L 2 Forslag til finanslov for finansåret 1. april 1967- 31. marts 1968.

Af: Finansminister Henry Grünbaum (S)
Samling: 1966-67 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Finanslovforslagets drifts- og anlægsbudget udviste ved fremsættelsen indtægter til et samlet beløb på 18.994 mill. kr. og udgifter til et beløb af 17.738 mill. kr., så at der var budgetteret et overskud på 1.256 mill. kr.

Såvel indtægts- som udgiftsbeløbene var ca. 2 milliarder kr. større, end indtægterne, henholdsvis udgifterne, forventedes at blive i finansåret 1966-67.

Ved fremsættelsen af finanslovforslaget henviste finansministeren til bestemmelsen i grundlovens § 45, hvorefter forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse. Den i grundloven fastsatte tidsfrist havde nødvendiggjort, at finanslovforslaget fremsattes for det daværende folketing, idet det folketing, der ville fremgå af det udskrevne folketingsvalg, ikke kunne forventes indkaldt før i begyndelsen af december måned. Regeringen havde derfor fremskyndet færdiggørelsen af finanslovforslaget, men fremrykningen af tidspunktet for forslagets fremsættelse havde udelukket, at de sædvanlige udførlige anmærkninger havde kunnet forelægges samtidig.

Finansministeren gav derefter en redegørelse for den statsfinansielle udvikling i finansåret 1966-67:

„Efter de foreløbige oplysninger, vi har om udviklingen i statens indtægter i 1966-67, ser det ud til, at told- og forbrugsafgifterne vil vise en nedgang i forhold til finanslovens tal. De seneste skøn peger i retning af en mindreindtægt på henimod 300 mill. kr. Denne mindreindtægt opvejes dog noget af en forventet merindtægt på indkomstbeskatningen på ca. 100 mill. kr. Nedgangen i indtægterne fra forbrugsafgifterne hænger sammen med aktivitetsdæmpningen især i forårsmånederne og med den noget bedre balance, der i øvrigt er opnået i den samlede økonomi.

På udgiftssiden er på forskellige større poster konstateret forskydninger, der sammenlagt vil indebære en merudgift på godt 100 mill. kr. Det drejer sig om lovbundne tilskud, der efter de senest foreliggende skøn bliver noget større end budgetteret.

På kapitalbudgettet er konstateret en forskydning på arveafgifterne, der påregnes at udvise en merindtægt på ca. 15 mill. kr.

Af de samlede reserver, der efter det finanspolitiske forlig mellem socialdemokratiet, det radikale venstre og venstre blev optaget på finansloven med i alt 195 mill. kr. til imødegåelse af merudgifter ved nye bevillingsforslag, er der indtil nu disponeret over knap 120 mill. kr.

De anførte indtil nu konstaterede forskydninger i forhold til finansloven betyder, at det samlede statsfinansielle resultat vil udvise et kasseoverskud på omkring 500 mill. kr. mod det budgetterede kasseoverskud på godt 800 mill. kr., en forskydning, der svarer til den opnåede bedre balance i samfundsøkonomien."

Finansministeren gjorde derefter nærmere rede for finanslovforslagets indhold og de overvejelser, der havde været lagt til grund ved dets udarbejdelse. Han fremhævede, at forslaget var udarbejdet på grundlag af pris- og lønniveauet i april 1966 og baseret på de samme forudsætninger om aktivitetsniveauet i de forskellige statsinstitutioner m. v., som var blevet lagt til grund for udarbejdelsen af 3 års budgetoverslagene. Han karakteriserede forslaget som et stramt budget, hvor udgiftsstigningerne — bortset fra pris- og lønstigninger — kunne henføres til vedtagne nye love eller andre trufne beslutninger, som havde fastlagt retningslinjer og målsætninger med reelt bindende virkninger.

Finansministeren sluttede sin fremsættelse således:

„Sluttelig skal jeg henvise til, at finanslovforslaget nøje følger de synspunkter, som statsministeren gav udtryk for i sin redegørelse til folketinget ved samlingens åbning. Regeringen har, som det fremgår af det sagte, søgt de samlede udgiftsstigninger holdt inden for den ramme, der er fastlagt ved indtægtsstigningen på grundlag af gældende skatte- og afgiftslove, idet der — som også nævnt i åbningstalen — er regnet med en moderat forhøjelse af folkepensionsbidraget.

Regeringen anser det fortsat for vigtigt, at den stabiliseringspolitik, der blev indledt i 1965, videreføres, og det er et væsentligt led heri, at balancen på statsbudgettet fastholdes. Den reelle aktivitetsudvidelse, som dette hensyn tillader, er i forslaget forbeholdt en videreførelse af ekspansionen på de områder, hvor der i folketinget har været almindelig tilslutning til, at statens virksomhed må forøges. Det drejer sig i første række om sundhedsvæsenet og den sociale forsorg, uddannelsen og forskningen, det grønlandske bevillingsområde og bistanden til udviklingslandene. Det er regeringens overbevisning, at de foreslåede forøgelser på disse områder bør gennemføres."

Således som det også var forudsat ved fremsættelsen, kom lovforslaget ikke til 1. behandling.