Loven har følgende indhold:

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at nedlægge statsbanestrækningen Hobro-Ålestrup.

Stk. 2. Ministeren bemyndiges endvidere til at indskrænke driften på statsbanestrækningen Ålestrup-Løgstør til befordring af vognladningsgods.

§ 2. Ministeren bemyndiges til at indskrænke driften på statsbanen Tommerup-Assens til befordring af vognladningsgods samt til senere helt at nedlægge denne bane.

§ 3. Dokumenter, udskrifter og attester m. v., der udfærdiges i forbindelse med de af loven omfattede arbejder, fritages for stempel- og tinglysningsafgifter til det offentlige.

Den 66 km lange jernbane fra Hobro over Ålestrup og Års til Løgstør blev i henhold til lov nr. 54 af 12. april 1889 anlagt som et led af statsbanenettet og blev åbnet for drift 15. juli 1893.

Loven af 12. april 1889 bemyndigede endvidere indenrigsministeren til at meddele eneret til anlæg og benyttelse af en jernbane mellem Viborg og Ålestrup. Denne jernbane, som blev anlagt i henhold til koncession af 28. maj 1890 til Viborg amtsråd, blev taget i brug 15. september 1893, idet statsbanerne varetog driften. I medfør af lov nr. 164 af 27. maj 1959 erhvervede staten samme år ejendomsretten til banen, hvis drift fra 31. maj 1959 kun har omfattet befordring af vognladningsgods.

Privatbanen Ålborg-Hvalpsund, der i Års er tilsluttet statsbanen Hobro-Løgstør, åbnede 16. juli 1899 driften på strækningen Års-Nibe-Svenstrup, 2. juli 1910 på strækningen Års-Hvalpsund og 25. maj 1927 på færgeruten Hvalpsund-Sundsøre. Fællesstationen i Års drives af statsbanerne.

Banen fra Hobro over Ålestrup-Års til Løgstør har i mange år givet underskud. Selv om udgifterne også efter 1959, da den tilstødende strækning Viborg-Ålestrup blev indskrænket til godsbane, er blevet nedbragt bl. a. ved forenkling af køreplanen, rationalisering af den på banen anvendte trækkraft og inddragning af betjeningen på de mindste stationer, lykkedes det ikke at opnå en blot nogenlunde tilfredsstillende økonomi, fordi indtægterne svigtede mere og mere, navnlig for persontrafikkens vedkommende.

En opgørelse på grundlag af de pr. nytår 1965 gældende lønninger og priser viser, at den nu vedtagne totale nedlæggelse af den 24 km lange strækning Hobro-Ålestrup og samtidig indskrænkning til godsbane af den 42 km lange strækning Ålestrup-Løgstør vil bevirke en årlig besparelse på ca. 1 mill. kr., idet gennemførelsen af disse foranstaltninger vil nedbringe statsbanernes driftsudgifter med ca. 1½ mill. kr., men på den anden side må antages at ville medføre en indtægtsnedgang på ca. ½ mill. kr. årligt.

Persontrafikken på Hobro-Løgstør banen var af så beskedent omfang, at der hyppigst medførtes færre end 10 rejsende i et tog. Personbefordringen forudsættes fremtidigt afviklet med de bestående rutebillinjer; foruden private rutebilforbindelser findes på egnen fire af statsbanerne drevne linjer, nemlig Hobro-Nørager-Års-Løgstør, Viborg-Farsø-Løgstør, Viborg-Ålestrup-Ålborg og Hobro-Ålestrup- Hvalpsund-Farsø.

Stykgodsbefordringen, som i forvejen i et vist omfang udførtes med statsbanernes lastbilruter, forudsættes fremtidig afviklet alene på denne måde, idet rutekørslen udvides fornødent, foreløbig dog med bistand af jernbanebefordring.

Vognladningstrafikken til og fra strækningen Hobro-Ålestrup var så beskeden, at den ikke på langt nær kunne motivere bevarelse af denne strækning, som derfor efter nyordningen er blevet nedlagt helt. På strækningen Ålestrup-Løgstør forudsættes vognladningsbefordringen opretholdt i det hidtidige omfang, idet denne strækning sammen med strækningen Viborg-Ålestrup drives som den 80 km lange godsbane Viborg-Løgstør.

Den 29 km lange jernbane mellem Tommerup og Assens blev i henhold til lov nr. 18 af 18. februar 1881 anlagt som et led af det jysk-fynske statsbanenet og blev åbnet for drift den 1. juni 1884.

Banens trafik går i hovedsagen til og fra Odense, hvorfor de fleste af banens tog i en årrække er udgået fra, henholdsvis har været gennemført til, Odense. Også på denne bane, som har en forholdsvis stor trafik med vognladningsgods, har persontrafikken svigtet i stigende grad; for et par år siden så statsbanerne sig derfor tvunget til at erstatte de tidlige og sene tog med rutebiler, hvorved det blev muligt at nedskære udgifterne til stationstjenesten, idet stationerne derefter kun blev betjent i den normale forretningstid. Trods disse og andre gennemførte rationaliseringsbestræbelser var banens persontrafik stadig underskudsgivende.

En opgørelse på grundlag af pris- og lønniveauet pr. 1. april 1965 og takstniveauet pr. 1. maj 1965 viser, at den nu vedtagne indskrænkning af den 29 km lange strækning Tommerup-Assens til godsbane vil bevirke en årlig besparelse på ca. 800.000 kr., idet gennemførelsen deraf vil nedbringe statsbanernes driftsudgifter med ca. 1,4 mill. kr., men på den anden side må antages at ville medføre en indtægtsnedgang på ca. 0,6 mill. kr. årligt.

Personbefordringen forudsættes fremtidigt afviklet med rutebiler. Det meste af banens opland var i forvejen betjent af rutebiler (hovedsagelig statsbanernes), som kører til og fra Odense, hvorfor det ved udvidelser og omlægninger af rutebillinjerne har været muligt at give såvel Assens købstad som stationsbyerne en fuldt tilfredsstillende personbefordring, samtidig med at rutebildriften må antages økonomisk at kunne hvile i sig selv.

Stykgodsbefordringen, som i forvejen for alle landstationers vedkommende udføres med statsbanernes lastbilruter, forudsættes fremtidigt afviklet på denne måde også for Assens stations vedkommende ved udvidelse af rutekørslen.

Vognladningsbefordringen forudsættes indtil videre opretholdt i det hidtidige omfang.

Lovforslaget mødte i folketinget overvejende tilslutning. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, hvis flertal (udvalget med undtagelse af Carl Nielsen (S)) indstillede det til vedtagelse i uændret form. Carl Nielsen kunne iflg. betænkningen „ikke medvirke hverken til gennemførelse af lovforslagets § 2, sidste led, om en senere total nedlæggelse af Tommerup-Assens banen eller til gennemførelse af lovforslaget som helhed. Mindretallet vil derfor undlade at stemme ved lovforslagets 3. behandling, idet det ud over udtalelserne ved førstebehandlingen ønsker at anføre, at persontrafikken på Assens-Tommerup banen bør opretholdes ud fra det synspunkt, at vejnettet ikke er i stand til at tage den forøgede trafik. I øvrigt er det mindretallets opfattelse, at der i givet fald bør indsættes hurtigbiler på strækningen Assens-Odense i lighed med, hvad der var tilfældet, da Fåborgbanen blev nedlagt."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 139 stemmer, idet 3 medlemmer (Carl Nielsen, Gunhild Due og Rosing) afholdt sig fra at stemme.