Kollegieloven af 7. juni 1963 åbnede mulighed for at støtte opførelsen af 1.000 værelser årlig gennem en 10-års periode, i alt 10.000 værelser i tiden fra 1963-64 til 1972-73.
Som det fremgår af ministerens fremsættelsestale og lovforslagets bemærkninger, er behovet imidlertid langt større, formentlig 30.000-40.000 værelser, uden at det dog er muligt at opstille nogen egentlig beregning.
Formålet med lovforslaget er i første række at forhøje den ved 1963-loven fastlagte ramme for værelseantallet.
Loven indeholder i øvrigt en række ændringer af teknisk natur, ligesom der i det hele er tilstræbt en forenkling af bestemmelserne.
Ved lovens § 1 er den hidtil opstillede antalsmmme fjernet til fordel for en løbende 5-årig planlægning efter mønstret i boligstøttelovens § 23.
Herefter skal undervisningsministeriet hvert år udarbejde en investeringsplan for kollegiebyggeri i den kommende 5 års periode, der forelægges finansudvalget til godkendelse.
Der sigtes på en gennemsnitlig årsproduktion på 3.000 kollegieværelser. Såfremt det fastlagte program følges, påregnes statens udgifter i de kommende år til støtte af kollegiebyggeriet at komme op på følgende beløb:
1966-67 17 mill. kr., 1967-68 ca. 34 mill. kr., 1968-69 ca. 48 mill. kr., 1969-70 ca. 50 mill. kr. og de følgende år et lignende beløb.
Støtte ydes som hidtil som et rente- og afdragsfrit statslån. I det oprindelige lovforslag var den hidtidige adgang til at opnå lån indtil 35 pct. af den godkendte anskaffelsessum bibeholdt, men under behandlingen i folketinget ændredes procentsatsen til 45, jfr. § 3.
Forud for statslånet skal (jfr. § 3, stk. 4) i størst muligt omfang optages foranstående lån med panteret i ejendommen af kredit- og hypotekforeningsmidler eller andre sådanne midler, som undervisningsministeren godkender. En begrænsning af de foranstående prioriteter til lån mod første og anden prioritets panteret i ejendommen udgik under behandlingen i folketinget.
Behandlingen i folketinget medførte endvidere, at der — som nyt stykke 6 til § 3 — indsattes en bestemmelse, som åbner mulighed for at forhøje statslånet i tilfælde, hvor der er et ganske særligt behov derfor, f. eks. når kollegiets formål medfører særlige krav til dets indretning, udstyr, ledelse eller lignende.
Monteringstilskuddet, der hidtil har ligget på 5 pct. af den samlede anskaffelsessum, kan efter loven ydes med indtil 1.650 ,kr. pr. værelse, reguleret efter byggeindekset, jfr. §§ 4 og 5.
Ifølge § 6 kan der undtagelsesvis ydes statsstøtte efter loven til kollegier, som er opført før lovens ikrafttræden. Under den gamle lov havde det vist sig nødvendigt at søge særlig hjemmel med finansudvalgets tilslutning hertil.
På foranledning af folketingsudvalget fik § 8 en affattelse, som går ud på, at der ved ydelse af lån skal tages forbehold om, at lånet til enhver tid med ½ års varsel helt eller delvis kan opsiges, eller at lånevilkårene i øvrigt kan ændres, såfremt ændrede forhold taler derfor.
Formålet hermed var at give mulighed for at tilpasse støtten til en eventuel fortsat stigning af ejendomsværdierne og lejeniveauet ved en begyndende forrentning og eventuelt senere afdrag. Indtil lovens revision, jfr. § 12, tænkes bestemmelsen kun bragt i anvendelse i tilfælde, hvor væsentligt ændrede forhold med hensyn til et kollegiums anvendelse m. v. gør opsigelse rimelig.
Ifølge § 12, der ligeledes indsattes under folketingets behandling, skal loven forelægges folketinget til revision senest i folketingsåret 1968-69.
