L 112 Lov om ændringer i lov om folkeskolen.

Af: Undervisningsminister K. B. Andersen (S)
Samling: 1965-66
Status: Stadfæstet
Lov nr. 233 af 08-06-1966
Loven, der må ses som en fortsættelse af de i 1962 gennemførte ændringer i folkeskoleloven, tilsigter i første række at skabe grundlag for oprettelse af børnehaveklasser som et led i folkeskolen.

Herudover foretages enkelte andre ændringer i folkeskoleloven, der i det væsentlige må ses på baggrund af den stedfundne udvikling på 8.-10. klassernes område.

Det er derimod ikke fundet rigtigt på nuværende tidspunkt at stille forslag om sådanne ændringer i folkeskolens strukturelle opbygning eller vedrørende undervisningsformer, som den løbende debat herom og de igangværende forsøg kunne give anledning til. Disse problemer er endnu ikke tilstrækkeligt afklarede til at finde deres endelige løsning.

Om lovens indhold bemærkes i øvrigt:

På basis af de seneste 4 års forsøg med børnehaveklasser — hvorom der henvises til lovforslagets bemærkninger — åbnes der (ved et nyt stk. 4 til lovens § 2) mulighed for, at de kommuner, der ønsker det, og som har de fornødne forudsætninger herfor, kan oprette børnehaveklasser. I sin endelige formulering fik bestemmelsen følgende ordlyd:

„Ved skoler, hvor de fornødne lokaler og lærerkræfter (jfr. § 24, stk. 2) er til rådighed, kan der oprettes én eller flere børnehaveklasser for børn under den undervisningspligtige alder, der er indskrevet i den pågældende skole, jfr. § 42. Undervisningsministeren fastsætter regler om lokalernes indretning og udstyr."

Loven fastlægger samtidig de ydre rammer omkring børnehaveklasserne.

Ved en ændring af lovens § 5 fastslås det således, at bestemmelser om oprettelse af de enkelte børnehaveklasser skal optages på vedkommende kommunes skoleplan.

I forbindelse med de nye bestemmelser om børnehaveklasser er det fundet rimeligt i loven at fastslå, fra hvilket tidspunkt indskrivning tidligst kan finde sted. I overensstemmelse hermed ophæves lovens § 10 og erstattes af en ny § 42, som har følgende ordlyd:

„§ 42. Et barn kan forlanges indskrevet i en skole med virkning fra begyndelsen af det skoleår, i hvilket barnet fylder 6 år, jfr. § 2, stk. 4, og § 29, stk. 3, og skoletilsynslovens § 4, stk. 4, § 10, stk. 2, og § 47, stk. 1.

Anmodning om indskrivning skal indgives inden en vis tid før optagelsen i skolen. Denne frist fastsættes af skolekommissionen, i København af skoledirektionen.

Optagelse i folkeskolen finder sted ved skoleårets begyndelse. I tilfælde af sygdom eller under andre særlige omstændigheder kan optagelse ske i skoleårets løb."

Det er ved en ændring i § 43 søgt præciseret, at der ikke ved oprettelsen af børnehaveklasser sker nogen begrænsning i forældrenes adgang til at forlange børn, der er fyldt 6 1/2 år, optaget i skolens 1. klasse, og at optagelsen af sådanne børn i en børnehaveklasse ikke kan medføre, at undervisningspligten ophører tidligere end ved det fyldte 14. år.

I lovens § 12 bestemmes det, at børnetallet i en børnehaveklasse normalt ikke bør overstige 18 og ikke må overstige 22 (oprindeligt foreslået: 24).

Om børnehaveklassernes mødetid og om børnenes beskæftigelse er i lovens §§ 16 og 17 indsat følgende bestemmelser, der fik deres endelige formulering under behandlingen i folketinget:

„Børnehaveklassernes mødetid er enten normalt 15 timer ugentlig fordelt på mindst 5 dage eller 18 timer ugentlig fordelt på mindst 6 dage inden for normal skoletid."

„I børnehaveklasser beskæftiges børnene under hensyntagen til deres alder og udvikling. Det skal herved også tilstræbes at gøre børnene fortrolige med den daglige tilværelse i skolen."

For at kunne forestå det daglige arbejde i en børnehaveklasse skal den pågældende — ifølge en tilføjelse til §24 — have gennemført uddannelsen på et anerkendt børnehave- eller fritidshjemsseminarium eller uddannelsen som forskolelærerinde eller småbørnslærerinde.

Tilsvarende ændringer er foretaget i lovens afsnit om folkeskolen i København med de afvigelser, der følger af Københavns kommunes særstilling i skolestyremæssig henseende.

Af de ændringer, som ikke vedrører børnehaveklasserne, skal følgende nævnes.

Ved en ny affattelse af § 3 udbygges reglerne for vederlagsfri undervisning i 8.-10. klasserne. Samtidig sættes grænsen for kommunernes pligt til selv at oprette 8. klasser op fra 10 til 20 elever, en ændring, der må ses på baggrund af den stigende tendens til centralisering.

