Nærværende lovforslag er på væsentlige punkter enslydende med det i folketinget den 21. oktober 1965 fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Det nævnte forslags bestemmelser om den fremtidige kommunale grundbeskatning blev ikke gennemført, idet det ved det politiske forlig om ejendomsbeskatningen m. v. i januar 1966 blev besluttet i det store og hele at bevare den gældende kommunale ejendomsskattelov uændret endnu 1 år. Ved lov nr. 28 af 28. januar 1966 blev der dog gennemført visse ændringer, jfr. herom nærmere folketingsårbog 1965-66, side 166.
Lovforslagets første hovedformål er at afpasse de i den kommunale ejendomsskattelov indeholdte bestemmelser om grundskyldpromillernes fastsættelse i de enkelte kommuner efter de betydelige stigninger i grundværdiansættelserne, der er sket ved 13. almindelige vurdering, dog således, at der herved tages hensyn til, at grundskylden til staten er bortfaldet.
I København og på Frederiksberg samt i købstæderne og de sønderjyske flækker skal grundskyldpromillen fremtidig ikke kunne fastsættes lavere end 16. Da det hidtidige minimum i henhold til ejendomsskattelovens almindelige regler ligger på ca. 24-26 promille, vil der herved gives bykommunerne en udvidet adgang til selv at fastsætte grundskyldens omfang.
For sognekommunerne (herunder de københavnske omegnskommuner), Marstal Handelsplads samt de i henhold til § 52 a i lov om landkommunernes styrelse oprettede kommuner foreslås de hidtidige over- og undergrænser for grundskyldpromillens størrelse, henholdsvis 35 og 10, ophævet, idet man har ment helt at burde overlade spørgsmålet om fastsættelsen af promillens størrelse til kommunalbestyrelsen.
Det andet hovedformål med lovforslaget er at gennemføre en revision af de gældende bestemmelser om lempelse af grundbeskatningen af landbrugsejendomme. I modsætning til ejendomsskattelovens hidtidige ordning, hvorefter størrelsen af statstilskuddet til de enkelte amtskommuner har været uafhængig af den i vedkommende skatteår faktisk pålignede grundskyld for landbrugsejendomme, foreslås lempelsen fremtidig ordnet således, at der ydes statstilskud til amtskommunerne til nedsættelse af de amtskommunale grundskyldpromiller for landbrugsejendomme med 1/20 for hver fulde promille, landbrugets forrentningsprocent af handelsværdien i det skatteåret nærmest forudgående kalenderår har været mindre end 4,5, således at der ikke vil blive opkrævet amtskommunal grundskyld af landbrugsejendomme, når landbrugets forrentningsprocent er 2,5 og derunder.
Der foreslås endvidere for landbrugsejendomme i bykommunerne gennemført en konjunkturbestemt lempelsesordning, der nærmere går ud på, at den kommunale grundskyldpromille for disse ejendommes vedkommende skal nedsættes med 1/20 dog højst med 1 promille, for hver fulde promille, landbrugets forrentningsprocent har været mindre end 4,5, dog således at nedsættelse maksimalt skal kunne ske med 20 promille. Ved denne indretning af lempelsesordningen vil der til landbrugsejendommene i bykommunerne blive ydet en nedsættelse af grundskyldpromillen, der så vidt muligt svarer til den nedsættelse, som i vedkommende skatteår ydes til landbrugsejendommene i amtskommunerne.
Samtidig foreslås der gennemført en ændring af kriteriet for, hvilke ejendomme der skal være omfattet af den konjunkturbestemte lempelse.
Medens man hidtil udelukkende har lagt vægt på den faktiske benyttelse, således at der ydes tilskud til ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, vil efter lovforslaget også vurderingsgrundlaget komme til at øve indflydelse på lempelsens omfang.
For ikke at udelukke landbrugsejendomme med merværdi fra lempelsesordningen, men dog begrænse lempelsen for sådanne ejendomme til den landbrugsmæssige del af grundværdien foreslås det, at ligningsrådet fremtidig i forbindelse med hver almindelig vurdering skal fastsætte et beløb for de enkelte områder af landet svarende til ansættelsen af grundværdien for bedste landbrugsjord med god beliggenhed ved den pågældende vurdering, og at den nedsatte grundskyldpromille herefter kun skal finde anvendelse på den del af grundværdien for landbrugsejendomme, der ikke pr. arealenhed overstiger dette beløb.
Særlig for så vidt angår landbrugsejendomme, der er beliggende inden for områder, der er omfattet af en godkendt byudviklingsplans yderzone eller en godkendt byplans landbrugszone og således kun kan anvendes til landbrug, men hvis grundværdi bl. a. som følge af de forventede udstykningsmuligheder betydeligt kan overstige jordens rent landbrugsmæssige værdi, er det foreslået, at der kan ydes henstand med betalingen af den kommunale grundskyld af den del af grundværdien, der overstiger den rent landbrugsmæssige værdi, dog kun indtil det tidspunkt, hvor det område, i hvilket de pågældende ejendomme er beliggende, ikke længere er omfattet af de nævnte zonebånd.
I øvrigt indeholder lovforslaget navnlig følgende ændringsforslag:
a) De regler, der begrænser kommunalbestyrelsernes adgang til at ændre grundskyldpromillens størrelse fra skatteår til skatteår i sognekommuner med under 3.000 indbyggere, foreslås ophævet. Dispensationsnævnet vedrørende sognekommunal grundskyld, der har kunnet dispensere fra begrænsningen af den sognekommunale grundskyldpromilles bevægelighed, foreslås følgelig også ophævet.
b) Bestemmelserne om vedtægter for opkrævning af dækningsafgift foreslås ophævet, således at dækningsafgift fremtidig kan opkræves umiddelbart i henhold til lovens bestemmelser.
c) Bestemmelsen om tillægsgrundskyld af visse landbrugsejendomme foreslås ophævet.
Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning af Ove Hansen (S), Baunsgaard (RV) og Poul Dam (SF), hvorimod Thisted Knudsen (V), H. C. Toft (KF) og Johan Asmussen (Uafh) stillede sig afvisende. Niels Westerby (LC) oplyste, at hans parti var inde i dybtgående overvejelser med hensyn til hele ejendomsskatteproblemet, og at han endnu ikke kunne tage stilling til lovforslaget.
Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til et udvalg, som ikke nåede at afgive betænkning inden udskrivning af folketingsvalg.