Loven, der med folketingets samtykke behandledes ekstraordinært hurtigt uden overholdelse af de sædvanlige frister, har følgende indhold:

§ 1. Den mellem Danmarks Rederiforening og Radiotelegrafistforeningen af 1917 indgåede overenskomst, der er opsagt til den 1. april 1965, fornys fra den nævnte dato at regne med de ændringer, om hvilke der er opnået enighed mellem parterne, samt de ændringer, der følger af afgørelse efter § 3.

§ 2. Den arbejdsstandsning, der er varslet som følge af uoverensstemmelserne mellem parterne, må ikke iværksættes.

I den periode, for hvilken overenskomsten er fornyet, er iværksættelse af arbejdsstandsninger ulovlig efter samme regler, som gælder, når der er indgået kollektiv overenskomst.

§ 3. De uoverensstemmelser mellem parterne, der har medført varsling af arbejdsstandsning, og om hvis bilæggelse der ikke er opnået enighed mellem parterne, forhandles af et fællesudvalg bestående af i medlemmer, af hvilke Dansk Rederiforening udpeger 2 medlemmer og Radiotelegrafistforeningen af 1917 2 medlemmer.

Udvalget vælger på sit første møde en formand uden for sin kreds. Kan der ikke opnås enighed om valget, udpeges formanden af præsidenten for højesteret.

Fællesudvalget kan selv fastsætte sin forretningsorden.

I det omfang der ikke opnås enighed i fællesudvalget, indbringes uoverensstemmelserne for det i stk. 5 nævnte overenskomstnævn. Fællesudvalgets arbejde skal afsluttes senest den 15. november 1965.

Overenskomstnævnet består af en formand og 2 øvrige medlemmer. Formanden udpeges af præsidenten for højesteret. Formanden for arbejdsretten udpeger de 2 øvrige medlemmer, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som dommer og skal være i besiddelse af praktisk kendskab til overenskomstforhold. Til formand for og medlemmer i øvrigt af overenskomstnævnet kan ikke udpeges personer, der har medvirket ved de forudgående forhandlinger. Nævnet kan selv fastsætte sin forretningsorden. Nævnets afgørelse skal træffes senest den 30. november 1965.

§ 4. Undladelse af at efterkomme afgørelse efter § 3 behandles som brud på overenskomstforhold.

§ 5. Udgifterne ved fællesudvalgets virksomhed afholdes af parterne. Dog afholdes udgifterne til vederlag til fællesudvalgets formand og til sekretariatsbistand m. v. for formanden af statskassen.

Vederlag til overenskomstnævnet samt nævnets kontorholdsudgifter afholdes af statskassen.

§ 6. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

§ 7. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

I sin endelige ovenfor gengivne affattelse afveg loven på enkelte punkter fra, hvad der oprindelig var foreslået. Lovforslagets § 3, stk. 5, pkt. 3 („til formand kan ikke udpeges den, der har været formand for fællesudvalget"), udgik af loven, mens der efter 4. pkt. som nyt punktum blev indføjet:

„Til formand for og medlemmer i øvrigt af overenskomstnævnet kan ikke udpeges personer, der har medvirket ved de forudgående forhandlinger."

Endvidere blev til § 5, stk. 1, som nyt 2. punktum føjet: „Dog afholdes udgifterne til vederlag til fællesudvalgets formand og til sekretariatsbistand m. v. for formanden af statskassen."

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte arbejdsministeren bl. a.:

„Forhandlingerne mellem Danmarks Rederiforening og Radiotelegrafistforeningen af 1917 om en ny overenskomst til afløsning af den overenskomst, der er opsagt til udløb 1. april i år, førte ikke til et positivt resultat, ej heller efter at der af forligsinstitutionen var udpeget en mæglingsmand til at medvirke ved forhandlingerne. Herom blev forligsinstitutionen underrettet, og forligsmanden optog den 9. september forhandlinger med parterne.

Disse forhandlinger fortsattes, efter at forligsmanden den 13. september 1965 havde benyttet sin beføjelse efter mæglingsloven til at udsætte den til ikrafttræden den 15. september varslede arbejdsstandsning i 2 uger.

Heller ikke inden for denne frist lykkedes det at nærme parternes standpunkter så meget til hinanden, at forligsmanden skønnede at have grundlag for at fremsætte et mæglingsforslag, der havde mulighed for at blive vedtaget af begge parter.

Forligsmanden tilkaldte imidlertid efter bestemmelsen i mæglingslovens § 4, stk. 5, samtlige forligsmænd, og i medfør af nævnte bestemmelse udsatte de tre forligsmænd den varslede arbejdsstandsning i yderligere 2 uger.

Forligsmanden optog derefter i overensstemmelse med mæglingslovens § 4, stk. 6, på ny forhandlingerne med parterne om stridens bilæggelse, og den 13. oktober i år fremsatte forligsmanden et mæglingsforslag.

Parternes stillingtagen til mæglingsforslaget er meddelt forligsinstitutionen i går, den 27. oktober. Telegrafistforeningen har vedtaget mæglingsforslaget, idet dens kompetente forsamling, bestyrelsen, har afgivet 9 ja-stemmer og 4 nej-stemmer. Rederiforeningen har forkastet mæglingsforslaget, idet der er afgivet 457 nej-stemmer og ingen ja-stemmer.

