Loven, der fra 1. oktober 1966 trådte i stedet for lov af 19. marts 1869 om udlån i faste ejendomme af umyndiges og andre under offentligt tilsyn stående midler m. m., har følgende indhold:

§ 1. Umyndiges midler må med de undtagelser, der følger af §§ 2-5, kun anbringes

a) som kontant indskud i overformynderiet i overensstemmelse med de gældende regler herom,

b) i obligationer, udstedt eller garanteret af den danske stat, c) i obligationer, udstedt eller garanteret af danske kommuner,

d) i obligationer, udstedt af danske kreditforeninger og kreditkasser,

e) i obligationer, udstedt af danske hypotekforeninger,

f) i obligationer, udstedt af de finansieringsinstitutter, som boligministeren i henhold til boligstøttelovgivningen har godkendt til ydelse af lån mod sekundær panteret i fast ejendom,

g) i værdipapirer, der giver en lige så betryggende sikkerhed for midlernes bevaring som anbringelse efter reglerne i litra b-f,

h) i aktier eller som indskud i en investeringsforening efter reglerne i stk. 2,

i) som udlån mod tinglyst panteret i fast ejendom inden for 50 pct. af den til brug ved beskatningen ansatte ejendomsværdi.

Af de midler, som overformynderiet bestyrer for en umyndig, kan indtil 15 pct. anbringes 1) i aktier, der dagligt noteres på Københavns børs, og 2) i certifikater udstedt af eller i øvrigt som indskud i en investeringsforening, der af justitsministeren er godkendt hertil. Det samme gælder midler, der efter overformynderilovens § 1, nr. 1, litra b, c eller f, bestyres uden for overformynderiet.

Justitsministeren bestemmer, på hvilke vilkår midlerne må anbringes i de aktiver, der er nævnt i stk. 1, litra b-i, og stk. 2. Justitsministeren kan endvidere bestemme, at visse arter af fast ejendom ikke eller kun på særlige vilkår kan tjene som sikkerhed for udlån af umyndiges midler.

§ 2. Justitsministeren kan bestemme, at pengebeløb under en vis størrelse kan bestyres af værgen som kontant beholdning eller indsættes i bank eller sparekasse.

§ 3. Loven er ikke til hinder for, at midler, som tilfalder en umyndig ved arv, bevares i den form, hvori de udlægges på skiftet.

§ 4. På midler, som en umyndig har modtaget ved gave, finder loven kun anvendelse i det omfang, giveren ikke har bestemt andet. På arv, som ikke er tvangsarv, finder loven kun anvendelse, for så vidt arveladeren ikke ved testamente har bestemt andet.

§ 5. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at en umyndigs midler anbringes på anden måde end bestemt i denne lov.

§ 6. Lovens bestemmelser om umyndiges midler finder, bortset fra § 1, stk. 1, litra a, tilsvarende anvendelse på myndiges båndlagte midler og andre midler, der er undergivet offentlig bestyrelse eller offentligt tilsyn. Justitsministeren kan dog bestemme, at sådanne midler kan anbringes på anden måde.

§ 7 indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. Ifølge § 8 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

Bestemmelserne i § 1, stk. 1, h), og § 1, stk. 2, indføjedes i lovforslaget under folketingsbehandlingen efter ændringsforslag af justitsministeren i folketingsudvalgets betænkning. Ændringsforslagene var i betænkningen ledsaget af følgende bemærkninger:

„Man har fundet det rimeligt at åbne adgang til at anbringe indtil 15 pct. af en umyndigs midler i aktier, der daglig noteres på Københavns børs, eller som indskud i en investeringsforening. Man har dog anset det for nødvendigt at kræve en særlig godkendelse fra justitsministeren af den enkelte investeringsforening med henblik på anbringelse af umyndiges midler.

Hvis der i enkelte tilfælde måtte være behov for anbringelse i aktier eller som indskud i investeringsforeninger ud over de 15 pct. eller i ikke-børsnoterede aktier, vil justitsministeren kunne give tilladelse hertil efter lovforslagets § 5.

