Ved loven foretages en række ændringer i lov om folketingsvalg, jfr. lovbekendtgørelse nr. 176 af 22. maj 1964. En del af lovens bestemmelser er sammenfaldende med bestemmelser i den samtidig gennemførte lov om ændring af lov om kommunale valg (nærmest efterfølgende sag). Lovforslaget var i de fleste henseender enslydende med et i 1964-65 fremsat, men ikke vedtaget lovforslag (årbog 1964-65, side 457.)

Lovens hovedindhold er følgende:

Mens der hidtil har været udarbejdet valglister særskilt for folketingsvalg og kommunale valg, bestemmes det nu, at der fremtidig kun udarbejdes ét sæt valglister, der finder anvendelse såvel ved folketingsvalg og folkeafstemninger som ved valg til de kommunale råd.

Bestemmelsen i valglovens § 23 om anmeldelse af partier til deltagelse i folketingsvalg får følgende nye affattelse, hvorved bl. a. den hidtidige adgang for et eller flere folketingsmedlemmer til at anmelde et nyt parti bortfalder:

„§ 23. Når valg til folketinget er udskrevet, meddeler folketingets formand indenrigsministeren, hvilke partier der ved sidste folketingsvalg opnåede repræsentation i folketinget og fortsat er repræsenteret i dette.

Nyt parti til deltagelse i valget kan senest kl. 22 fjorten dage før valgets afholdelse anmeldes for indenrigsministeren af et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige ved det sidst afholdte folketingsvalg afgivne gyldige stemmer. Bestemmelsen kommer ikke til anvendelse på det tyske mindretals parti. Dette parti skal dog for indenrigsministeren anmelde sin deltagelse i valget inden samme frist, som gælder for anmeldelse af nye partier.

Anmeldelse af et nyt parti skal være bilagt erklæringer fra de vælgere, der anmelder partiet. Erklæringerne skal være afgivet på en af indenrigsministeren foreskrevet formular og være underskrevet og dateret af vælgeren personlig, og vælgerens nummer på valglisten skal være påført af vedkommende folkeregisterfører. Erklæringer, der er udstedt ét år eller mere før anmeldelsen, kan ikke medregnes. Det samme gælder erklæringer fra vælgere, der deltager i anmeldelsen af mere end ét nyt parti.

Anmeldelse af et nyt parti har gyldighed indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i ét år fra anmeldelsens dato.

Indenrigsministeren tildeler hvert af partierne, jfr. stk. 1 og 2, en bogstavbetegnelse, hvormed partierne vil være at opføre på stemmesedlerne. Det må herved haves for øje, at de forskellige partier så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere offentlige valg. Snarest muligt efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist bringes det ved bekendtgørelse i Statstidende til almindelig kundskab, hvilke partier der efter reglerne i nærværende paragraf er berettigede til deltagelse i valget. Samtidig bekendtgøres de partierne tildelte bogstavbetegnelser."

Det foreskrives, at kandidatanmeldelsen eller genparter af denne skal være underskrevet af de anførte stillere, og det fastsættes, at den, der anbefaler kandidater for flere partier, ikke kan anses for stiller for nogen af kandidaterne.

For at skabe mulighed for, at mangler ved en indleveret kandidatliste afhjælpes i tide, pålægges det valgbestyrelsen at foretage en gennemgang af de indleverede kandidatlister umiddelbart efter udløbet af fristen for disses indlevering. Endvidere indrømmes der en frist på 12 timer til afhjælpning af de ved gennemgangen konstaterede mangler. Bestemmelserne herom indsattes under behandlingen i folketinget.

Det foreskrives, at valg af valgstyrere sker efter forholdstal og under ét for samtlige de valgstyrere, der skal vælges i kommunen. Det samme gælder valg af tilforordnede vælgere.

Det fastsættes, at valgstyrere og tilforordnede vælgere får diæter af samme størrelse som dem, der ydes for andre kommunale hverv. Hidtil har diæterne i valgloven været sat til 40 kr.

Der foreskrives lodtrækning i visse tilfælde, hvor to eller flere kvotienter er lige store.

