Lovforslaget var stort set uændret i forhold til det i folketingsåret 1965-66 fremsatte forslag, hvorom henvises til årbog 1965-66, 437 ff.
Lovforslaget blev fremsat sammen med lovforslaget om den kommunale inddeling. Nogle af ministerens bemærkninger ved fremsættelsen er omtalt under omtalen af denne sag (se nærmest foregående sag).
Lovforslaget behandledes sammen med inddelingsloven og fik ligesom denne en velvillig modtagelse. Ordførerne henviste til deres bemærkninger ved den forrige 1. behandling. Derudover skal fremhæves følgende:
Ove Hansen (S) ville gerne have oplysninger om, hvordan lovforslagene ville berøre de forskellige ministeriers forvaltningsområder, og hvilke ændringer det ville medføre i den kommunale forvaltning.
Jacob Sørensen (V) mente, at både tilsynet, som det fandtes i dag og som det var foreslået, var alt for omfattende. De foreslåede tilsynsråd burde i højere grad nøjes med at kontrollere budgetter og regnskaber og eventuelt også anlægsbudgetter. En indskrænkning af tilsynet ville spare både de foreslåede tilsynsråd og kommunerne for meget arbejde.
Poul Sørensen (KF) gav udtryk for, at lovforslagene stort set kunne danne rammen „om det endemål, som vi har for øje." Udvalget havde stillet en række spørgsmål, og enkeltheder ville han lade hvile til udvalgsarbejdet.
Kirkegaard (RV) henviste til sine synspunkter ved forrige behandling og anbefalede forslaget til fortsat velvillig behandling og til vedtagelse.
Sigsgaard (SF) var tilfreds med, at der i fremtiden kun ville blive én styrelseslov, og at forslaget ville medføre, at kommunerne fik noget friere hænder — måske skulle deres stilling være endnu friere. Han fandt, at det ville være en naturlig følge af sammenlægningerne, at kommunalbestyrelserne file et væsentligt større antal medlemmer, end de havde i dag. Han ville også gerne se på, om ikke for mange sager blev behandlet for lukkede døre.
Iver Poulsen (Uafh) kunne tilslutte sig, at formanden for kommunalbestyrelsen i amtskommunen valgtes af dette råd. I øvrigt ville han afvente udvalgets behandling af forslaget.
Diderichsen (LC) kunne tiltræde principperne i forslagene og anerkendte forslagene som „udtryk for vilje til at tage fat på problemerne og anvise vej til en løsning, der peger fremad uden at bryde broerne af til den af en lang historisk udvikling betingede fortid. "
Uden for ordførernes række gik Erhard Jacobsen (S) stærkt ind for en styrkelse af de lokale instanser. Han mente ikke, at et amtsråd kunne repræsentere borgerne på samme måde som kommunalbestyrelsen og ønskede tilsynet indskrænket.
Indenrigsministeren nævnede i sit svar, at han var åben for en forhandling om tilsynets indflydelse på køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Derimod var han mere betænkelig, hvor det drejede sig om låneforholdene. Vedrørende antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer så kunne man naturligvis diskutere, men han ville pege på, at man ikke skulle tilstræbe „kommunalbestyrelser af den størrelse, man kender fra visse steder i udlandet, f. eks. Sverige, fordi man stadigvæk måtte huske på, at de opgaver, kommunalbestyrelsesmedlemmerne har at løse i Danmark, er væsentlig anderledes end de opgaver, de har at løse i Sverige."
Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning.