Ved nærværende lov foretages nogle ændringer i den gældende ligningslov, der sidst var blevet revideret ved lov nr. 180 af 4. juni 1964 (årbog 1963-64, side 106), jfr. lovbekendtgørelse nr. 211 af 19. juni 1964.

I februar 1965 fremsatte daværende finansminister Poul Hansen et lovforslag, hvorefter det almindelige lønmodtagerfradrags højestebeløb skulle sættes op fra 400 kr. til 800 kr. Under sagens behandling i folketinget blev der desuden stillet forslag om ændrede regler for beskatningen af personer, som rejser til Grønland for der at tage arbejde for en kortere periode. Begge disse forslag, som tinget ikke nåede at tage endelig stilling til i samlingen 1964-65, blev genoptaget i forslaget til nærværende lov tillige med nogle ændringer i reglerne om beskatningen af ejere af en- og tofamiliehuse.

Under sidstnævnte lovforslags behandling i folketinget udgik bestemmelsen om forhøjelse af lønmodtagerfradraget, mens der indføjedes en ny bestemmelse vedrørende skattelempelsen for nyetablerede. Ifølge denne bestemmelse skal den gældsgrænse, der i visse tilfælde er afgørende for lempelsens størrelse, ikke påvirkes af en forhøjelse af ejendomsvurderingen ved 13. alm. vurdering, for så vidt angår etablering, der sker før 1. november 1965.

Den hidtil gældende beskatningsordning for personer, som midlertidigt tager ophold i Grønland, har længe givet anledning til kritik. Personer, der bevarer deres bopæl hernede under et midlertidigt ophold i Grønland, beskattedes fuldt ud af deres indtægt. Hvis de derimod opgav bopælen her i landet, faldt beskatningen bort. I praksis bevirkede disse regler, at gifte personer, der tog midlertidigt ophold i Grønland, blev beskattet, mens ugifte normalt gik fri for beskatning, selv om deres ophold i Grønland var midlertidigt. Blev opholdet i Grønland af længere varighed — 3 år eller derover — var både gifte og ugifte fri for beskatning.

Det er disse regler, der ændres ved nærværende lov. Efter denne skal personer, der bevarer deres bopæl hernede, fortsat beskattes fuldt ud under et midlertidigt ophold i Grønland, men personer, der opgiver bopælen her, skal nu også beskattes, når de opholder sig midlertidigt i Grønland. Når opholdet i Grønland har varet 2 år, skal skattepligten dog bortfalde og skatten for de forløbne 2 år betales tilbage. Det bestemmes endvidere, at der kan opnås henstand med skattebetalingen under Grønlandsopholdet, hvis skatteyderen kan godtgøre, at opholdet vil vare mere end 2 år. Loven indeholder særlige bestemmelser, som tager sigte på at hindre omgåelse ved, at skatteyderen gør et kortere ophold i et andet land, inden han rejser til Grønland.

I forbindelse med den gennemførte ligestilling af gifte og ugifte har man indført et forhøjet lønmodtagerfradrag for alle, der har lønindtægt i Grønland. Fradraget udgør 4.200 kr. årligt for forsørgere og 2.400 kr. for ikke-forsørgere. Det ydes uden hensyn til den enkeltes faktiske udgifter i forbindelse med arbejdet i Grønland.

De nye beskatningsregler for en- og tofamilieshuse, der bebos af ejeren, er gennemført med henblik på den betydelige stigning i ejendomsvurderingerne, som har fundet sted ved 1965-vurderingen. Denne forhøjelse får betydning for indkomstbeskatningen på to måder. Dels påvirker den beregningen af lejeværdien, hvor denne fastsættes på grundlag af ejendomsværdien. Det gælder for alle enfamilieshuse. Dels påvirker den størstedelen af det standardfradrag, der indrømmes ejere af en- og tofamilieshuse.

Ejeren skal ved indkomstopgørelsen medregne en anslået lejeværdi af sin bolig i ejendommen. For tofamilieshuse ansættes lejeværdien skønsmæssigt. For enfamilieshuse ansatte man efter de tidligere gældende — af ligningsrådet fastlagte — regler lejeværdien til 3 pct. af ejendomsværdien for de nyere ejendomme, som ikke var vurderet før 1. september 1960. For ældre ejendomme regnedes med en lejeværdi på 4 pct. af ejendomsværdien ved den sidste vurdering før 1. september 1960.