Reglerne om adgangen til at stemme pr. brev udvides til at gælde vælgere, der ikke eller kun med uforholdsmæssig vanskelighed vil kunne indfinde sig på afstemningsstedet i afstemningstiden. Skriftlig erklæring på tro og love herom må afgives. Afstemning pr. brev kan fremtidig finde sted i de sidste 3 uger (hidtil 7 søgnedage) før valgets afholdelse, dog senest næstsidste søgnedag før valgets afholdelse. Der gives adgang til om fornødent at optælle brevstemmer aftenen før valget.

Reglerne om søfolks stemmeafgivning ændres navnlig ved en præcisering af skibsførernes pligter i forbindelse hermed.

Den hidtidige bestemmelse i folketingsvalglovens § 75, stk. 1, 3. pkt., hvorefter tiden for valgets gyldighed, når de almindelige valg foregår mellem 1. oktober og 31. december, regnes fra 1. oktober, ophæves.

I valgkreds fortegnelsen forhøjes antallet af opstillingskredse i Københavns amtskreds fra 8 til 10.

Endelig indeholder loven ændrede bestemmelser om vederlaget til folketingets medlemmer og om pension til fhv. medlemmer og til enker efter folketingsmænd. Om disse regler, der indsattes under lovforslagets behandling i folketinget, anføres:

Det folketingsmedlemmer tilkommende grundvederlag fastsattes i 1961 til 27.300 kr. årlig, der med tillæg af de pr. 1. april 1963 ydede dyrtidstillæg nu pristalsreguleres efter bestemmelserne i § 87, stk. 1 og 3, i lov om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd. Grundvederlaget udgjorde herefter pr. 1. oktober 1965 32.928 kr. årlig. Da det under hensyn til de siden grundvederlagets fastsættelse i samfundet i almindelighed skete reallønsforbedringer måtte anses for rimeligt, at der fandt en forhøjelse af grundvederlaget sted, og da det måtte anses for hensigtsmæssigt, at vederlaget fremtidig automatisk følger den almindelige lønudvikling, fastsattes grundvederlaget til 22.500 kr. årlig, der reguleres efter bestemmelserne i §§ 87 og 88 i lov om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd. Grundvederlaget udgjorde herefter pr. 1. oktober 1965 39.229 kr. årlig.

Folketingsmedlemmernes omkostningstillæg blev i 1959 fastsat til 4.324 kr. årlig for de medlemmer, der har bopæl i København eller inden for en afstand af 45 km fra Københavns hovedbanegård, 6.540 kr. årlig for de medlemmer, der har bopæl i de sjællandske amter ud over 45 km fra Københavns hovedbanegård, og 10.864 kr. årlig for de øvrige medlemmer. Omkostningstillægget med de pr. 1. april 1963 hertil ydede dyrtidstillæg, eller i alt henholdsvis 4.738 kr., 7.230 kr. og 11.698 kr. årlig, pristalsreguleres efter bestemmelserne i § 87, stk. 1 og 3, i lov om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd. Omkostningstillægget udgjorde herefter pr. 1. oktober 1965 henholdsvis 5.354 kr., 8.169 kr. og 13.524 kr. årlig. Af praktiske grunde fastsattes de beløb, der danner grundlag for den nuværende pristalsregulering, i loven som grundbeløb for omkostningstillægget, og samtidig fastsattes grundbeløbet for de medlemmer, der har bopæl uden for København og de sjællandske amter, forhøjet med 2.000 kr. til 13.968 kr. årlig under hensyn til, at de udgifter, som omkostningstillægget skal tjene til dækning af, navnlig for disse medlemmers vedkommende er steget væsentligt mere end den gennem pristalsreguleringen skete forhøjelse af tillægget. Omkostningstillægget forblev herefter uændret for medlemmer med bopæl i København eller de sjællandske amter, mens det for de øvrige medlemmer med det pr. 1. oktober 1965 gældende dyrtidstillæg fastsattes til 15.783 kr. årlig.

