelsestale anførte boligministeren bl. a.:

„I henhold til loven blev der i august 1961 nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra de 8 af loven omfattede kommuner langs Køge Bugt, fra de 2 amtsråd og fra en række statslige institutioner. Udvalgets opgave er i samarbejde med de pågældende kommuner, amterne og andre at tilvejebringe en samlet dispositionsplan for området samt at udarbejde et forslag til den tidsfølge, i hvilken området bør udbygges. Endvidere skal udvalget yde kommunalbestyrelserne vejledning i anliggender af betydning for udbygningen af området efter den tidsfølgeplan, der som nævnt efter loven skal udarbejdes.

Allerede i begyndelsen af 1962 forelå fra udvalgets side et første udkast til en samlet dispositionsplan for hele området, der ved fuld udbygning vil komme til at rumme ca. 50.000 boliger (mod i dag ca. 8.000).

Udvalget er i dag meget langt fremme med det endelige udkast til de planer, som herefter skal godkendes af boligministeriet.

I de kommende år vil de pågældende kommuner blive stillet over for betydelige planlægningsopgaver i forbindelse med opbygningen af de bysamfund, der er målet, og der vil derfor blive en lang række opgaver, der kræver snævert samarbejde såvel mellem kommunerne indbyrdes som mellem kommunerne og de amtslige og statslige myndigheder.

På baggrund heraf har planlægningsudvalget for Køge Bugt-området meget stærkt anbefalet over for boligministeriet, at den nuværende lov forlænges for en 5 års periode.

Jeg har fulgt udvalgets hidtidige arbejde og kan helt tilslutte mig dets opfattelse af det ønskelige i at lade loven fortsætte, idet en opløsning nu af dette udvalg efter min opfattelse ville være ensbetydende med at afbryde et stort anlagt arbejde netop på et tidspunkt, hvor de forløbne års erfaringer og undersøgelser skal omsættes til effektiv planlægning og bybygning."

Under 1. behandling kunne Lis Groes (S), Grethe Philip (RV) samt Arne Larsen (SF) anbefale lovforslagets vedtagelse. Enggaard (V) og Juul Madsen (KF) tog forbehold, medens Iver Poulsen (Uafh) ikke kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Lis Groes (S) ville gerne vide, hvornår første etape af banen og den nye vestmotorvej ville være færdige. Under henvisning til, at man var nået langt med den tekniske udformning af planerne, udtalte hun: „Der hersker imidlertid et misforhold mellem den tekniske evne til at udforme sådanne gode planer og den økonomiske evne til at sikre, at det ikke bliver den private spekulation, men virkelig disse kommuner, der kommer til at forme fremtiden." Den mulighed, § 5 i loven gav Køge Bugt-udvalget for at kunne indstille til ministeren, at han med bevillingsmyndighedernes tilslutning erhvervede grunde i området, som det måtte være af betydning at råde over, var ikke blevet udnyttet tilstrækkeligt.

Enggaard (V) fremhævede, at loven var blevet vedtaget uden venstres stemmer. Han havde ønsket en planlægning for hele hovedstadsregionen og ikke blot for en enkelt finger. Han havde endvidere ønsket større planlægningsbeføjelser ud til de lokale, folkevalgte råd; § 5 havde han altid været imod og var det stadig. Det havde da også vist sig i praksis, at denne paragraf ikke havde løst nogen problemer. Det rigtige ville være at hjælpe kommunerne, således at de kunne gennemføre en omfattende byggemodning. Motorvejen og S-banen til Vallensbæk måtte endvidere hurtigt gøres færdige. Loven var en forsøgslov. Han kunne derfor ikke gå med til en forlængelse, før han ved en grundig behandling i et udvalg var blevet orienteret om de forløbne 5 års erfaring. Udvalgsbehandlingen ville blive afgørende for, hvordan han ville stille sig til forslaget.

Juul Madsen (KF). Det konservative folkeparti havde i sin tid stemt for loven, men havde altid været utilfreds med § 5. Det var væsentligt, at Køge Bugt-udvalget fik mulighed for at gøre sit arbejde færdigt. Kommunerne ønskede ikke at være afhængige af statens opkøb. Han ville derfor — i stedet for § 5 — foretrække at give kommunerne lånemuligheder, således at de kunne foretage deres egne opkøb.

Grethe Philip (RV) mente, at principielt havde § 5 været en rigtig bestemmelse. Den kunne være et led i bestræbelserne for at holde grundpriserne nede.

Arne Larsen (SF) fandt, at § 5 var den vigtigste paragraf i hele loven. Det ville blive dyrt for samfundet, hvis man ikke snart udnyttede denne bestemmelse. „Det er meget nødvendigt, at kommuner og stat går ind i et samarbejde, hvad opkøb af jord angår, for det er faktisk at lægge gift for hele planlægningen, hvis man overlader alt dette til det private initiativ.

Iver Poulsen (Uafh) kunne ikke medvirke til forslagets gennemførelse, da planlægningen ikke var så decentraliseret, som han ønskede den.

Boligministeren oplyste, at man havde stillet 14-15 mill. kr. til rådighed for kommunerne til hjælp til byggemodning. Man regnede med til dette formål at kunne stille yderligere midler til rådighed i den kommende tid. Man overvejede allerede på det finanslovforslag, der skulle fremsættes inden længe, „at søge de første midler til at hjælpe disse kommuner ved deres grundkøb, det bliver altså et første forsøg på at få bevilget midler til at udnytte § 5, som jeg mener i sig selv er en udmærket paragraf, og jeg tror, det kan være til nytte, at vi fra statens side yder hjælp hertil."

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning.