Ved loven ændres lov vedrørende personlig skat til kommunen (lovbekendtgørelse nr. 83 af 29. marts 1965), idet der 1) indføres kommuneskattepligt for personer, der uden at bevare bopæl her i landet tager ophold af kortere varighed i Grønland, 2) sker en forhøjelse af de personfradrag, der foretages, inden kommuneskatten beregnes.

Ad 1) Vedrørende indførelsen af kommuneskattepligt under ophold i Grønland bemærkes:

Efter kommuneskattelovens § 5, stk. 2, ophører skattepligten for en skatteyder, der opgiver sin bopæl her i landet, med udgangen af det kvartal, hvori afrejsen til udlandet har fundet sted. Da Grønland i denne henseende betragtes som udland, har denne regel hidtil medført, at ugifte personer, der udrejste til Grønland, som regel ophørte med at skulle svare opholdskommuneskat og kirkelige afgifter, mens skattepligten i sådanne tilfælde normalt fortsat har påhvilet familieforsørgere, idet disse typisk bevarer deres herværende bopæl under midlertidigt ophold i Grønland.

Ved den her omhandlede lov indsættes som nyt stykke 5 i kommuneskattelovens § 5:

„Personer, der uden at bevare bopæl her i landet tager ophold i Grønland, og som i henhold til lovgivningen om statsskat er undergivet fuld skattepligt til staten, er i samme omfang pligtige at svare kommuneskat. Skatten svares til den kommune, der ved de pågældendes udrejse til Grønland var berettiget til den dem påhvilende opholdskommuneskat, såfremt en sådan kommune findes, og ellers til den kommune, i hvilken statsskatteansættelsen finder sted. Ydes der henstand med opkrævningen af statsskatten i tilfælde, hvor det må anses for godtgjort, at opholdet i Grønland bliver af en sådan varighed, at skattepligten ophører, indrømmes der tilsvarende henstand med opkrævningen af kommuneskatten."

Disse bestemmelser svarer til de bestemmelser om skattepligt til staten, som indeholdes i den foran under nr. 14 omhandlede lov om ændringer i ligningsloven.

Ad 2) Vedrørende forhøjelsen af personfradragene, der har været uændrede siden 1961-62, bemærkes:

De hidtil gældende 4 sæt personfradrag på 4.500 kr./ 2.500 kr., 4.000 kr./2.500 kr., 3.500 kr./2.000 kr. og 3.000 kr./ 2.000 kr. for henholdsvis forsørgere og andre skatteydere erstattes fra og med skatteåret 1966-67 af 3 sæt personfradrag, nemlig 6.000 kr./3.000 kr., 5.000 kr./2.500 kr. og 4.000 kr./ 2.000 kr. for henholdsvis forsørgere og andre skatteydere.

Med hensyn til kredsen af de sognekommuner, der skal anvende det største personfradrag i henhold til bestemmelsen i kommuneskattelovens § 9 a, stk. 3, c), er der endvidere sket den ændring, at pligten til at anvende dette fradrag fremtidig alene påhviler sognekommuner, der har mindst én samlet bymæssig bebyggelse med mindst 3.000 indbyggere. Hidtil har pligten påhvilet sognekommuner med mindst 3.000 indbyggere i bymæssige bebyggelser. Den nye grænse, der indførtes under behandlingen i folketinget, motiveredes med, at kommunesammenlægningerne vil bevirke, at et betydeligt antal sognekommuner efterhånden vil nå op over den hidtidige grænse, heriblandt også en del kommuner, for hvis vedkommende anvendelsen af det største personfradrag må antages at resultere i en betydelig forøgelse af vedkommende kommunes beskatningsprocent.

Ved 1. behandling fik lovforslaget en velvillig modtagelse fra alle partiers ordførere.

Lovforslaget henvistes sammen med det samtidigt behandlede lovforslag om forhøjelse af folkepensionsbidraget (se nedenfor under nr. 61) til behandling i et udvalg, som indstillede det til vedtagelse med den foran omtalte ændring af kredsen af de sognekommuner, som er pligtige at anvende største personfradrag.

Ved 2. behandling erklærede Johan Asmussen (Uafh), at hans parti ville afholde sig fra at stemme for lovforslaget, da man fandt det principielt betænkeligt, at store grupper af befolkningen ikke kom til at bidrage til samfundshusholdningen i det mindste med et minimalt eller symbolsk beløb.

Ændringsforslaget vedtoges, og uden fornyet udvalgsbehandling vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 127 stemmer, idet 4 (Uafh) undlod at stemme.