Efter den hidtil gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, i lov om kirkers bestyrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 454 af 23. september 1947, skulle bestemmelse om ligning af den del af de kirkelige afgifter, der angår tilskud til kirker, for Københavns vedkommende træffes af kirkeministeriet efter indhentet erklæring fra kommunalbestyrelsen. Det lignede bidrags størrelse måtte ikke overstige 1/10 pct. af skatteindtægten ved udskrivning af indkomstskat til Københavns kommune.

Det beløb, der herefter maksimalt kunne blive til kirkerne i København, har imidlertid i de senere år været utilstrækkeligt til at dække de budgetterede udgifter til drift og vedligeholdelse af de selvejende københavnske kirker samt udgifterne ved de større ekstraordinære istandsættelsesarbejder ved kirkerne, som det var påkrævet at gennemføre. Den kassebeholdning, der tidligere sædvanligvis forelå ved et regnskabsårs udløb, er i de senere år opbrugt, og der forelå pr. 31. marts 1965 et underskud på ligningen til de københavnske selvejende kirker på 727.821 kr., når der ses bort fra skatterestancer. For at råde bod herpå indføres ved nærværende lov en tilsvarende ordning som den, der i forvejen var gældende uden for København, idet man har givet § 14, stk. 1, 2. punktum, følgende affattelse:

„Bortset fra udgifter til de arbejder, der er krævet ved synsforretninger, og udgifter til afdrag og forrentning af lån, må det lignede bidrag ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke overstige gennemsnittet af de sidste 4 års ligningsbeløb med fradrag af udgifter som de ovenfor nævnte med mere end 20 pct."

Som begrundelse for ændringen anførte kirkeministeren ved fremsættelsen af lovforslaget bl. a.:

„I en årrække har det efter den anførte bestemmelse ikke været muligt at påligne det fornødne beløb til de københavnske kirkers drift og vedligeholdelse, men man har hidtil brugt af en beholdning af kirkelige ligningsbeløb, der forelå ved udløbet af hvert regnskabsår. Beholdningen, der pr. 31. marts 1962 udgjorde 1.346.000 kr., var pr. 31. marts 1963 faldet til 395.976 kr., og pr. 31. marts 1964 og ligeledes ved udløbet af regnskabsåret 1964-65 er der — når bortses fra skatterestancer - fremkommet negative kassebeholdninger. For året 1965-66 var det budgetteret, at der skulle anvendes et større beløb, end der efter den hidtidige regel kunne lignes, og det er endvidere en mangel ved den nugældende lovregel, at kirkeministeriet end ikke er i stand til at overskride maksimumsbeløbet med kommunalbestyrelsens samtykke. Da større istandsættelsesarbejder ved københavnske kirker fremdeles er nødvendige og trænger sig på, foreslås lovreglen ændret, således at den uden for København gældende bestemmelse, der har virket på en tilfredsstillende måde, også bringes til anvendelse i København. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, må ligningsbeløbet efter den uden for København gældende regel ikke overstige gennemsnittet af de sidste 4 års ligningsbeløb (med visse fradrag) med mere end 20 pct. Ellers udkræves kommunalbestyrelsens samtykke."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Kirkeministeren har oplyst, at den kirkelige ligningsprocent i København for skatteåret 1966-67 er fastsat til 1,1 øre af hver krone, der betales i indkomstskat til kommunen i året 1966-67, og ministeren agter herefter ikke at udskrive yderligere bidrag til de københavnske kirker for skatteåret 1966-67.

Udvalget indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse uændret."

Lovforslaget vedtoges enstemmigt.