De nærmere regler om anbringelse i aktier eller som indskud i investeringsforeninger, herunder om beregningen af 15 pct.-grænsen, forudsættes optaget i de bestemmelser, som fastsættes af justitsministeren i medfør af den bemyndigelse, der efter ændringen findes i § 1, stk. 3. For aktier vil det herunder kunne bestemmes, at anbringelse kun kan ske i selskaber, som i en periode forud for anbringelsen har givet et vist mindsteudbytte, og at anbringelse i ét selskab højst må ske med en vis procentdel af vedkommende selskabs aktiekapital."

Ved fremsættelsen af lovforslaget gennemgik justitsministeren ændringerne i forhold til de tidligere regler, idet han samtidig gjorde rede for baggrunden for lovforslaget. Ministeren udtalte bl. a.:

„Også forslaget til lov om anbringelse af umyndiges midler m. v. bygger på den betænkning, som overformynderiudvalget har afgivet.

De gældende regler på dette område er opdelt på en uhensigtsmæssig måde og er på nogle punkter ikke længere tidssvarende. Det var derfor naturligt, at overformynderiudvalget ved siden af sin hovedopgave fik en generel bemyndigelse til at overveje spørgsmål om anbringelsen og bestyrelsen af midler tilhørende umyndige, båndlagte midler, legatmidler o. lign., og udvalgets betænkning indeholder et udkast til lov om anbringelse af sådanne midler.

Udkastets bestemmelser om udlån mod pant i fast ejendom betyder en væsentlig forenkling i forhold til de gældende regler, der findes i loven af 19. marts 1869, og som foreskriver en meget omstændelig fremgangsmåde. Vi har dog i justitsministeriet ment at kunne gå længere ad denne vej. Udviklingen i de danske realkreditforhold har medført, at direkte udlån af umyndiges midler i fast ejendom ikke længere har stor praktisk betydning. Behovet er så begrænset, at det næppe kan begrunde opretholdelsen af et særligt vurderingssystem. Forslaget knytter derfor lånegrænsen til den skattemæssige vurdering.

Udviklingen i realkreditforholdene har på den anden side medført, at der er opstået et vist behov for at anbringe umyndiges midler ikke blot som hidtil i kreditforeningsobligationer, men også i obligationer udstedt af hypotekforeninger og reallånefonde. Ministeriet har modtaget henvendelser herom fra disse to grupper af realkreditinstitutioner, og jeg mener ikke, at der ud fra hensynet til sikkerheden for de umyndiges midler kan indvendes noget imod, at disse to obligationsgrupper medtages i opregningen af de værdipapirer, hvori umyndiges midler kan anbringes.

Endelig giver forslaget — ligesom udvalgets udkast — mulighed for at tillade legatmidler anbragt efter friere regler end umyndiges midler. ...."

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om overformynderiet m. fl. lovforslag, jfr. under nr. 100. Ved 1. behandling i folketinget modtoges lovforslaget med velvilje af alle ordførerne. Ib Thyregod (V) mente dog, at man kunne gå endnu videre med udvidelsen af kredsen af de aktiver, hvori umyndiges midler kan anbringes og ligesom i pensionskasselovgivningen tillade anbringelse af en del af midlerne i aktier og investeringsforeninger. Ligeledes fandt Johan Asmussen (Uafh), at grænsen på 50 pct. af ejendomsværdien for udlån mod tinglyst pant i fast ejendom måske var for lavt ansat.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til udvalgsbehandling sammen med de nævnte lovforslag. I anledning af nogle henvendelser fra Dansk Landbrugs Realkreditfond og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk udtaltes det i udvalgets betænkning, at justitsministeren havde oplyst, at de af disse institutioner udstedte obligationer vil blive medtaget i den bekendtgørelse om anbringelse af myndiges båndlagte midler, der vil blive udstedt i medfør af § 6, sidste punktum, i lovforslaget.

Efter at de ovenfor omtalte ændringsforslag vedrørende lovforslagets § 1 var vedtaget ved 2. behandling, vedtoges det således ændrede lovforslag ved 3. behandling enstemmigt.