Der indsattes bestemmelser, hvorefter vederlaget til alle ikke-midlertidige medlemmer ydes indtil udgangen af den måned, hvori vedkommende ophører at være medlem.

Under hensyn til de ændringer i et medlems økonomiske forhold, som udtræden af folketinget ved et folketingsvalg medfører, bestemtes det yderligere, at der i sådanne tilfælde sker udbetaling af grundvederlaget i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvori vedkommende ophører at være medlem af folketinget, dog kun såfremt han er indvalgt i folketinget ved det senest forud afholdte folketingsvalg og ikke er indtrådt som stedfortræder i løbet af valgperioden.

Et folketingsmedlem, der har været medlem af folketinget i i alt 10 år, er, når han ophører at være medlem af tinget, berettiget til pension fra sit fyldte 67. år. Pensionen, der reguleres med dyrtids- og overenskomsttillæg efter reglerne i § 89 i lov om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd, udgør for den, der har været medlem af folketinget i 10 år, 4.432 kr. årlig. For hvert år, medlemstiden overstiger 10 år, forhøjes pensionen med 660 kr. årlig, dog højst til 14.332 kr. årlig, der opnås efter 25 års medlemstid.

Under hensyn til forhøjelsen af grundvederlaget forhøjedes pensionen herefter således, at den ved udtræden af folketinget efter 10 års samlet medlemstid fastsættes til 5.100 kr. årlig, og således at højeste pension efter 25 års medlemstid udgør 15.000 kr. årlig.

Forhøjelserne af grundvederlaget og af omkostningstillægget til medlemmer med bopæl uden for København og de sjællandske amter samt de ændrede pensionsstørrelser havde virkning fra 1. oktober 1965, men således at de ændrede bestemmelser ikke fik virkning for folketingsmedlemmer, hvis hele medlemstid ligger forud for 1. oktober 1965, eller for sådanne folketingsmedlemmers efterladte.

Ved 1. behandling modtoges lovforslaget overvejende velvilligt af alle partier. Poul Dam (SF) syntes dog, at man ikke burde have fraskrevet et antal folketingsmedlemmer adgangen til at anmelde nye partier, og Iver Poulsen (Uafh) kunne kun gå med til at hæve antallet af underskrifter til anmeldelse af nye partier fra 10.000 til 1/175 af afgivne stemmer ved sidste valg under den forudsætning, at valglovens øvrige spærreregler ved valgets opgørelse ophævedes. Niels Westerby (LC) anmodede om, at de skærpede regler om anmeldelse af partier ikke fik tilbagevirkende kraft.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, hvis flertal (udvalgsmedlemmerne undtagen Poul Dam (SF)) indstillede det til vedtagelse med forskellige af udvalget eller indenrigsministeren foreslåede ændringer, der navnlig angik de foran refererede regler om kontrol med kandidatanmeldelser og mulighed for afhjælpning af mangler ved disse samt vederlag og pension for folketingsmænd. Endvidere foresloges det at udskyde en i det fremsatte lovforslag indeholdt ændring af Præstø amtskreds vedrørende den hidtidige Hammer kommune, der pr. 1. april 1966 sammenlægges med Fladså kommune, til et nyt lovforslag om valgkredsændringer, som ventedes fremsat senere (se under ikke vedtagne lovforslag nr. 17).

Et mindretal (Poul Dam (SF)) tiltrådte de nævnte ændringer, men stillede tillige ændringsforslag af følgende indhold: Det foresloges, at nye partier foruden ved indsamling af et antal vælgerunderskrifter skulle kunne dannes af tre eller flere folketingsmedlemmer. Forslaget svarede til formuleringen i det af indenrigsministeren i sidste folketingssamling fremsatte lovforslag. Endvidere foresloges det at gøre det til en betingelse for et partis deltagelse i valget (bortset fra partier, der er dannet i det sidste år), at det senest 4 uger før valget har ladet et af særligt udpegede revisorer attesteret regnskab offentliggøre i Statstidende, jfr. et af socialistisk folkeparti i samlingen 1964-65 fremsat forslag til ændring af lov om valg til folketinget (årbog 1964-65, side 527). Endelig foreslog mindretallet en lempelse af spærrereglerne i valglovens § 43, stk. 1, hvorved disse skulle føres tilbage til den affattelse, de havde i den sidste valglov før grundloven af 1953, nemlig lov nr. 279 af 9. juni 1948 om valg til rigsdagen. Forslaget gik da ud på, at et parti kunne få andel i tillægsmandaterne, hvis det enten havde opnået mindst ét kredsmandat eller inden for ét af de tre områder havde opnået så mange stemmer, som gennemsnitlig var afgivet pr. mandat (kreds- og tillægsmandater) i landet som helhed.

