L 13 Forslag til lov om ændringer i lov om udstykning og sammenlægning m. m. af faste ejendomme.

Af: Landbrugsminister Chr. Thomsen (S)
Samling: 1966-67 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget var bortset fra enkelte ændringer, hvoraf skal nævnes forslag om ændring af lovens §§ 6, 7 og 10, således at halvårlige ydelser for afløst tiende ikke længere skal fordeles ved udstykning, uændret i forhold til det tilsvarende forslag, der fremsattes, men ikke færdigbehandledes i det foregående folketingsår. Der henvises til årbog 1965-66, side 426.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om landbrugsejendomme, forslag til lov om ændringer i lov om oprettelse og supplering af mindre landbrug m. m. — statshusmandsloven — samt forslag til lov om ændringer i lov om opførelse af arbejderboliger på landet, og der henvises til årbogens omtale heraf (se nærmest foregående sag).

Det folketingsudvalg, hvortil lovforslagene henvistes efter 1. behandling, nåede ikke at tilendebringe sin behandling af lovforslagene inden udskrivning af folketingsvalget.
Partiernes ordførere
Carl Petersen (S), Peter Larsen (V), H. C. Toft (KF), Morten Lange (SF), Karl Skytte (RV), Ejnar Bækgaard (U) og Niels Westerby (LC)