Lovforslaget byggede i det væsentlige på de retsregler, der har fundet udtryk i den gældende jagtlov, men tog samtidig sigte på at supplere og udbygge loven på forskellige punkter og bringe affattelsen i overensstemmelse med nyere lovgivningspraksis.

Efter forslaget tilkommer jagtretten på en ejendom ligesom hidtil grundejeren, og den frie adgang til jagt på søterritoriet foreslås opretholdt. Jagt ved vadning, herunder den såkaldte „tøndejagt", foreslås derimod begrænset til lavvandede områder, der er adskilt fra kysten ved så dybt vand, at det fra land kun er muligt at nå ud til disse områder ved sejlads. Herved vil adgangen til jagt på søterritoriet blive ens for alle jægere i modsætning til den nuværende retstilstand, hvorefter det i jagtlovens § 5 indeholdte forbud mod jagt ved vadning ud for kysten ikke antages at omfatte den jagtberettigede til den pågældende kyststrækning.

Den væsentligste nydannelse i forhold til den gældende jagtlov indeholdes i forslagets § 46. Der søges her tilvejebragt hjemmel til at gennemføre en ordning gående ud på, at enhver forud for erhvervelse af sit første jagttegn ved en prøve skal godtgøre at have fornødent kendskab til de almindeligt forekommende vildtarter og til gældende jagt- og fredningsbestemmelser samt at have praktisk færdighed i betjeningen af jagtvåben.

I øvrigt foreslås den gældende jagttegnsordning og reglerne for jagtfondens administration i det store og hele opretholdt uændret. Afgiften for jagttegn, der giver adgang til at jage i al almindelighed, foreslås forhøjet fra 25 kr. til 45 kr., og afgiften for tegn, der alene giver adgang til at jage, hvor jagten er fri og på egen grund, foreslås forhøjet fra 5 kr. til 15 kr.

Forslagets fredningsbestemmelser er affattet således, at vildtarter, for hvilke der ikke er fastsat jagttid, er fredede hele året. Fredningsbestemmelserne er i øvrigt udformet ud fra det synspunkt, at der kun bør fastsættes jagttider for de arter, som har en vis madnyttig værdi, eller hvis antal det af økonomiske eller vildtplejemæssige grunde må anses for ønskeligt at regulere. En række arter, der kan jages ifølge den gældende jagtlov, vil derfor efter forslaget blive fredet hele året. Det drejer sig fortrinsvis om arter, der er uden jagtlig interesse eller sjældent forekommende her i landet, som f. eks. brud, gråsæl, knarand, dværgmåge og huldue.

For de arter, der ifølge forslaget kan være genstand for jagt, er det ved fastsættelse af jagttiderne taget i betragtning, at jagt i almindelighed ikke bør være tilladt i vildtets yngletid.

I forslaget er indarbejdet bestemmelserne om vildtreservater i reservatloven af 1936 samt loven om bekæmpelse af skadeligt dyre- og fuglevildt med undtagelse af bestemmelserne om bekæmpelse af muldvarpe. De beføjelser, der er tillagt det i reservatlovens § 6 omhandlede reservatråd med hensyn til oprettelse af vildtreservater, foreslås henlagt til et vildtnævn bestående af jagtrådet samt repræsentanter for bl. a. landbruget og naturfredningsrådet. Der vil herefter ikke være behov for at opretholde reservatrådet, idet rådets beføjelser med hensyn til iværksættelse af særfredninger i medfør af reservatlovens § 15 kan bortfalde, da sådanne særfredninger fremtidig vil kunne iværksættes i medfør af forslagets § 29.

Om den foreslåede nye bestemmelse om indførelse af en jagt- prøveordning anførte landbrugsministeren i fremsættelsestalen:

„Motiveringen for prøveordningen er fortrinsvis sikkerhedsmæssige grunde, idet et jagtgevær i ukyndige hænder må anses for at være et så farligt våben, at det ud fra samfundsmæssige hensyn er påkrævet, at personer, der ikke tidligere har haft jagttegn, og som ønsker at bruge disse våben til jagtudøvelse, forud skal godtgøre, at de har fornødent kendskab til brugen af jagtvåben og de mest elementære forsigtighedsregler, der bør iagttages.

Spørgsmålet om etablering af en jagtprøveordning er i jagtlovskommissionen rejst af jagtorganisationernes fællesudvalg og vandt her almindelig tilslutning, idet alene landboforeningernes repræsentant ville foretrække en frivillig prøveordning ud fra den betragtning, at en obligatorisk prøveordning næppe ville kunne forebygge meningsløse ulykker. Det er utvivlsomt rigtigt at se i øjnene, at man ikke ved gennemførelse af en obligatorisk prøveordning kan sikre sig fuldt ud imod ulykkestilfælde under jagt, men det kan næppe være rimeligt, om dette synspunkt skulle føre til, at samfundet var afskåret fra ved passende regler at søge sådanne ulykker begrænset mest muligt, og hertil synes den foreslåede prøveordning at kunne blive et virksomt bidrag.

Det er tanken, at prøven skal aflægges for særlige sagkyndige, der beskikkes af landbrugsministeriet, og således som ordningen foreslås tilrettelagt, vil den ikke nødvendiggøre opbygning af noget egentligt administrationsapparat."

Om lovforslagets fredningsbestemmelser udtalte ministeren bl. a.:

Med hensyn til jagttiderne for enkelte fuglearter har der inden for jagtlovskommissionen gjort sig afvigende opfattelser gældende. Det drejer sig om visse gåsearter, nemlig sædgås, kortnæbbet gås og knortegås, samt stor og lille regnspove. De i forslaget angivne jagttider for disse arter er stemmende med flertallets opfattelse, og som det fremgår af bemærkningerne til § 27, er det tanken, at spørgsmålet om jagttidens længde for knortegåsen og regnspoverne 5 år efter lovens ikrafttræden skal tages op til fornyet overvejelse efter reglerne i forslagets § 29, hvori der foreslås åbnet adgang til administrativt at forlænge eller forkorte jagttider, når særlige forhold gør det påkrævet.

Når der ses bort fra de nævnte gåsearter og regnspoverne, er der inden for jagtlovskommissionen opnået enighed om de i forslagets § 27 angivne jagttider. Dette gælder også med hensyn til skovsneppen, på hvilken jagt foreslås tilladt i tiden 24. september-31. december og 1. marts-7. april, dog således at den sidstnævnte jagttid foreløbig skal være gældende i 10 år fra den nye jagtlovs ikrafttræden, hvorefter spørgsmålet, om der fortsat skal være adgang til forårsjagt på skovsneppen, bør tages op til overvejelse efter reglerne i forslagets § 29.

De i forslagets § 27 angivne jagttider må — med enkelte undtagelser — anses stemmende med det synspunkt, der har fundet udtryk i Nordisk Råds rekommandation nr. 1/158 af 12. november 1958 om samordnede fredningstider for visse dyrearter."

Ved 1. behandling fik lovforslaget en velvillig modtagelse hos alle partiers ordførere, omend der var visse ting, man ønskede ændret eller nærmere drøftet i et udvalg. Eksempelvis var der en udtalt modvilje imod, at lovforslaget opretholder adgangen til jagt på klovbærende vildt fra holdende motorkøretøj, ligesom der blandt ordførerne herskede betydelig tvivl om, om forslagets bestemmelser om en jagtprøveordning vil mindske antallet af jagtulykker.

Det udvalg, hvortil sagen henvistes, afgav ikke betænkning.