L 116 Lov om ændring i lov om statstilskud til Københavns kommunale skolevæsen.

Af: Undervisningsminister K. B. Andersen (S)
Samling: 1965-66
Status: Stadfæstet
Lov nr. 237 af 08-06-1966
Loven ophæver fra 1. april 1967 (oprindeligt foreslået: 1. august 1966) det særlige tilskud til 8. hovedskoleklasse, 9. og 10. klasse, som ydes til Københavns kommune i henhold til lov om statstilskud til Københavns kommunale skolevæsen § 1, stk. 3.

Der henvises iøvrigt til de under nr. 112 og 118 omtalte sager: lov om ændringer i lov om folkeskolen, som ophæver den almindelige bestemmelse i folkeskolelovens § 17, stk. 8, om ydelse af det særlige tilskud til kommuner uden for København, og lov om ændring i lov om ungdomsskoler og aftenskoler m. v., som medfører en tilsvarende ændring på denne lovs område.

Loven vedtoges enstemmigt ved 3. behandling.
Partiernes ordførere
Wilhelm Dupont (S), Holger Hansen (V), Erik Sigsgaard (SF), K. Helveg Petersen (RV) og Ejnar Bækgaard (U)