Loven afløser fra og med skatteåret 1966-67 lov nr. 33 af 18. februar 1961 om den amtskommunale beskatning.

Ifølge den hidtidige lov skulle det beløb, der ifølge det af amtsrådet vedtagne overslag vil være at udskrive som skat til amtskommunen, tilvejebringes dels ved udskrivning af grundskyld og ejendomsskyld i henhold vil loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, dels ved ligning på de kommuner, hvori der svares ejendomsskat til amtskommunen. Af det samlede udskrevne beløb efter fradrag af de forventede indtægter ved ejendomsskyld skulle halvdelen udskrives som grundskyld. Dersom det beløb, der herefter skulle udskrives som grundskyld, oversteg 14 promille af den afgiftspligtige grundværdi af de i amtskommunen beliggende ejendomme, skulle amtskommunal grundskyld dog kun udskrives med 14 promille. Den resterende del af det beløb, der ifølge overslaget skulle udskrives, skulle pålignes de kommuner, hvori der svares ejendomsskat til amtskommunen.

Disse bestemmelser ændres for så vidt angår udskrivningen af grundskyld derhen, at der forlods skal udskrives grundskyld med 4 promille, samtidig med at maksimum for den amtskommunale grundskyldpromille forhøjes fra 14 til 20.

Baggrunden for denne ændring er, at man i forbindelse med ophævelsen af grundskylden til staten (jfr. årbog 1964-65, side 103) har fundet det naturligt at sikre en vis forhøjelse af den amtskommunale grundbeskatning.

Den del af amtskommunernes skatteudskrivning, der skal pålignes sognekommunerne, har hidtil skullet pålignes disse med halvdelen i forhold til summen af de til hver kommune afgiftspligtige grundværdier i det foregående skatteår og halvdelen i forhold til summen af de indkomstansættelser, der i henhold til lov vedrørende personlig skat til kommunen i hver af de pågældende kommuner i det foregående skatteår har været lagt til grund for ligningen af skat til opholdskommunen (d. v. s. de statsskattepligtige indkomster). I den nævnte sum medtages de i henhold til sømandsskatteloven opgjorte indkomster for sømænd.

I disse fordelingsregler sker der fremtidig den ændring, at 1/5 af amtskommunernes skatteudskrivning på sognekommunerne fordeles i forhold til de afgiftspligtige grundværdier, mens 4/5 fordeles i forhold til summen af skalaindkomsterne i hver kommune. Dette fordelingsforhold svarer så nogenlunde til det forhold, i hvilket sognekommunerne gennemsnitligt selv tilvejebringer deres skatteindtægter på grundværdier og indkomster.

Ud fra den betragtning, at det ikke skal komme en kommune til skade ved fordelingen, at den anvender et mindre personfradrag end det maksimale, bestemmes det tillige, at i så fald ikke den faktiske sum af skalaindkomster, men summen, som den ville have været ved anvendelse af det største personfradrag, benyttes som fordelingsgrundlag.

Det kan endelig nævnes, at der i reglerne om påligning og indbetaling af de sognekommunale bidrag til amtskommunen er indført en ny bestemmelse om, at der, såfremt bidragene ikke erlægges rettidigt, skal svares morarente med ½ pct. månedlig.

Loven var et led i en revision af ejendomsbeskatningen, jfr. de samtidig gennemførte love om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, om ændring i lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme, om ejendomsskyld til staten og om ændring af visse regler om opkrævning m. v. af skatter og afgifter af fast ejendom.

1. behandling af de 5 lovforslag fandt sted under ét, og lovforslagene henvistes til samme udvalg.

I udvalgsbetænkningen stillede et mindretal (de konservative udvalgsmedlemmer) ændringsforslag om, at 14 promille skulle være maksimum for den amtskommunale grundskyld i stedet for de foreslåede 20 promille. Dette ændringsforslag forkastedes ved 2. behandling.

Efter fornyet udvalgsbehandling indstillede et flertal (hele udvalget undtagen KF) lovforslaget til endelig vedtagelse uændret, mens et mindretal (KF) ikke kunne medvirke til lovforslagets vedtagelse.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 114 stemmer, mens 34 (KF og Uafh) hverken stemte for eller imod.