Ved loven foretages en række ændringer i lov om kommunale valg, jfr. lovbekendtgørelse nr. 19 af 17. januar 1962. En del af lovens bestemmelser er sammenfaldende med bestemmelser i den samtidig gennemførte lov om ændring af lov om valg til folketinget (foregående sag).
Loven er i de fleste henseender enslydende med et i 1964-65 fremsat, men ikke vedtaget lovforslag (årbog 1964-65, side 450).
Lovens hovedindhold er følgende:
Da valgretsbetingelserne ved valg til kommunale råd — bortset fra krav om bopæl i vedkommende kommune ved valgets afholdelse — falder sammen med betingelserne for valgret til folketinget, ophæves bestemmelserne om udarbejdelse af særlige kommunale valglister, så at de i henhold til folketingsvalgloven udarbejdede valglister fremtidig anvendes også ved valg til de kommunale råd.
Det foreskrives, at valg af valgstyrere sker efter forholdstal og under ét for samtlige valgstyrere, der skal vælges i kommunen. Det samme gælder valg af tilforordnede vælgere.
Det fastsættes, at valgstyrere og tilforordnede vælgere får diæter af samme størrelse som dem, der ydes for andre kommunale hverv. Hidtil ydedes 40 kr.
Reglerne om adgangen til at stemme pr. brev udvides til at gælde vælgere, der ikke eller kun med uforholdsmæssig vanskelighed vil kunne indfinde sig på afstemningsstedet i afstemningstiden. Skriftlig erklæring på tro og love herom må afgives. Afstemning pr. brev kan fremtidig finde sted i de sidste 3 uger (hidtil 7 søgnedage) før valgets afholdelse, dog senest næstsidste søgnedag før valget. Der gives adgang til om fornødent at optælle brevstemmer aftenen før valget.
Reglerne om søfolks stemmeafgivning ændres navnlig ved en præcisering af skibsførerens pligter i forbindelse hermed.
De forannævnte ændringer svarer til ændringer i folketingsvalgloven, jfr. foregående sag. Derudover gennemføres følgende ændringer:
Den kommunale valglovs forbud mod, at mand og hustru samt beslægtede i op- og nedstigende linje samtidig er medlem af et kommunalt råd, ophæves.
Ligeledes ophæves de hidtidige bestemmelser om, at ingen kan indtræde i en kommunalbestyrelse, hvis han på valgdagen var i restance med stats- eller kommuneskat eller folkepensionsbidrag.
Der indføres et særligt valgbarhedsnævn, bestående af en formand og en næstformand — beskikket af indenrigsministeren — samt 4 andre medlemmer udpeget af de kommunale foreninger. Til dette nævn henlægges den hidtil af kommunalbestyrelserne selv varetagne opgave at afgøre, om en opstillet kandidat eller et medlem af kommunalbestyrelsen har mistet sin valgbarhed på grund af straf for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af kommunale råd. Ændringen gennemføres for at sikre en mere ensartet bedømmelse af strafs betydning i denne henseende.
Endelig gennemføres ved bestemmelser, der indsættes under behandlingen i folketinget, nogle ændringer i reglerne om opgørelsen af valget, hvorved man tilsigtede at give de personlige stemmer forøget vægt. Med hensyn til amtsrådsvalg bestemmes, at udpegningen af de kandidater, der ikke har opnået fordelingstallet, som hidtil skal ske i listens rækkefølge, men med den modifikation, at kandidater, der i personlige stemmer har opnået halvdelen af fordelingstallet eller derover, bør udpeges forud for kandidater, der ikke i personlige stemmer og listestemmer tilsammen har opnået halvdelen af fordelingstallet. Med hensyn til kommunalbestyrelsesvalg ændres reglerne om udtagelsen af stedfortrædere, således at kandidater, der i personlige stemmer har opnået en fjerdedel af fordelingstallet eller derover, udtages som stedfortrædere forud for kandidater, der ikke i personlige stemmer og listestemmer tilsammen har opnået en fjerdedel af fordelingstallet.
Loven trådte i kraft den 1. januar 1966.
Ved 1. behandling tiltrådtes lovforslaget af alle partiers ordførere, idet dog Jens Chr. Christensen (V) fremførte forskellige indvendinger mod enkelte bestemmelser. Han ønskede endvidere tillagt de personlige stemmer større vægt i forhold til listestemmerne end nu, og han ønskede undersøgt, om der kunne indføres adgang til at indkalde midlertidige stedfortrædere ligesom efter folketingsvalgloven.
Lovforslaget henvistes til samme udvalg som lovforslaget om ændringer i folketingsvalgloven (foregående sag). I betænkningen indstillede et flertal (S og V) lovforslaget til vedtagelse med en af indenrigsministeren foreslået ændring, tiltrådt af udvalget, samt nogle af flertallet foreslåede ændringer vedrørende de personlige stemmers betydning, jfr. foran. Et mindretal (KF, RV og SF) stillede ændringsforslag, hvorefter såvel ved amtsrådsvalg som ved kommunalbestyrelsesvalg udpegningen af de kandidater, der ikke har opnået fordelingstallet, skulle ske i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede personlige stemmer, ligesom også stedfortrædere for de valgte kandidater ved såvel amtsråclsvalg som kommunalbestyrelsesvalg skulle udtages i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede personlige stemmer.
I udvalgsbetænkningen udtaltes i øvrigt:
„I anledning af det ved 1. behandling rejste spørgsmål om adgang til at indkalde midlertidige stedfortrædere til de kommunale råd har indenrigsministeren oplyst, at bestemmelser herom hører hjemme i de kommunale styrelseslove, og at der af kommunallovskommissionen er udarbejdet forslag herom svarende til de i folketingets forretningsorden indeholdte. Udvalget henstiller, at forslag om sådanne ændringer fremsættes så snart som muligt."
Ved 2. behandling vedtoges det af indenrigsministeren og de af flertallet stillede ændringsforslag, mens de af mindretallet stillede ændringsforslag, der også støttedes af de uafhængige, forkastedes.
Efter fornyet udvalgsbehandling, der ikke gav anledning til ændringsforslag, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 161 stemmer. 1 (Knud Hertling (Grl)) undlod at stemme.