Ved loven gennemføres en afvikling af den fikserede ejendomsskyld til staten i takt med den afvikling af ejendomsskylden til kommunerne, der allerede finder sted. Det bestemmes, at den fikserede ejendomsskyld, der til enhver tid påhviler en ejendom, nedsættes efter 13. almindelige vurdering (1965) med 1/7, efter 14. almindelige vurdering (1969) med 1/6, efter 15. almindelige vurdering (1973) med 1/5, efter 16. almindelige vurdering (1977) med 1/4, efter 17. almindelige vurdering (1981) med 1/3, efter 18. almindelige vurdering (1985) med 1/2.

Ejendomsskylden bortfalder efter 19. almindelige vurdering (1989) d. v. s. fra 1. april 1990. Denne afviklingsordning vil bevirke, at statsejendomsskylden i alle tilfælde bliver afviklet på ganske samme måde og i ganske samme takt som den kommunale ejendomsskyld, selv om den teknisk er udformet på en anden måde, hvilket hænger sammen med det forhold, at den statslige ejendomsskyld — i modsætning til den kommunale ejendomsskyld — er fikseret på skattebeløb, ikke på værdier og promiller.

Loven går endvidere ud på, at alle bestemmelserne om statsejendomsskylden — hvilke bestemmelser hidtil har været placeret i afsnit III i loven om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme — nu bliver placeret i afviklingsloven, så at de udgår af den nævnte anden lov, jfr. den samtidig gennemførte lov om ændring i lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme (se nærmest foregående sag).

Loven var et led i en række ændringer af ejendomsbeskatningen, jfr. de samtidig gennemførte love om ændring i lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme, om ændring af visse regler om opkrævning m. v. af skatter og afgifter af fast ejendom, om den amtskommunale beskatning og om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Bortset fra visse tekniske ændringer svarede loven til et lovforslag, der var indeholdt i den betænkning, som d. 8. juli 1965 var afgivet af et af finansministeren nedsat udvalg vedrørende forenkling af ejendomsbeskatningen m.v. (betænkning nr. 399-1965).

Den statslige ejendomsskyld, der nu afvikles, beløber sig til ca. 30 mill. kr. årligt. Den kommunale ejendomsskyld androg i det sidste år før påbegyndelsen af dennes afvikling (1964-65) ca. 260 mill. kr. De beløb, hvormed ejendomsskylden går ned ved hver aftrapning, andrager således henholdsvis lidt over 4 mill. kr. og knap 38 mill. kr.

Lovforslagets 1. behandling fandt sted sammen med 1. behandling af de øvrige 4 lovforslag om revision af ejendomsbeskatningen, og lovforslagene henvistes til samme udvalg.

I udvalgsbetænkningen stillede finansministeren med udvalgets tilslutning nogle ændringsforslag i forbindelse med en i lovforslaget indeholdt bestemmelse, hvorefter ejendomsskyld, der er mindre end 20 kr. årlig, ikke opkræves. Ændringsforslagene vedtoges ved 2. behandling.

Efter fornyet udvalgsbehandling indstillede et flertal (S undtagen Holger Eriksen, V, KF og RV) lovforslaget til vedtagelse, mens et mindretal (Holger Eriksen (S) og Poul Dam (SF)) indstillede det til forkastelse.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 138 stemmer imod 9 (SF og Holger Eriksen (S)).