Af betænkningen anføres i øvrigt:

„Udvalget har med indenrigsministeren drøftet udtrykket „det tyske mindretals parti" i den foreslåede affattelse af valglovens § 23, stk. 2, men der er ikke fundet nogen bedre formulering. Der er ikke tvivl om, at retten nu tilkommer den politiske organisation, der er anerkendt gennem oprettelsen af kontaktudvalget for det tyske mindretal, Bund Deutscher Nordschleswiger.

I forbindelse med den foreslåede affattelse af valglovens § 23, stk. 4, hvorefter en godkendt anmeldelse af et nyt parti har gyldighed indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i ét år fra anmeldelsens dato, bemærkes, at udvalget og indenrigsministeren er enige om, at bestemmelsen skal forstås således, at en på anmeldelsestidspunktet gyldig partianmeldelse gælder i mindst ét år, uanset at det krævede antal underskrifter som følge af valg inden 1 års fristens udløb må sættes i vejret for senere tilkommende partidannelser. Det har ikke været anset for nødvendigt udtrykkeligt at anføre dette i bestemmelsen."

„I anledning af det ved 1. behandling rejste spørgsmål om, hvad der kan gøres for at tilvejebringe en ensartet — lempelig — praksis i de forskellige valgkredse vedrørende kassation af stemmesedler (folketingsvalglovens § 37), har indenrigsministeren oplyst, at det ifølge en af ministeriet foranstaltet undersøgelse er konstateret, at de enkelte valgbestyrelser følger en meget, uensartet praksis ved bedømmelse af stemmesedlernes gyldighed. Ministeren har udtalt, at en mere ensartet praksis formentlig vil kunne opnås gennem fornøden vejledning, og at en sådan vil blive givet gennem artikler i de kommunale tidsskrifter og eventuelt ved udsendelse af et cirkulære forud for næste folketingsvalg."

Til lovforslagets 2. behandling stillede medlemmer af de uafhængige et ændringsforslag om at ophæve spærrereglerne i valglovens § 41, stk. 1., 1. pkt., således at et parti for at deltage i mandatopgørelsen blot skulle have opnået mindst ét kredsmandat eller i landet som helhed have opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landet taget som helhed var afgivet pr. mandat (kreds- og tillægsmandater).

Ved 2. behandling vedtoges de af udvalget eller af indenrigsministeren foreslåede ændringer, mens de af mindretallet (Poul Dam) eller uden for betænkningen stillede ændringsforslag forkastedes.

Efter fornyet udvalgsbehandling afgaves tillægsbetænkning, hvori udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret.

Til 3. behandling stillede Niels Westerby (LC) og Diderichsen (LC) ændringsforslag gående ud på, at den ændrede affattelse af valglovens § 23 først skulle have virkning for folketingsvalg, der afholdes efter udløbet af kalenderåret 1966. Indtil dette tidspunkt skulle valglovens § 23 gælde i den hidtidige affattelse, idet dog det tyske mindretals parti med samme frist, som gælder for anmeldelse af nye partier, skulle være berettiget til for indenrigsministeren at anmelde sin deltagelse i valg, som afholdes før udløbet af 1966.

Ved 3. behandling forkastedes dette ændringsforslag med 137 stemmer mod 13, mens 9 undlod at stemme. Lovforslaget vedtoges derpå med 153 stemmer (deriblandt Chr. Madsen (SF)) imod 4 (Uafh). 7 (SF undtagen Chr. Madsen) undlod at stemme.