Ifølge lovforslaget skulle der i lov nr. 83 af 16. marts 1963 om beregning af et reguleringspristal (årbog 1962-63, side 54) indsættes en ny bestemmelse § 7) af følgende indhold:

„Som grundlag for pristalsberegningen lader statistisk departement hvert fjerde år foretage undersøgelser over forbrugssammensætningen .''

Den efter lovens ikrafttræden førstkommende undersøgelse af forbrugssammensætningen foresloges iværksat forud for beregningen af reguleringspristallet pr. januar 1969 og anvendt som grundlag for beregningen af reguleringspristal for perioden januar 1969-december 1972.

I de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved dets fremsættelse, hedder det:

„Lovforslaget tager sigte på at sikre, at ændring i forbrugsvanerne får indflydelse på beregningen af reguleringspristallet hvert fjerde år. I den gældende lovgivning er der hverken fastsat bestemmelser om, hvor tit eller hvornår ændring i forbrugsvanerne skal påvirke pristalsberegningen. Dette har medført, at der hidtil er gået for lang tid imellem det statistiske departements undersøgelser af forbrugets sammensætning (sidste gang 8 år, fra 1955 til 1963) samt tillige uheldige diskussioner om tidspunktet for den selvfølgelige ajourføring af pristalsberegningen i overensstemmelse med de stadige ændringer i befolkningens forbrugsvaner. Forslaget om undersøgelser af forbrugssammensætningen hvert fjerde år (første gang til anvendelse ved pristalsberegningen januar 1969) ophæver enhver uklarhed omkring spørgsmålet om hyppigheden af og tidspunktet for ændrede forbrugsvaners indflydelse på reguleringspristallet.

Forslaget tager tillige sigte på at begrænse mulighederne for strid mellem arbejdsmarkedets parter om, hvilket reguleringspristal der skal anvendes ved regulering af lønningerne. For tiden er der netop sådanne uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet. Den ene part hævder, at det bør være det ajourførte pristal, der anvendes, medens den anden part ønsker, at forbrugsvanerne fra 1955 skal anvendes ved pristalsberegningen indtil udløbet af den løbende overenskomstperiode. En ændring af beregningsgrundlaget fra det ved overenskomsternes indgåelse kendte hævdes at være i strid med de ved denne herskende forudsætninger. Det må forudses, at sådanne uheldige uoverensstemmelser også vil opstå i fremtiden. Forslaget udelukker, at der i fremtiden kan opstå sådanne problemer mellem arbejdsmarkedets parter. Det ændrede beregningsgrundlag får efter forslaget indflydelse på pristallet i januar 1969, januar 1973 o. s. v. eller netop på de tidspunkter, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler om nye overenskomster. Det ændrede pristalsgrundlag er således kendt ved overenskomsternes indgåelse, og der kan ikke senere opstå tvivl og uoverensstemmelser om ændrede forbrugsvaners indflydelse på det lønregulerende pristal. Forslaget er en synkronisering af overenskomstforhandlingerne og offentliggørelse af et reguleringspristal, der er baseret på de senest stedfundne ændringer i befolkningens forbrugsvaner.

Hvis der fremtidig skulle ske en ændring i tidspunkterne for indgåelse af arbejdsmarkedets overenskomster, kan bestemmelserne i loven eventuelt optages til revision."

Ved lovforslagets 1. behandling stillede økonomiministeren sig forstående over for de synspunkter, som lå til grund for lovforslaget. Han sluttede sit indlæg i forhandlingen således:

"Hvis det må anses for nødvendigt med en særlig lovhjemmel som foreslået af de ærede medlemmer, vil jeg ikke stille mig afvisende; skulle det imidlertid vise sig at være lige så sikkert og godt, at afgørelsen om afholdelsen af hyppigere og mere regelmæssige forbrugsundersøgelser overlades til det statistiske departement efter nærmere drøftelse i pristalsnævnet, kunne dette måske være en lige så tilfredsstillende løsning. Jeg håber, at disse betragtninger vil indgå i de overvejelser, som jeg regner med skal finde sted i det udvalg, der formentlig nedsættes til drøftelse af forslaget."

Også fra anden side erklærede man sig villig til at deltage i en forhandling om sagen, uanset at flere af ordførerne ikke fandt et lovgivningsinitiativ på dette område stærkt påkrævet.

Som ordfører for forslagsstillerne gjorde Niels Westerby (LC) gældende, at det var vigtigt „på et så vigtigt område som dette, der berører millioner af mennesker her i landet, at få lovfæstet regler vedrørende problemer, som gang på gang har affødt strid og uoverenstemmelser og givet tilløb til politiske kriser."

Det udvalg, som fik sagen til behandling, afgav ikke betænkning, men udtaler i en beretning:

„Udvalget har holdt 2 møder og er enig om, at lovforslaget ikke kan blive gennemført i denne samling, idet spørgsmålet om et reguleringspristal i efteråret 1965 har været drøftet i pristalsnævnet, hvor foruden de politiske partier også arbejdsmarkedets parter er repræsenteret.

Pristalsnævnet peger på forhold, der taler mod en bestemmelse om, at forbrugsundersøgelser skal foretages med faste intervaller.

Under hensyn til argumenterne for en mere smidig ordning synes det hensigtsmæssigt fortsat at lade det statistiske departement — i forbindelse med pristalsnævnet — tage initiativet til iværksættelse af forbrugsundersøgelser.

Et yderligere argument for denne løsning synes at ligge i den nye lov om Danmarks Statistik. Ved denne lov har man skabt en institution, der med bestemmelsen om ledelsen har fået en status med udstrakt uafhængighed vedrørende institutionens arbejdsopgaver. Dette taler for, at man ikke binder undersøgelser af forbrugets sammensætning til helt faste intervaller, men giver institutionen sammen med pristalsnævnet den fornødne frihed til at fastsætte tidspunktet for iværksættelse af sådanne undersøgelser."