Under de mellem handelsministeriet og de interesserede søfartsorganisationer i de senere år stedfundne drøftelser af en række vigtige skibsfartsproblemer har også spørgsmålet om en revision af de gældende ordninger vedrørende uddannelse af søfarende været taget op til behandling. I foråret 1963 nedsatte handelsministeriet 5 mindre arbejdsgrupper omfattende repræsentanter for ministeriet samt redernes og de søfarendes organisationer med den opgave at gennemgå og fremkomme med indstilling om eventuelle ændringer og forbedringer vedrørende uddannelsen af henholdsvis dæksmandskab, navigatører, kokke og hovmestre, maskinmandskab samt radioekspedienter. Samtlige arbejdsgrupper afgav i løbet af sommeren 1964 betænkninger med forslag om reformer eller omlægninger af de pågældende uddannelser, eksaminer m. v. På grundlag heraf udarbejdede handelsministeriet udkast til nye lovbestemmelser om sømandsuddannelse, der derefter blev gjort til genstand for fornyede drøftelser med de pågældende organisationer.

Mens en del af arbejdsgruppernes forslag ville kunne gennemføres administrativt med hjemmel i bestående lovbestemmelser, vil gennemførelsen af andre forslag nødvendiggøre ændringer i den gældende lovgivning. Da lovregler om de søfarendes uddannelser er spredt over flere love, og da lovstoffet som helhed må betragtes som usystematisk og vanskeligt at overskue, har handelsministeriet fundet det hensigtsmæssigt at søge alle lovbestemmelser om de under handelsministeriet henhørende uddannelsesområder for søfarende samlet i én lov. Nærværende forslag til lov om søfartsuddannelse er tænkt at skulle erstatte lov nr. 209 af 7. juni 1958 om nautiske eksaminer m. m., lov nr. 231 af 7. juni 1952 om sømandsuddannelse samt lov nr. 196 af 16. maj 1950 om uddannelse af skibskokke, hvilke love samtidig foresloges ophævet.

Foruden den tilstræbte samling af de fundamentale regler om søfartsuddannelserne og de hertil knyttede bemyndigelser for handelsministeren har man tillige søgt at tilvejebringe en mere systematisk ordning vedrørende driften af og tilsynet med de skoler, skoleskibe og kursus, på hvilke uddannelsen finder sted, ved at henlægge disse opgaver til et fælles direktorat for søfartsuddannelsen til afløsning af det nuværende navigationsdirektorat.

Ligeledes foresloges oprettet et fælles uddannelsesråd for samtlige af lovforslaget omfattede uddannelser, gennem hvilket der gives de interesserede organisationer m. v. adgang til at udtale sig med hensyn til alle spørgsmål om uddannelsens tilrettelægning og tilpasning til erhvervets tarv.

Da lov nr. 208 af 7. juni 1958 om skibes bemanding, som ændret ved lov nr. 158 af 27. maj 1964, indeholder visse bestemmelser af uddannelsesmæssig karakter, som naturligt hører hjemme i en uddannelseslov, foresloges disse bestemmelser overført til nærværende lovforslag. Det gælder bl. a. bestemmelserne i bemandingslovens § 24 om aflæggelse af en matrosprøve. Omvendt har man i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændringer i bemandingsloven (se nærmest efterfølgende sag) foreslået visse bestemmelser i lovene om sømandsuddannelse og om uddannelse af skibskokke, der har en naturlig sammenhæng med bemandingslovens sønærings- og bemandingsforskrifter, overført til denne lov.

Det er endvidere hensigten at søge visse i lov om nautiske eksaminer indeholdte bestemmelser om forstanderes og navigationslæreres ansættelsesforhold, undervisningspligt m. v. overført til lov om normering og klassificering af statstjenestemandsstillinger, hvor de naturligt hører hjemme.

I lov om sømandsuddannelse er der ved § 3 pålagt rederne for skibe på 60 BRT eller derover, bortset fra fiskerfartøjer, en årlig afgift til statskassen til delvis dækning af udgifterne ved sømandsskolernes drift. Da det ikke anses for at være i overensstemmelse med den i de senere år stedfundne udvikling på undervisningsområdet, at der pålægges et enkelt erhverv særafgifter til dækning af uddannelsesudgifter, har man ikke medtaget afgiftsregler i nærværende lovforslag. Det bemærkes, at den pågældende tonnageafgift for finansåret 1966-67 er budgetteret til at dække ca. 400.000 kr. af en samlet udgift til driften af sømandsskoler på godt 2 mill. kr.

Om lovforslagets økonomiske konsekvenser i øvrigt bemærkes, at da det som et led i den planlagte nyordning af navigationsundervisningen er hensigten at etablere præparandklasser ved navigationsskolerne med henblik på forberedelse til en adgangsprøve, der vil blive indført som betingelse for optagelse i første styrmandsklasse, vil det blive nødvendigt at foretage visse om- og tilbygninger til navigationsskolerne i Svendborg og på Fanø. Udgifterne hertil samt til anskaffelse af diverse udstyr og materiel kan anslås til ca. 400.000 kr.

