I § 53, stk. 4, i lov om ungdomsskoler og aftenskoler m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 257 af 14. juni 1960, fastsattes det, at loven skulle forelægges folketinget til revision senest i folketingsåret 1964-65.

Ved lov nr. 107 af 31. marts 1965 (årbog 1964-65, side 388) blev fristen forlænget til folketingsåret 1965-66, og den forlænges ved nærværende lov yderligere til folketingsåret 1966-67.

Som begrundelse for denne fornyede udskydelse af revisionsfristen anførte undervisningsministeren bl. a.:

„Det var mit håb — og så sent som ved behandlingen af lovforslaget i marts 1965 min absolutte overbevisning — at en samlet reform kunne have været forelagt folketinget i oktober 1965. Denne overbevisning støttede jeg blandt andet på, at jeg vidste, at de tre udvalg, der arbejdede med revisionen af loven — det pædagogiske arbejdsudvalg for ungdomsskolen, aftenskoleudvalget og fritidsudvalget — var langt fremme med deres arbejde, og at arbejdet blev fremmet så meget, som det var forsvarligt.

Fritidsudvalget afgav da også i april 1965 og aftenskoleudvalget i slutningen af maj 1965 betænkninger. Betænkningerne kunne dog først foreligge trykt et par måneder senere, og man anså det for hensigtsmæssigt, at de forskellige forslag til nydannelser — som navnlig for aftenskoleundervisningens vedkommende var af principiel karakter — kunne blive drøftet rundt omkring i landet med henblik på reaktioner af værdi for det forestående lovarbejde.

I denne forbindelse må det nævnes, at aftenskoleudvalgets betænkning ikke indeholder noget egentligt lovforslag. Det skyldes blandt andet, at man i udvalget anså det for mindre hensigtsmæssigt at ofre kræfter herpå, når en række af de bestemmelser, der efter betænkningen stilles forslag om, er fælles for dette område og for 1) fritidsforanstaltningerne, hvortil der fra fritidsudvalget allerede forelå forslag til lovbestemmelser, som ikke helt harmonerer med aftenskoleudvalgets synspunkter, samt 2) for ungdomsskolen, hvortil der forventes at fremkomme forslag fra pædagogisk arbejdsudvalg.

Dertil kommer, at det ikke har været det pædagogiske arbejdsudvalg for ungdomsskolen muligt at afgive betænkning så betids, at udvalgets overvejelser kunne tages i betragtning ved det ministerielle lovarbejde. Dette udvalg er ved den afsluttende gennemgang af en meget omfattende undervisningsvejledning; udvalget vil tillige fremkomme med forslag til visse nydannelser, der vil medføre ændringer af selve loven. Jeg finder det derfor rigtigst at afvente det endelige resultat af udvalgets overvejelser, som kan forventes at foreligge i indeværende vinter eller i hvert fald først på foråret.

Som det fremgår af de to allerede foreliggende betænkninger, har såvel fritidsudvalget som aftenskoleudvalget stillet meget væsentlige forslag til ændring af den bestående lovgivning.

Ifølge fritidsudvalgets kommissorium skulle dette hovedsagelig holde sig inden for de ved loven fastlagte rammer, hvilket naturligvis har medført en begrænsning i udvalgets forslag; men når man ser, at udvalget blandt andet foreslår,

at der åbnes adgang for ungdommen ikke alene til samtlige kommunale lokaler, men også til statens lokaler,

at der ydes støtte ikke alene til ungdomsorganisationer, men tillige til børneorganisationer — og

at undervisningsministeriet overtager administrationen af skolernes fritidsvirksomhed under en ny form — af udvalget kaldet interessegrupper,

vil man forstå, at behandlingen af udvalgets lovforslag i ministeriet kræver mange overvejelser og forhandlinger.

Aftenskoleudvalgets forslag, der som nævnt ikke er udarbejdet i et egentlig lovforslag, går, for så vidt angår undervisningens indhold og form, ud på ret omfattende nydannelser i form af opdeling i forskellige oplysnings- og skoleformer. Udvalget stiller endvidere forslag i en række andre retninger, der vil kræve betydelige og tidkrævende undersøgelser i ministeriet. Jeg kan herom henvise til betænkningens kapital 5: Sammendrag af udvalgets forslag m. v., der klart viser, hvor mange og hvor store de problemer er, der skal løses, før et lovforslag kan udarbejdes.

Undervisningsministeriet har heller ikke afsluttet sine overvejelser med hensyn til efterskolernes stilling, navnlig med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der i disse skoler bør indføres adgang til rettighedsgivende uddannelser, et punkt, hvor efterskolerne har divergerende indstillinger. Jeg finder det meget ønskeligt, at disse overvejelser kan indgå i det samlede lovforslag."

Lovforslaget gennemførtes uden udvalgsbehandling. Det vedtoges enstemmigt.