Ved loven sker der en videreførelse af bestemmelserne i lov nr. 183 af 23. juni 1932 om mælkekontrol. Med hjemmel i disse ældre bestemmelser blev der af ca. 300 af landets kommuner med et samlet indbyggerantal på ca. 3,1 million vedtaget mælkekontrolregulativer, som sikrede, at skønsmæssigt ca. 85 pct. af landets befolkning fik konsummælk og -fløde fra dyrlægekontrollerede besætninger.

Man er således i den tid, loven har været i kraft, nået langt på grundlag af en frivillig kommunevis gennemførelse af lovens hovedformål: at skaffe forbrugerne konsummælkprodukter, der er fremstillet under en sundhedsmæssig og hygiejnisk kontrol, der sikrer sunde og gode produkter.

I et efter veterinærdirektoratets indstilling nedsat udvalg med repræsentanter for veterinærdirektoratet, De danske mejeriforeningers fællesorganisation, Danske konsummælkmejeriers fællesrepræsentation og Den danske dyrlægeforening, som havde til opgave at fremkomme med forslag til en revision af loven om mælkekontrol, var der enighed om, at de gældende bestemmelser som følge af den tekniske udvikling trængte til en ajourføring. Der var endvidere i udvalget enighed om, at forbrugerne overalt i Danmark burde have samme garanti for, at den forhandlede mælk og fløde med videre til konsum er sundhedsmæssigt forsvarlig, og at dette måtte ske ved indførelse af bestemmelser, der gjorde kontrollen med mælk og fløde m. v. til konsum landsomfattende. Også sundhedsstyrelsen gik ind for en sådan ordning, som nærværende lov tager sigte på at gennemføre.

Loven indeholder endvidere bemyndigelse for landbrugsministeren til efter forhandling med De danske mejeriforeningers fællesorganisation at fastsætte nærmere bestemmelser til sikring og forbedring af mælkekvaliteten i almindelighed. Der tænkes her på regler om behandling, opbevaring og transport af mælk, der ikke er omfattet af lovens bestemmelser om konsummælk, og regler om graduering af betaling til producenten efter den leverede mælks kvalitet. Disse bestemmelser, der går videre end loven af 1932, var foreslået af De danske mejeriforeningers fællesorganisation med tilslutning af De samvirkende danske husmandsforeninger og De samvirkende danske landboforeninger.

Der er ved lovens ikrafttrædelsesbestemmelser sikret de kommuner, der ikke har vedtaget mælkekontrolregulativ, en frist til omstilling efter de nye bestemmelser.

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse. Det henvistes efter 1. behandling — sammen med forslaget til lov om ændring af lov om levnedsmidler (jfr. nedenfor under nr. 51) — til et udvalg, der i sin betænkning indstillede det til vedtagelse med en enkelt ændring, der angik ikrafttrædelsesbestemmelserne. I betænkningen udtales:

„Der har under udvalgsbehandlingen været fremsat forslag om, at fordelingen af udgifter ved tilsynet bør ske efter indbyggertal i stedet for efter omsætningen af konsummælksprodukter, jfr. lovforslagets § 4, stk. 2. Landbrugsministeren har under et samråd heroverfor gjort gældende, at han finder hovedprincippet i loven om, at udgiftsfordelingen sker på basis af omsætningen af konsummælksprodukter, rigtigt. Ministeren vil dog foranledige, at veterinærdirektoratet, der i henhold til forslagets § 3, stk. 2, er med til at fastlægge fælles tilsynsordninger, inddrager udgiftsfordelingen under forhandlingerne med kommunalbestyrelserne og dér søger udgifterne fordelt efter indbyggertal, hvor dette måtte findes naturligt og rimeligt.

Landbrugsministeren har i øvrigt stillet .... ændringsforslag om at lade bestemmelserne i § 6 og § 7, stk. 4, træde i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) har over for udvalget fremsat ønske om, at udgifterne ved tilsynet og de laboratoriemæssige undersøgelser afholdes af mejerierne og indregnes i varens pris som enhver anden produktionsomkostning. Man har foretrukket en sådan ordning både af principielle grunde, og fordi det er mindretallets opfattelse, at man herigennem kunne undgå en række uretfærdigheder og et betydeligt administrativt besvær.

Imidlertid har disse synspunkter ikke vundet fornøden tilslutning, og da mindretallet i øvrigt finder lovforslaget hensigtsmæssigt, kan man tiltræde dette."

Med den nævnte ændring vedtoges lovforslaget enstemmigt.