Denne danner også baggrund for de følgende ændringer vedrørende ansættelse af lærere (§ 27), tilskud til skolebyggeri (§ 63) og ophævelse af det særlige driftstilskud til 8.-10. klasser (§ 17, stk. 8).

Da det har vist sig mindre hensigtsmæssigt, at lærere har ansættelse ved bestemte skoler, ændres bestemmelsen i § 27 således, at lærere fremtidig kun kan ansættes ved en kommunes eller et skoleforbunds samlede skolevæsen. Også for skoleinspektører er der foretaget en vis smidiggørelse af ansættelsesreglerne.

Der gives mulighed for at yde tilskud efter § 63, stk. 1-3, ved centralisering af skolevæsenet i forbindelse med en kommunesammenlægning, selv om der tidligere er ydet tilskud til opførelse eller udbygning af de skoler, der nedlægges ved centraliseringen.

Også en ændring, hvorefter det i lovens § 17, stk. 8, omhandlede særlige driftstilskud til 8.-10. klasser, for hvilket de oprindelige forudsætninger nu er helt bortfaldet, ophæves, kan ses under denne synsvinkel, idet tilskuddet har været ydet til alle klasser uanset elevtallet.

(I denne forbindelse henvises i øvrigt til de to følgende sager om ændring i ungdoms- og aftenskoleloven og om ændring i lov om statstilskud til Københavns kommunale skolevæsen, der begge alene vedrører ophævelsen af dette tilskud).

Endelig skal nævnes, at loven indeholder en ny affattelse af folkeskolelovens § 13 om meddelelser om elevernes standpunkt, om karakterer, afgangsbeviser m. v. Bestemmelsen svarer med en vis tydeliggørelse og enkelte mindre ændringer under hensyn til udviklingen på 9.-10. klassernes område til den hidtidige paragraf.

Mens loven i øvrigt trådte i kraft 1. august 1966, ændredes ikrafttrædelsestidspunktet for ophævelse af det særlige tilskud til 8.-10. klasser (§ 17, stk. 8) under folketingets behandling fra 1. august 1966 til 1. april 1967 under hensyn til de af kommunerne allerede lagte budgetter.

Det spørgsmål, der under behandlingen i folketinget gav anledning til mest diskussion, var de foreslåede ændringer vedrørende børnehaveklasserne.

Ved 1. behandling gik Dupont (S) stærkt ind for nu at løfte børnehaveklasserne ud af forsøgsstadiet og derved give de kommuner, der havde ønske derom og forudsætningerne derfor, mulighed for etablering af sådanne klasser. Børnehaveklassens skolevendte form kunne betyde skolemodning, tilpasning til skolen og lette mange af besværlighederne ved den egentlige skolegangs begyndelse.

Holger Hansen (V) erkendte, at interessen for disse klasser hos forældrene i mange kommuner var meget stor, men han måtte understrege, at folkeskolens forsøgsudvalg hverken havde bekræftet eller afkræftet disse klassers pædagogiske betydning. Det måtte nøje undersøges, hvilket indhold klasserne skulle have, og hvad det pædagogiske resultat ville blive af oprettelsen af frivillige børnehaveklasser, hvorefter førsteklassernes børn ville blive forskelligt stillet, alt efter om de havde været i en sådan klasse eller ikke.

Ellen Strange Petersen (KF) havde også betænkeligheder, idet meget tydede på, at forsøgsstadiet langtfra var overstået endnu. Navnlig sociale betragtninger med henblik på den almindelige børnehaves meget vanskelige stilling med udtalt pladsmangel gjorde hende betænkelig, ligesom hun frygtede, at børnehaveklasserne ville suge børnehavelærerinderne til sig på grund af bedre arbejdsforhold.

Sigsgaard (SF) fandt, at forsøgene, trods visse mangler, havde vist, at børnehaveklasserne havde været en succes. Han kunne derfor støtte forslaget, idet de lokale myndigheder måtte tage stilling til, om det på baggrund af folkeskolens fortvivlede lokalesituation ville være forsvarligt at oprette børnehaveklasser i den enkelte kommune. Han understregede i øvrigt det vigtige i, at lokalerne blev ordentligt indrettet til formålet, og at børnetallet måtte være lavt i disse klasser.

Bækgaard (Uafh) mente ikke, at hans parti kunne støtte forslaget. Forsøgsudvalget havde meget tydeligt givet udtryk for stor usikkerhed med hensyn til bedømmelsen af den stedfundne forsøgsvirksomhed, og problemer som lokale- og lærermangelen gjorde oprettelsen af børnehaveklasser betænkelig.