Den varslede arbejdsstandsning kan derfor, såfremt der ikke gribes ind, træde i kraft fra den 30. oktober.

For dette område gælder særlige regler om en arbejdsstandsnings ikrafttræden. De af varslet omfattede telegrafister kan fratræde i dansk havn enten ved strejkens ikrafttræden den 30. oktober, for så vidt de da befinder sig i dansk havn, eller når de skibe, med hvilke de er forhyret, anløber dansk havn. I udenlandsk havn kan telegrafisterne efter sømandslovens § 15 fratræde, når de har gjort 1 års tjeneste.

Efter disse regler vil arbejdsstandsningen ikke straks fra den 30. oktober komme til at omfatte samtlige de af varslet omfattede telegrafister — omkring 270 — men der vil dog i løbet af kort tid blive tale om et betragteligt antal.

Regeringen har orienteret sig hos parterne om konfliktens forventelige omfang og virkninger. Disse virkninger vil først gøre sig gældende for indenrigstrafikken. For denne foreligger dog den mulighed, at der kan sejles uden radiotelegrafist under forudsætning af, at passagertallet er mindre end 500.

Dernæst må det påregnes, at arbejdsstandsningen ret omgående vil ramme et antal skibe, der varetager eksporten og herunder landbrugseksporten til England.

De tre forligsmænd har ved som foran nævnt at anvende adgangen i mæglingslovens § 4, stk. 5, til udsættelse af strejken allerede givet udtryk for den opfattelse, at der her er tale om et område, hvor arbejdsstandsning vil have vidtrækkende samfundsmæssig betydning.

Regeringen må efter de oplysninger, der foreligger om strejkens virkninger, dele forligsmændenes opfattelse. Regeringen lægger herved afgørende vægt på, at arbejdsstandsningen inden for området vil medføre følelige vanskeligheder for landets eksport og især for eksporten af landbrugsvarer til England. Hertil kommer, at en konflikt af denne karakter kan blive af meget lang varighed.

Dette er baggrunden for fremsættelsen af det foreliggende forslag til bilæggelse af konflikten.

Det er mig imidlertid magtpåliggende at understrege, at fremsættelsen af dette forslag ikke er udtryk for nogen fravigelse af regeringens principielle opfattelse med hensyn til spørgsmålet omkring fuld aftalefrihed mellem overenskomstparterne, altså det system, hvorunder parterne selv — eventuelt med bistand af statens forligsinstitution — søger at forhandle sig til rette om de kollektive overenskomster.

Der er dog her tale om et meget specielt, et meget begrænset, men dog et samfundsøkonomisk meget ømfindtligt og meget vigtigt område. I situationer af denne art føler regeringen sig forpligtet til at foreslå folketinget at drage omsorg for bilæggelse af konflikten ved lovgivningsindgreb.

Når uoverensstemmelserne er foreslået løst ved behandling i fællesudvalg — eventuelt i overenskomstnævn — i stedet for ved ophøjelse til lov af det af forligsmanden fremsatte mæglingsforslag, er grunden den, at dette mæglingsforslag blev fremsat under specielle omstændigheder.

Ganske vist havde parterne accepteret, at der blev fremsat mæglingsforslag, og dermed givet forligsmanden tilstrækkeligt grundlag i så henseende.

Men ingen af parternes forhandlere havde givet tilsagn om over for deres kompetente forsamlinger at ville anbefale forslaget, som de fandt utilfredsstillende. Disse opfattelser har repræsentanter for overenskomstparterne efter afstemningen på ny givet udtryk for under regeringens orienterende forhandlinger.

En løsning ad den vej, der skitseres i lovforslaget, forekommer herefter mest egnet til på den ene side at give nye forhandlingsmuligheder og på den anden side at sikre en afgørelse inden for en rimelig frist.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de dertil knyttede bemærkninger, skal jeg anbefale det til tingets hurtige og velvillige behandling."

Bortset fra socialistisk folkeparti fik lovforslaget i folketinget tilslutning fra alle partiernes ordførere, som fandt, at der var tale om et område, hvor en arbejdsstandsning ville få så vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser, at en konflikt ikke kunne tolereres.

Vivike (SF) gik stærkt imod, at regeringen og folketinget greb ind i forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter, men ville foretrække — når der nu skulle foretages indgreb — „at man i stedet for at gøre det på den måde, som er indeholdt i det fremsatte lovforslag, ophøjede mæglingsforslaget til lov."

Et flertal i det udvalg, som fik sagen til behandling, indstillede forslaget til vedtagelse med de foran omtalte ændringsforslag til §§ 3 og 5.

Et mindretal (Vivike) foreslog lovforslagets § 1 affattet således:

„Den mellem Danmarks Rederiforening og Radiotelegrafistforeningen af 1917 indgåede overenskomst, der er opsagt til den 1. april 1965, fornys fra den nævnte dato at regne med de ændringer, om hvilke der er opnået enighed mellem parterne, eller som indeholdes i det af forligsmanden den 13. oktober 1965 stillede mæglingsforslag (aftrykt som bilag)."

Ved 2. behandling vedtoges flertallets ændringsforslag uden afstemning, mens mindretallets ændringsforslag blev forkastet med 144 stemmer mod 9.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 139 stemmer mod 9 (SF).