Ved indkomstopgørelsen får ejeren til gengæld forskellige fradrag. Det drejer sig om udgifter til prioritetsrenter og ejendomsskatter. Til dækning af alle andre udgifter gives et standardfradrag, der efter de tidligere gældende regler var på 1½ pct. af den seneste ejendomsværdi. Fradraget udgjorde dog mindst 300 kr. pr. lejlighed og højst 1.500 kr. pr. lejlighed.

Såvel lejeværdien for enfamilieshuse som standardfradraget ville stige meget stærkt, hvis man anvendte de hidtidige procentsatser på den nye ejendomsværdi. Imidlertid havde regeringen tidligere givet udtryk for, at man burde søge at undgå urimelige skattemæssige virkninger af de forhøjede vurderinger. I denne forbindelse har man fundet det rigtigst, at reglerne om lejeværdien af enfamilieshuse fastsættes ved lov ligesom standardfradraget.

Ved udformningen af de nye regler er der regnet med, at de enfamilieshuse, der var med ved vurderingen i 1960, gennemsnitlig har fået deres ejendomsværdi forhøjet med omkring 85 pct. Der må imidlertid også tages hensyn til, at huslejen i de ældre lejligheder, der omfattes af huslejereguleringen, er steget med ca. 25 pct. siden 1960. Herefter har man ansat lejeværdien til 2 pct. af den nye vurdering. For de enfamilieshuse, hvor stigningen i ejendomsværdien ligger omkring 85 pct., vil dette medføre, at den beregnede lejeværdi forhøjes med 25 pct., svarende til huslejestigningen.

For standardfradragets vedkommende har man yderligere taget i betragtning, at udgifterne til vedligeholdelse skønnes at være steget med ca. 20 pct., siden fradraget blev indført i 1963. Herefter skal fradraget efter den nye lov beregnes til 1 pct. af den nye ejendomsværdi. Samtidig er mindstebeløbet pr. lejlighed forhøjet fra 300 kr. til 400 kr. og overgrænsen pr. lejlighed fra 1.500 kr. til 2.000 kr.

Disse ændringer vil næppe mærkbart påvirke statsindkomstskattens provenu for skatteåret 1966-67.

Ved de ændrede regler angående beskatningen af ejere af en- og tofamilieshuse var der, efter hvad finansministeren anførte i sin fremsættelsestale, ikke taget stilling til spørgsmålet om tilvejebringelse af skattemæssig ligestilling mellem skatteydere, der bor i eget hus, og skatteydere, der bor til leje. Dette spørgsmål kunne man mest hensigtsmæssigt lade indgå som led i de forestående drøftelser om en mere omfattende reform af skatte- og boliglovgivningen. Endvidere nævnte finansministeren, at det var regeringens hensigt i anden forbindelse at foreslå bundgrænsen for formueskatten forhøjet, og at det havde været overvejet at stille forslag om en forhøjelse af hustrufradraget. „Man har imidlertid fundet det rigtigst, at ændringer i hustrufradraget drøftes i forbindelse med de øvrige problemer, der må indgå i en mere omfattende skattereform."

Lovforslaget undergaves i folketinget en indgående 1. behandling og henvistes derefter til et udvalg, af hvis betænkning anføres følgende uddrag:

Ændringsforslag nr. 1 går ud på, at den foreslåede forhøjelse af det faste lønmodtagerfradrag bortfalder. Ændringsforslaget er tiltrådt af et flertal (udvalgets medlemmer undtagen Ømann).

Udvalgsflertallet er af den opfattelse, at forhøjelse af lønmodtagerfradraget bør indgå i en samlet skattereform i sammenhæng med reguleringer på andre områder, f. eks. af børnetilskud og hustrufradraget. Da en sådan skattereform næppe kan gennemføres med virkning allerede fra skatteåret 1966-67, er flertallet og finansministeren enige om, at spørgsmålet henvises til det udvalg, der skal behandle forslag til en skattereform.

Et mindretal (Ømann) kan ikke anse det for rimeligt, at fradragsjusteringer, som i lang tid har været forsømt, undlades under henvisning til drøftelser om en skattereform, som kan ligge langt ude i fremtiden.

