L 23 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af: Indenrigsminister Hans Erling Hækkerup (S)
Samling: 1966-67 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslagets § 1 gik ud på at meddele indfødsret til i alt 276 personer, for 15 ansøgeres vedkommende dog kun på betingelse af, at de senest den 30. april 1969 kunne godtgøre at være løst fra undersåtligt eller statsborgerligt forhold til en fremmed stat.

Ifølge lovforslagets § 2 skulle loven have virkning fra ugedagen efter dens stadfæstelse.

Lovforslaget blev undergivet en kort udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag. Forslaget nåede ikke at komme til videre behandling inden samlingens slutning.