Lovforslaget, der blev fremsat og behandlet sammen med de nedenfor omtalte lovforslag om garantier til finansieringsinstitutter inden for detailhandelen og om ændringer i beværterloven, var — bortset fra en ændring af ikrafttrædelsestidspunktet — identisk med det lovforslag, der fremsattes i folketinget 30. april 1965 (årbog 1964-65, side 474), og som ikke blev færdigbehandlet i folketingsåret 1964-65. Om baggrunden for lovforslaget og dettes nærmere indhold kan derfor i det hele henvises til folketingsårbogen for 1964-65.

Ved 1. behandlingen kunne samtlige ordførere henvise til deres bemærkninger til lovforslaget i det foregående folketingsår, og lovforslaget fik således påny en stort set velvillig modtagelse. Specielt fremhæves, at A. G. Normann (RV) påny stærkt slog til lyd for en afskaffelse af næringsbrevsystemet, hvis betydning efter hans opfattelse havde været aftagende igennem et par snese år.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, afgav en meget fyldig betænkning, hvori tillige var optrykt de af udvalget modtagne henvendelser samt udvalgets spørgsmål til handelsministeren og dennes besvarelser af spørgsmålene.

I betænkningen fremsattes en række ændringsforslag, hvoraf det vigtigste var en tilføjelse til § 31, hvorefter næringslovens bestemmelser om næringsbrev for handlende, håndværkere, industridrivende, speditører og vognmænd fra 1. januar 1970 skal afløses af en anmeldelsespligt. Dette ændringsforslag, der fremsattes af handelsministeren, var tiltrådt af hele udvalget med undtagelse af Adolph Sørensen (KF).

Betænkningen indeholdt også andre ændringsforslag, der var tiltrådt af hele udvalget. Det foresloges således, at den i § 12 omhandlede adgang til omførsel af fiskevarer skulle udvides til at omfatte tilbehør til fiskevarer som f. eks. sennep, remoulade og rasp samt fiskehermetik. Et andet ændringsforslag indeholdt en udskydelse af lovens ikrafttrædelsestidspunkt fra 1. oktober 1966 til 1. januar 1967. Endelig fremsatte hele udvalget forslag om, at loven med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger, kan sættes i kraft for Grønland ved kgl. anordning, samtidig med at visse bestemmelser i henholdsvis den grønlandske styrelseslov og den grønlandske erhvervslov samtidig ophæves. Samtidig vil det kunne bestemmes, at ret til at få næringsbrev i Grønland skal være betinget af, at den pågældende har haft fast bopæl i Grønland i de sidste 6 måneder.

Vedrørende dette sidste ændringsforslag anførtes i bemærkningerne hertil, at der dog vil kunne dispenseres fra bopælskravet ud fra erhvervspolitiske og erhvervsstrukturelle hensyn, hvorved bl. a. vil kunne haves for øje, at det som påpeget i Grønlands landsråd af hensyn til landets udbygning og under hensyn til den i Grønland værende mangel på kapital til investeringer vil være ønskeligt, at der, for så vidt angår særligt kapitalkrævende virksomheder, er adgang for alle danske statsborgere til at etablere næringsvirksomhed i Grønland under fornødent hensyn til den grønlandske befolknings tarv.

Herudover stilledes ændringsforslag af to mindretal. Gunhild Due (SF), som i øvrigt kunne tiltræde lovforslaget og de ovenfor omtalte ændringsforslag, fremsatte således forslag om en ændring af lovforslagets § 11, der tog sigte på at ophæve den bestående adgang til optagelse af bestilling på bøger ved uanmodede personlige henvendelser direkte til forbrugerne, jfr. i øvrigt nedenstående uddrag af betænkningen, hvoraf fremgår, at det øvrige udvalg ikke fandt det rigtigt at gennemføre sådanne regler i næringsloven.

Et andet mindretal (Adolph Sørensen (KF)) stillede ændringsforslag, hvorefter det foresloges at gøre anvendelsen af betegnelsen „mester" afhængig af en bestået mesterprøve, dog således at personer, der hidtil lovligt havde benyttet betegnelsen, fortsat skulle have ret til at anvende den.

Fra udvalgets betænkning anføres i øvrigt:

„Vedrørende den i lovforslagets § 14, stk. 2, foreslåede bestemmelse om torvehandel har ministeren over for udvalget erklæret sig enig i, at vedkommende kommunalbestyrelse i henhold til den nævnte bestemmelse vil kunne foreskrive, om og eventuelt hvorledes ikke her i landet bosatte personer skal have adgang til byernes torve, og om og eventuelt hvorledes udenlandske produkter skal kunne forhandles på torvene, herunder Københavns Engros Grønttorv. Den ret, der fra gammel tid består for landboerne til at drive torvehandel på købstædernes torve, vil ikke under henvisning til den i forslagets § 14 indeholdte ændring af næringsloven kunne påberåbes af personer, der ikke er bosatte her i landet, og ej heller i øvrigt til at forhandle udenlandske produkter på torvene."

Endvidere tilkendegav Adolph Sørensen (KF) i betænkningen, at han ikke kunne tiltræde det af flertallet stillede ændringsforslag om indførelse af anmeldelsespligt i stedet for den eksisterende næringsbrevordning. Han lagde i denne forbindelse vægt på, at det i tilfælde af Danmarks indtræden i fællesmarkedet ville kunne blive nødvendigt at acceptere forskellige krav om kontrolforanstaltninger, som ikke er kendt i dansk næringsret, således at næringsloven i tilfælde af dansk medlemskab må ændres på ny for at tage hensyn til denne harmonisering. Det var derfor hans opfattelse, at spørgsmålet om en eventuel omlægning af den hidtidige næringsbrevordning burde stilles i bero, indtil man fik nærmere kendskab til, hvilke funktioner der under et fremtidigt harmoniseret næringsretligt system i Europa må knyttes til medlemslandenes registreringssystemer.

Efter at flertallets og handelsministerens ændringsforslag var blevet vedtaget og mindretallenes forkastet ved 2. behandling, vedtoges det således ændrede lovforslag ved 3. behandling med 143 stemmer, mens 1 medlem (Adolph Sørensen) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.