Mindretallet går derfor ind for opretholdelse af forslaget om fordobling af lønmodtagerfradraget, ligesom mindretallet må anse det for påkrævet at justere det for 19 år siden fastsatte hustrufradrag. Mindretallet stiller derfor ændringsforslag nr. 3 om forhøjelse af hustrufradragets maksimumsbeløb fra 2.000 kr. til 4.000 kr.

Ændringsforslag nr. 4, stillet af finansministeren og tiltrådt af det nævnte flertal, vedrører bestemmelsen om skattelempelse for nyetablerede. ...

Det er flertallets opfattelse, at videregående regulering af nedslagsreglerne for nyetablerede landmænd m. fl. bør henskydes til løsning i forbindelse med en skattereform og i forbindelse med drøftelserne i landbokommissionen.

Et mindretal (Ømann) anser etableringslempelsen for en overflødig og uretfærdig virkende form for landbrugsstøtte og kan derfor ikke medvirke til ministerens ændringsforslag herom.

Om andre spørgsmål, der har været drøftet i udvalget, bemærkes:

I forbindelse med lovforslagets regler om beregning af lejeværdien for enfamilieshuse, som bebos af ejeren, bemærker det nævnte flertal, at der ved den foreslåede 2 pct.-regel er taget hensyn til den stigning på gennemsnitlig 25 pct., som er sket i huslejerne, siden man i 1960 fastsatte de nugældende regler for lejeværdien i enfamilieshuse, og det er flertallets opfattelse, at lejeværdien af enfamilieshuse også fremtidig bør beregnes således, at den stiger i takt med huslejen.

I øvrigt bør spørgsmålet om fastsættelse af lejeværdien i egen bolig efter flertallets opfattelse viderebehandles evt. i forbindelse med de drøftelser, der finder sted i folketingets boligudvalg, således at også dette problem kan indgå i en samlet skattereform.

Flertallet kan herefter tilslutte sig lovforslagets bestemmelser om lejeværdien.

Et mindretal inden for flertallet (Holger Eriksen) kan dog ikke tiltræde forslaget om fastsættelse af lejeværdien i egen bolig og vil ved 2. behandling gøre rede for sin stilling.

Et mindretal (Ømann) anser det ikke for muligt at gennemføre en ligestilling mellem ejere og lejere under bevarelse af det gule ejendomsskema, men erkender, at der ikke har været tid til en reform nu. Mindretallet finder imidlertid, at den foreslåede procent for beregning af lejeværdien er for lav, og fremsætter derfor ændringsforslag nr. 2 [om forhøjelse af procenten til 3].

I betænkningen omtales tillige nogle drøftelser, som udvalget havde haft angående ønsker, der var fremsat vedrørende fiskernes fradragsret, lempelser for befalingsmænd, der gør tjeneste i Gaza-styrken og på Cypern, samt udvidet fradragsret for udgifter til istandsættelse af fredede bygninger.

Sidstnævnte spørgsmål omtales også i en mellem 2. og 3. behandling afgivet tillægsbetænkning, der ikke indeholdt ændringer.

Ved 2. behandling vedtoges de af finansministeren stillede og af udvalgsflertallet tiltrådte ændringsforslag, mens mindretallets ændringsforslag forkastedes.

Ved 3. behandling undlod SF at stemme. Det samme var tilfældet med de uafhængige, hvilket Johan Asmussen begrundede således:

„Da de uafhængige jo ikke har kunnet deltage i udvalgsarbejdet, skal jeg ganske kort i tilslutning til det, jeg sagde ved anden behandling, gøre opmærksom på, at vi må afholde os fra at stemme for disse ændringer. Grunden hertil har udelukkende sammenhæng med forslaget vedrørende fastsættelse af lejeværdi i enfamilieshuse. Vi har, som jeg har sagt både ved første og anden behandling, ikke ment at kunne tage medansvar for, at man indfører den foreslåede 2 pct.s regel. Vi anser den for at være udtryk for et så automatisk gennemsnit, at den vil medføre alt for mange uligheder og uretfærdigheder. Vi kan derfor ikke tage medansvar for loven og vil afholde os fra at stemme."

Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 116 stemmer, idet 14 medlemmer (SF, Uafh og 1 grønlandsk medlem) afholdt sig fra at stemme.