Lovforslaget gik ud på en 2-årig, uændret forlængelse dels af den ved lov nr. 65 af 9. marts 1959 om erhversskattens afløsning i visse kommuner m. v. gennemførte afløsningsordning for erhvervsskatten i 9 byområder, dels af fikseringen af de økonomiske udligning stilsvar, der betales af Frederiksberg og Gentofte til Københavns kommune.

Ved lov nr. 66 af 9. marts 1959 om ændring af lov vedrørende personlig skat til kommunen m. v. blev erhvervsskatten afskaffet mellem kommunerne inden for 9 byområder, hvor erhvervsskatten var af særlig stort omfang. Samtidig blev der ved lov nr. 65 af 9. marts 1959 om erhvervsskattens afløsning i visse kommuner m. v. gennemført en ordning, hvorved det blev pålagt omegnskommunerne i de pågældende områder at betale et tilsvar til centralkommunen. Dette tilsvar blev for den enkelte omegnskommune fastsat til det beløb, som kommunens skatteydere i skatteåret 1957-58 havde betalt i erhvervsskat til de øvrige kommuner inden for afløsningsområderne, dog med fradrag af kommunens indtægter ved erhvervsskat fra indbyggere i de samme kommuner.

Ved loven om erhvervsskattens afløsning blev der samtidig foretaget en fiksering af udligningstilsvarene fra Frederiksberg og Gentofte kommuner til Københavns kommune, således at disse tilsvar i regnskabsåret 1959-60 skulle udgøre 105 pct. af de for regnskabsåret 1957-58 beregnede tilsvar og i de følgende regnskabsår 110 pct. af de nævnte tilsvar.

Afløsningsordningen vedrørende erhvervsskatten og fikseringen af udligningstilsvarene var af midlertidig karakter, idet det blev forudsat, at den skulle afløses af en mere varig ordning.

Ved lov nr. 109 af 30. marts 1962 blev afløsningsordningen og fikseringen af udligningstilsvarene imidlertid forlænget i to år, og yderligere forlængelse for i alt 3 år blev gennemført ved lov nr. 37 af 14. februar 1964 og lov nr. 80 af 24. marts 1965.

Når de omhandlede afløsnings- og udligningsordninger nu atter foresloges forlænget uændret, var motiveringen i det væsentlige den samme som ved sidste forlængelse, nemlig at undgå de mindre heldige virkninger, en revision af ordningerne ville kunne have på forløbet af de forhandlinger og undersøgelser, der stadig finder sted i Hovedstadskommunernes Samråd angående løsningen af en række organisatoriske og økonomiske problemer inden for hovedstadsområdet, ligesom det vel også må antages, at overvejelserne om byrdefordelingen samt de stedfindende ændringer i kommunestrukturen vil kunne få betydning for udformningen af den eventuelle fremtidige udligning mellem visse kommunegrupper.

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget anbefaledes det af
Børge Schmidt (S), Axel Sørensen (RV) og Sigsgaard (SF). Jens Chr. Christensen (V) ønskede yderligere oplysninger under en udvalgsbehandling, før han kunne give sin tilslutning, og også Juul Madsen (KF) ønskede nærmere oplysninger i et udvalg om baggrunden for de stadige udsættelser af den endelige ordning. Der blev af flere af ordførerne udtrykt tvivl med hensyn til rimeligheden i de gældende ordninger.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, der ikke nåede at tilendebringe sit arbejde inden samlingens slutning.