I den af udvalget efter 1. behandling afgivne betænkning udtales bl. a.:

„Med hensyn til forslaget om, at der i stedet for den i 1962 givne hjemmel til at godkende oprettelse af børnehaveklasser som forsøg gives en mere almindelig hjemmel til at godkende oprettelse af sådanne klasser, er udvalget med ministeren enigt i, at det ikke længere er holdbart at begrænse muligheden for oprettelse af børnehaveklasser til et tilfældigt udsnit af landets skoler. På den anden side er der fra flere sider i udvalget givet udtryk for betænkeligheder med hensyn til, om en udvidelse af adgangen til at oprette børnehaveklasser yderligere vil vanskeliggøre folkeskolens lokalesituation og gøre mangelen på børnehavelærerinder mere følelig.

Ministeren har herom meddelt udvalget, at ministeriet ved fordelingen af igangsætningstilladelser vil kunne foretage en samlet afvejning af de fremsatte byggeønskers mere eller mindre presserende karakter, hvorved stærkt påkrævede byggerier til opfyldelse af 1958-lovens krav vil få fortrin for byggerier, der alene skal afhjælpe børnehaveklassers lokalebehov.

Med hensyn til udbuddet af kvalificeret personale har ministeren peget på, at der findes et betydeligt antal uddannede børnehavelærerinder, der for tiden ikke er beskæftiget i deres fag. Ministeren er opmærksom på det ønskelige i at tilskynde denne gruppe af uddannede børnehavelærerinder til at søge ansættelse ved børnehaveklasserne. Dette kan søges fremmet dels ved afholdelse af kortere kursus, dels gennem tilbud om deltidsbeskæftigelse. Udvalget tillægger det stor betydning, at ministeriet søger disse muligheder realiseret."

„..... Udvalget har drøftet, om det vil være rigtigt at give adgang til at optage børn i børnehaveklasser, før de er fyldt 5 ½ år.

Ministeren har givet udtryk for, at det enkelte barn normalt kun skal kunne gå i børnehaveklasse i ét skoleår, men har ikke ment, at det bør være udelukket, at børn i særlige tilfælde kan optages i en børnehaveklasse, før de er 5 år og 6 måneder gamle. Udvalget kan slutte sig hertil."

„..... Efter udvalgets opfattelse bør der højst være 22 børn i en børnehaveklasse. Ministeren har tiltrådt dette og fremsat ændringsforslag i overensstemmelse hermed."

„..... Udvalget finder, at mødetiden for børnehaveklasser bør være 3 timer daglig, enten på alle hverdage eller eventuelt kun på ugens 5 første hverdage. Bestemmelsen om mødetiden bør dog affattes således, at det er muligt at tilpasse denne til en eventuel skolebusordning, hvilket kan ske ved at fastsætte mødetiden som et ugentligt timetal. Udvalget er i øvrigt enig med ministeren i, at kommuner, der under den hidtidige ordning har fået godkendt børnehaveklasser med kun 2 timers daglig mødetid, i en af ministeren fastsat overgangsperiode efter ansøgning bør kunne fortsætte hermed, indtil timetallet kan forøges uden nedsættelse af klassernes antal. I overensstemmelse hermed har ministeren stillet ændringsforslag."

„..... Man fremhæver i øvrigt, at der i børnehaveklasserne ikke må gives en egentlig undervisning helt eller delvis svarende til undervisningen i 1. hovedskoleklasse. At dette må iagttages, følger allerede af hensynet til de børn, der optages i 1. hovedskoleklasse uden først at have gået i børnehaveklasse."

„..... Udvalget har endvidere — også i et samråd med ministeren — drøftet spørgsmålet om nugældende lovregler og praksis med hensyn til befordring af skoleelever mellem hjem og skole, herunder særlig muligheden for at yde statstilskud til befordring i tilfælde, hvor de nugældende afstandsbetingelser ikke er opfyldt, men hvor befordring er ønskelig af hensyn til trafiksikkerheden. Ministeren har gjort udvalget bekendt med en fra skolefærdselsudvalget indhentet udtalelse, hvori det anbefales, at der i sådanne tilfælde åbnes mulighed for at yde statstilskud til befordring af skoleelever, men tilskuddene bør efter udvalgets opfattelse udtrykkelig betinges af, at ulemperne ikke har kunnet afhjælpes — eller med rimelighed kan forlanges afhjulpet — gennem vejtekniske eller færdselsregulerende foranstaltninger. Ministeren har givet tilsagn om at søge dels disse problemer, dels spørgsmålet om købstædernes forhold til befordringsordningen (bl. a. i forbindelse med de stedfindende kommunestrukturændringer), herunder de økonomiske konsekvenser af en ændret tilskudsordning, afklaret i løbet af den kommende folketingssamling."

Efter den imødekommenhed, ministeren i betænkningens bemærkninger og ved de stillede ændringsforslag havde vist over for de fremførte betænkeligheder, kunne alle partier med undtagelse af de uafhængige tiltræde lovforslaget.

Det vedtoges ved 3. behandling med 143 stemmer mod 4 (Uafh).
Partiernes ordførere
Wilhelm Dupont (S), Holger Hansen (V), Ellen Strange Petersen (KF), Erik Sigsgaard (SF), K. Helveg Petersen (RV) og Ejnar Bækgaard (U)