Lovens øvrige bestemmelser svarer med visse — fortrinsvis tekniske — ændringer til de hidtidige bestemmelser.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, havde det ved lovforslagets udarbejdelse været overvejet at afskaffe det nuværende princip for låneberegning, nemlig som 35 pct. af den godkendte anskaffelsessum, og i stedet at gå over til et fast maksimumsbeløb reguleret efter byggeindeks.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det er tanken at nedsætte et kollegieråd til støtte for overvejelser og afgørelser af mere principiel eller vidtrækkende betydning, som det påhviler administrationen at træffe beslutning om i henhold til loven. Disse overvejelser kunne dog først forventes afsluttet efter lovforslagets behandling i folketinget.
Disse to spørgsmål var blandt dem, der gav anledning til en vis meningsudveksling under behandlingen i folketinget, hvorunder lovforslaget i øvrigt blev mødt med stor sympati fra alle ordføreres side. Der var enighed om, at behovet for kollegieværelser var stort, og den foreslåede ordning med 5-årige investeringsplaner blev modtaget med tilfredshed som en mere smidig ordning end den hidtidige rammeordning.
Udvalgsbehandlingen resulterede i en række ændringsforslag, hvoraf de væsentligste er omtalt i det foregående. Om forhøjelsen af statslånsgrænsen fra 35 pct. til 45 pct. siges det i udvalgets betænkning bl. a., at der herved skønsmæssigt vil kunne opnås en nedsættelse i den månedlige leje på ca. 10 pct. Ministeren har, oplyst, at en sådan forhøjelse af statslånsgrænsen inden for de forudsatte økonomiske rammer vil medføre en reduktion i den årlige værelseproduktion på ca. 400 værelser. Udvalget finder dog en forhøjelse af støtten af så væsentlig betydning, at den bør gennemføres.
Også spørgsmålet, om den indførte rentesikringsordning for det sociale boligbyggeri m. v. kan finde anvendelse i stedet for støtteordningen med rente- og afdragsfri lån, blev drøftet i udvalget. „Det er herunder oplyst", siges det i betænkningen, „at en fuldstændig overgang til en rentesikringsordning på 6,5 pct. p. a. vil bevirke en lidt ringere støtte end den nuværende. Under indtryk heraf, og fordi rentesikringsordningen kun er tænkt at gælde til 1972 for øvrigt byggeri, mener udvalget ikke, at denne form for finansiering er ønskelig.
Boligministeren har yderligere oplyst, at den påtænkte boligsikringsordning fra 1. april 1967 tænkes at omfatte egentlige lejligheder i kollegier bygget efter denne lov, hvorimod kollegieværelser ikke tænkes omfattet."
Om det påtænkte kollegieråd hedder det i betænkningen:
„Udvalget har under samråd med undervisningsministeren drøftet spørgsmål vedrørende oprettelse af et kollegieråd. Man finder det i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget rimeligt, at der kan nedsættes et rådgivende kollegieråd — omfattende repræsentanter for unge under uddannelse, uddannelsesinstitutioner samt styrelser — til støtte for ministeriets overvejelser og afgørelser af principiel betydning, herunder fastlæggelse af de i lovforslagets § 1, stk. 3, omhandlede investeringsplaner for kollegiebyggeriet og af den indbyrdes prioritering af de foreliggende byggeopgaver samt indretning og udstyr af kollegier.
Udvalget finder det ønskeligt, at et eventuelt kollegieråd af hensyn til dets funktion ikke bliver for stort."
Ved 2. behandling beklagede Rimstad (Uafh), at man ikke havde indført princippet med et fast tilskud i stedet for lovens procenttilskud, som gav mindre sikkerhed for, at byggeriet blev projekteret og gennemført så rationelt og billigt som muligt. Spørgsmålet var efter hans opfattelse så afgørende, at hans parti herefter ikke kunne tage medansvaret for lovforslagets gennemførelse.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 144 stemmer; 4 medlemmer (Uafh) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.