Efter at Henry Christensen (V) som ordfører for forespørgerne havde begrundet forespørgslen, gav økonomiministeren en udførlig redegørelse for baggrunden for, at han i efteråret 1965 havde henstillet til det statistiske departement, at resultatet af en i 1964-65 foretaget ny forbrugsundersøgelse først blev taget i anvendelse ved beregningen af pristallet for januar 1966. Formålet med denne henstilling havde ikke været at rokke ved departementets selvstændige stilling, men at opnå, at pristalsnævnet kunne få det nye beregningsgrundlag nærmere belyst, før det blev taget i anvendelse. „Pristalsnævnet er", udtalte ministeren, „rådgivende, og det skal vi på ingen måde ændre; men det er for mig en klar forudsætning for dets virke, at det får alle de ønskede oplysninger om beregningerne, inden det giver sine råd. Det er dette, der har været baggrunden for udsættelsen.

Jeg vil gerne, for at enhver tvivl kan være fjernet, understrege, at det statistiske departement har sin fulde frihed til, når pristalsnævnet er hørt, at træffe beslutning om den beregningsmetode og det vægtgrundlag, som det herefter vil anvende ved beregningen af reguleringspristallet. Og jeg beklager, hvis min handling har givet grundlag for andre tolkninger af mine hensigter."

I nogle replicerende bemærkninger udtalte ordføreren, at dersom ministeren „havde tænkt sig lige så godt om, inden han foretog sit indgreb over for statistisk departement, som han øjensynlig har gjort, inden han holdt sin tale her i dag, så kunne vi formentlig have sparet denne forespørgselsdebat."

Han sluttede sit indlæg med at stille følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Idet folketinget i tilslutning til økonomiministerens redegørelse understreger princippet om den selvfølgelige selvstændighed, som det statistiske departement må have i den departementet pålagte opgave med udregning af reguleringspristallet, og idet tinget fastholder, at denne selvstændighed må respekteres i fremtiden,

går tinget over til næste punkt på dagsordenen."

Under den fortsatte debat stillede Aksel Larsen (SF) et ændret dagsordensforslag af følgende ordlyd:

„Idet folketinget tager økonomiministerens redegørelse til efterretning,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Økonomiministeren kunne acceptere begge disse forslag, af hvilke dog kun det ene kunne vedtages, idet sagen ville være sluttet, så snart tinget havde besluttet at gå over til næste sag på dagsordenen.

På baggrund af de udtalelser, der faldt under debatten, måtte Aksel Larsen regne med, at det blev hans forslag, der ikke kom til afstemning. Han tog det derfor tilbage og stillede i stedet for et ændringsforslag til Henry Christensens forslag, hvorefter ordene „i fremtiden" skulle erstattes med „som hidtil". Dette ændringsforslag forkastedes med 78 stemmer mod 10, idet 74 medlemmer afholdt sig fra at stemme. Henry Christensens forslag blev derefter i uændret affattelse vedtaget enstemmigt med 151 stemmer, idet 10 medlemmer hverken stemte for eller imod.

I debatten deltog foruden de nævnte Anker Jørgensen (S), Gottschalck-Hansen (KF), Baunsgaard (RV), Rimstad (Uafh) og Niels Westerby (LC).