Ifølge lov nr. 48 af 4. marts 1964 om ændring af lov om Rask-Ørsted Fondet, jfr. lov nr. 113 af 3. maj 1961, skulle lovforslag om lovens revision fremsættes senest i folketingsåret 1966-67.

Ved nærværende lov ændres denne frist til folketingsåret 1968-69.

Samtidig har man — i overensstemmelse med en ændring, som er foretaget i lov nr. 215 af 7. juni 1952 om oprettelse af „Statens almindelige Videnskabsfond" med senere ændringer (jfr. nærmest efterfølgende sag) — truffet den nyordning, at midlerne til fondets virksomhed i fremtiden skal bevilges på de årlige finanslove.

Rask-Ørsted Fondet blev oprettet ved lov nr. 555 af 4. oktober 1919, hvorefter der til fondet blev henlagt en blandt statens aktiver optaget 5 pct. rentebærende statsobligation på 5 mill. kr. Efter andragende fra fondets bestyrelse blev denne grundkapital ved lov nr. 274 af 9. juni 1948 forhøjet til 8 mill. kr. Ved lov nr. 211 af 11. juni 1954 blev fondets årlige rådighedsbeløb på ny forhøjet, idet det ved denne lov blev fastsat, at der på de årlige finanslove fra 1. april 1954 stilles 500.000 kr. til rådighed for fondet, mens man samtidig af forenklingshensyn forlod den indtil da gældende ordning, hvorefter det årlige rådighedsbeløb udgjorde renten af en som grundfond henlagt statsobligation. Ved lov nr. 113 af 3. maj 1961 blev fondets årlige rådighedsbeløb forhøjet til 750.000 kr. og ved lov nr. 48 af 4. marts 1964 (årbog 1963-64, side 407) til 1.100.000 kr.

Fondets bestyrelse råder over det årlige statstilskud, og hvad der ikke måtte blive rådet over i det enkelte år, henlægges til et reservefond for fondets drift. Over renterne af dette reservefond har bestyrelsen ligeledes dispositionsret i henhold til fondets fundats, mens der kun med undervisningsministeriets samtykke kan rådes over selve reservefondet.

I henhold til § 1 i loven af 4. oktober 1919, der ikke ændredes ved lovene af 1948, 1954, 1961 og 1964, blev fondet oprettet til støtte for dansk videnskab i forbindelse med mellemfolkelig forskning.

Dette formål søges i henhold til den for fondet nu gældende, den 9. februar 1955 kongeligt konfirmerede fundats navnlig fremmet ved bevillinger til

1) sådanne videnskabelige foretagender, der under dansk deltagelse eller ledelse iværksættes ved internationalt samarbejde,

2) etablering og vedligeholdelse af forbindelse mellem dansk videnskab og internationale videnskabelige organisationer,

3) oversættelse af danske videnskabelige arbejder til et af hovedsprogene,

4) udgivelse af danske, skandinaviske og internationale videnskabelige periodiske publikationer på hovedsprogene,

5) indkaldelse af udenlandske videnskabsmænd som foredragsholdere,

6) ophold her for udenlandske videnskabsmænd for at deltage i videnskabeligt samarbejde med danske videnskabsmænd,

7) studieophold og deltagelse i videnskabelige ekskursioner, møder, symposier og kongresser i udlandet for danske videnskabsmænd. Da fondets regnskab for 1964-65 afsluttedes med et underskud på 213.350 kr., indstillede bestyrelsen til undervisningsministeriet, at det årlige statstilskud blev sat op fra 1,1 mill. kr. til 1,5 mill. kr., for at fondet fortsat skulle kunne varetage sine betydningsfulde opgaver i fornødent omfang.

I overensstemmelse hermed søgtes der på finanslovforslaget for 1966-67 en bevilling på 1,5 mill. kr. som tilskud til fondet, men yderligere fremsatte undervisningsministeren forslaget til den heromhandlede lov, hvorefter tilskuddet som nævnt fastsættes fra år til år på finansloven.

Dette begrundedes af ministeren med, at man som følge af den videnskabelige forsknings ekspansion i de senere år måtte regne med, at fondet ville få et forøget behov for midler i den kommende tid.

Lovforslaget gennemførtes uden udvalgsbehandling. Det vedtoges enstemmigt.