Nyordningen vil ligeledes nødvendiggøre ansættelse af et antal nye lærere. Det er ikke muligt i øjeblikket at oplyse størrelsen af det forøgede behov for lærerkræfter, idet dette vil afhænge af antallet af elever, der ønsker at frekventere præparandklasserne, der er frivillige. Det vil navnlig i de første år være nødvendigt og hensigtsmæssigt at afvikle en del af skolernes forøgede timetal ved overtimer til de nuværende lærere. Den som følge af lovforslagets gennemførelse forøgede udgift til lønninger m. v. kan dog formentlig anslås til ca. 400.000 kr. årlig.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets §§ 15-16 påtænkes der oprettet kursus for kokkeelever på statens sømandsskoler. Udgifterne herved anslås at ville andrage ca. 25.000 kr. årlig.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte handelsministeren bl. a.:

„I den arbejdsgruppe, der behandlede navigatøruddannelsen, blev der fra navigatørside fremsat ønske om forlængelse af den nuværende læsetid på 2 år til styrmands- og skibsførereksamen med 1 år, idet man gjorde gældende, at læsetiden efter den nugældende ordning er for kort og derfor ikke levner eleverne tilstrækkelig tid til forsvarlig tilegnelse af det krævede pensum. Under senere stedfundne forhandlinger er der imidlertid opnået enighed om at bibeholde den normale læsetid, men at indføre en optagelsesprøve for indtræden i 1. styrmandsklasse. Forberedelsen til denne optagelsesprøve skulle kunne ske ved selvstudium eller brevskoleundervisning eller i præparandklasser af et halvt års varighed, som påtænkes oprettet ved navigationsskolerne. Denne ordning skulle muliggøre, at elever, der påbegynder styrmandsuddannelsen efter bestået optagelsesprøve, er i besiddelse af mere ensartede teoretiske kundskaber, og dermed muliggøre en mere rationel undervisning.

Læsetiden til de nautiske eksaminer er ikke lovfæstet, men da det er den almindelige opfattelse, at den samlede uddannelsestid — praktisk som teoretisk — ikke bør blive længere end nu, vil en forlængelse af læsetiden være kædet sammen med en forkortelse af den fartstid, der kræves til indstilling til de nautiske eksaminer, hvilket nødvendiggør en ændring af bemandingslovens bestemmelse om den krævede fartstid til erhvervelse af sønæringsbevis som styrmand.

I forslaget er der åbnet adgang til etablering af kursus til elementær uddannelse af kokkeelever. Dette forslag bygger på en enstemmig indstilling fra arbejdsgruppen vedrørende uddannelse af restaurationspersonale. En sådan elementær uddannelse vil kunne finde sted på statens sømandsskoler. Der er endvidere foreslået tillagt handelsministeren en hjemmel til at oprette kursus for hovmestre.

Eksamenskravene til radioekspedienter fastsættes af post- og telegrafvæsenet, og det er ikke tanken at foreslå ændringer i dette forhold. Selve undervisningen til radioekspedientprøverne gives dels på navigationsskolerne, dels på private kursus. For at sikre, at undervisningen foregår på betryggende måde, og at det fornødne apparatur forefindes, er det foreslået, at private skoler og kursus fremtidig skal godkendes. Der foreslås endvidere skabt hjemmel til at stille krav til den uddannelse af skibsradioekspedienter, som skønnes nødvendig ud over de krav, der stilles til erhvervelse af certifikater.

Lovforslaget indeholder en nyordning af tilsynet med undervisningen, der går ud på, at det nuværende navigationsdirektorat omdannes til et direktorat for søfartsuddannelsen, hvorunder henlægges tilsynet med de pågældende uddannelsesområder. Det er fundet mest praktisk også at henlægge driften af alle i undervisningen benyttede skibe — skoleskibe og øvelsesskibe — til direktoratet for søfartsuddannelsen.

Til afløsning af det nuværende navigationsuddannelsesråd foreslås nedsat et søfartens uddannelsesråd med repræsentanter for de interesserede organisationer inden for søfart og fiskeri. Til dette uddannelsesråd henlægges alle spørgsmål vedrørende navigatøruddannelsen, matrosuddannelsen, sømandsskole- og kokkeuddannelsen samt uddannelsen af skibsradioekspedienter og maskinmandskab. Det vil altså sige, at uddannelsesrådet træder i stedet for søfartens fællesråd, for så vidt angår problemer, der knytter sig til sømandsskole- og kokkeuddannelse."

Om den praktiske gennemførelse af den matrosprøve, hvortil der blev skabt hjemmel ved ændringerne i bemandingsloven i 1964 (årbog 1963-64, side 325), oplyste ministeren, at sagen havde været genstand for behandling i den arbejdsgruppe, der behandlede spørgsmål vedrørende sømandsskoleuddannelsen. „Det er", udtalte ministeren, „tanken snarest at udfærdige bestemmelser om denne prøve. Matrosprøven er principielt foreslået gennemført som en frivillig foranstaltning, men man har dog ment, at prøven burde kræves af sømænd, der agter at uddanne sig til styrmænd.

For at animere søfolkene til at tage matrosprøven er det foreslået, at bestået prøve giver adgang til udmønstring som matros efter 6 måneders sejlads som letmatros, medens de søfolk, der ikke består matrosprøven, må sejle 12 måneder som letmatros."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig, omend ikke ukritisk modtagelse. Forhandlingen drejede sig bl. a. om, hvorvidt man — som foreslået — burde have et enkelt uddannelsesråd med underudvalg eller 5 sideordnede uddannelsesråd.

Det udvalg, hvortil sagen henvistes, blev ikke færdig med behandlingen af den.