Lovforslaget gik ud på, at der i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 59 af 23. februar 1966, skulle foretages nogle mindre ændringer, der delvis stod i forbindelse med det samtidig fremsatte forslag til lov om landbrugsejendomme, jfr. nedenfor under nr. 12.

Efter de gældende regler er arealer, der er vurderet sammen med en landbrugsejendom, omfattet af landbrugspligten. For at udelukke, at en ejer af sådanne arealer får dem frigjort af landbrugspligten blot ved at begære dem selvstændigt vurderet, foresloges det, at selvstændig vurdering af arealer, der er vurderet under en landbrugsejendom, kun må finde sted, når arealet efter 1. september 1960, d. v. s. efter 12. alm. vurdering, er tilladt fraskilt ejendommen.

Samtidig foresloges et par andre ændringer i vurderingsloven dels for at imødekomme et af jordfordelingssekretariatet fremsat ønske om, at foreløbige jordfordelingskendelser i relation til omvurdering og samvurdering sidestilles med ekspropriation, dels for at tilvejebringe hjemmel for, at man ikke skal vurdere de arealer og bygninger i Københavns Frihavn, der helt er fritaget for skatter såvel til staten som til kommunen. En vurdering har ingen skattemæssig betydning i disse tilfælde.

Lovforslaget blev ved 1. behandling i folketinget modtaget med velvilje af alle ordførerne, idet dog Chr. Rasmussen (S) gav udtryk for visse betænkeligheder i forbindelse med, at arealer, som er frastykket en landbrugsejendom efter 1. september 1960, skal kunne begæres selvstændigt vurderet.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, der ikke tilendebragte sit arbejde inden folketingsårets slutning, hvilket står i forbindelse med, at det udvalg, der behandlede forslag til lov om landbrugsejendomme, der er en forudsætning for det her omhandlede lovforslag, ikke nåede at tilendebringe sit arbejde med dette lovforslag.