Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

§ 1. I forretningsorden for folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 med ændringer af 23. november 1954, 29. april 1959, 29. maj 1964 og 16. december 1965, foretages følgende ændring:

I § 7, stk. 1, efter nr. 8), indsættes som nyt nummer:

,,9) Udvalget angående videnskabelig forskning. Til dette udvalgs opgaver hører at gennemgå den årlige beretning fra Forskningens Fællesudvalg (FFU), om hvilken udvalget kan gøre indstilling, og at søge tilvejebragt en nærmere kontakt mellem folketingets medlemmer og repræsentanter for den videnskabelige forskning. Udvalget udpeger blandt sine medlemmer en repræsentant for hvert af de i udvalget repræsenterede partier samt et tilsvarende antal repræsentanter for den videnskabelige forskning til at udgøre et arbejdsudvalg med den opgave at formidle og tilrettelægge kontaktvirksomheden. Videre påhviler det folketingsudvalget gennem undervisningsministeren at holde sig underrettet om atomenergikommissionens arbejde og at gennemgå kommissionens årlige beretning, som udvalget ligeledes kan gøre indstilling om, jfr. § 4 i lov nr. 312 af 21. december 1955 om en atomenergikommission."

§ 2. Folketingsbeslutning af 2. marts 1956 om nedsættelse af et udvalg vedrørende atomenergikommissionens beretning m. v. ophæves.

§ 3. Nærværende folketingsbeslutning træder i kraft fra begyndelsen af folketingsåret 1966-67.

I betænkningen fra udvalget angående forslaget om en nærmere kontakt mellem folketingets medlemmer og den videnskabelige forskning hedder det:

„Udvalget har holdt 5 møder og har herunder haft et samråd med undervisningsministeren.

I det nævnte samråd deltog endvidere professor ved Københavns universitet, dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen, professor ved Århus universitet, dr. phil. & jur. Franz Blatt, direktør for Slagteriernes Forskningsinstitut, civilingeniør, lektor Mogens Jul, fhv. professor ved Københavns universitet, dr. phil. & med. vet. Poul Brandt Rehberg samt kontorchef P. A. Koch, undervisningsministeriet.

Under samrådet drøftedes muligheden for på den mest hensigtsmæssige måde at tilvejebringe en nærmere kontakt mellem folketingets medlemmer og repræsentanter for den videnskabelige forskning.

Udvalget har i øvrigt arbejdet videre med det materiale, som modtoges i det udvalg, der i sidste folketingsår nedsattes til behandling af det den 4. marts 1965 fremsatte tilsvarende forslag til folketingsbeslutning [årbog 1964-65, side 605], men som ikke nåede at tilendebringe sit arbejde inden folketingsårets udløb. Dette materiale indeholder bl. a. oplysninger om det i Sverige eksisterende organ Sällskapet riksdagsmän och forskare (RIFO) og om dettes arbejde. Udvalget har endvidere modtaget oplysninger om den komité, som i England formidler kontakt mellem parlamentsmedlemmer og forskere.

Der er i udvalget enighed om, at det må tillægges den største betydning, at der skabes mulighed for kontakt mellem folketinget og den videnskabelige forskning, ikke mindst af hensyn til det behov, som folketinget har for videnskabelig information, både som basis for det almindelige lovgivningsarbejde og til belysning af aktuelle og vigtige spørgsmål eller omdiskutable sager.

Udvalget har konstateret etableringen af Forskningens Fællesudvalg og mener, at kontakten med videnskaben i almindelighed som et praktisk udgangspunkt kan have et folketingsudvalgs behandling af den årlige redegørelse om forskningens samlede situation, som forudsættes afgivet af Forskningens Fællesudvalg til regering og folketing. Et sådant udgangspunkt vil svare til den ordning, som på et særligt område allerede er etableret i kraft af folketingsbeslutning af 2. marts 1956 om nedsættelse af et udvalg vedrørende atomenergikommissionens beretning m. v.

Udvalget finder det hensigtsmæssigt, at såvel de opgaver, som hidtil har påhvilet udvalget vedrørende atomenergikommissionens beretning m. v., som den opgave at tilvejebringe en nærmere kontakt mellem folketingets medlemmer og repræsentanter for den videnskabelige forskning fremtidig henlægges til samme udvalg. Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at foreslå dette udvalg optaget blandt de i folketingets forretningsordens § 7, stk. 1, nævnte stående udvalg.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Guldberg, Poul Hartling, Ib Thyregod og Kristen Østergaard) foreslår, at udvalget bemyndiges til blandt sine medlemmer at udpege 5 repræsentanter, som sammen med 5 ligeledes af udvalget udpegede repræsentanter for den videnskabelige forskning skal udgøre et arbejdsudvalg med den opgave at formidle og tilrettelægge kontaktvirksomheden. Denne forudsættes etableret ved afholdelse af møder, konferencer, ekskursioner og anden informativ virksomhed med det formål at tilvejebringe gensidig orientering. De nærmere regler for arbejdsudvalgets funktioner m. v. fastsættes af udvalget.

Det forudsættes endvidere, at folketinget stiller de for udvalgets arbejde fornødne midler til rådighed.

Flertallet fremsætter derfor nedenstående forslag til folketingsbeslutning, som tilsigter dels at etablere det nævnte stående udvalg og dels som en konsekvens heraf at ophæve folketingsbeslutning af 2. marts 1956 om nedsættelse af et udvalg vedrørende atomenergikommissionens beretning.

Forslagsstillerne henstiller, at forslaget efter 1. behandling henvises til behandling i folketingets udvalg for forretningsordenen, under hvis område det naturligt henhører.

Et mindretal (Guldberg, Poul Hartling, Ib Thyregod og Kristen Østergaard) kan tiltræde nedsættelse af det stående udvalg, men ønsker, at dette udvalg selv får til opgave at formidle og tilrettelægge kontaktvirksomheden med en bred repræsentation for forskningen. Mindretallet lægger vægt på, at et større antal af folketingets medlemmer inddrages i samarbejdet, og at disse også kan få kontakt med en bredere repræsentation for den videnskabelige forsknings mange forskellige discipliner. Mindretallet kan derfor ikke gå ind for, at den sidste opgave begrænses til et udvalg af fem udvalgte politikere og fem særligt udvalgte forskere.

Mindretallet går ud fra, at der er enighed om, at de særlige opgaver vedrørende atomenergikommissionens beretning ikke overføres til det nye stående udvalg, før det særlige udvalg har afsluttet det arbejde, det i øjeblikket er i gang med."

Mindretallet stillede i overensstemmelse hermed et ændringsforslag, som tilsigtede at lade bestemmelsen om nedsættelse af et arbejdsudvalg udgå af forslaget til folketingsbeslutning.

Ved det foreliggende forslag til folketingsbeslutnings første behandling gav Knud Bro (KF), der havde været ordfører for forslagsstillerne, da det oprindelige forslag om et kontaktudvalg fremsattes og behandledes, udtryk for den allerstørste tilfredshed med det opnåede resultat. Efter forhandlingens afslutning blev mindretallets ændringsforslag forkastet med 81 stemmer imod 24, hvorefter sagen overgik til anden (sidste) behandling og henvistes til behandling i udvalget for forretningsordenen.

I den betænkning, der afgaves om sagen af sidstnævnte udvalg, udtales:

„Udvalget har drøftet det af udvalget angående forslag til folketingsbeslutning om en nærmere kontakt mellem folketingets medlemmer og den videnskabelige forskning fremsatte forslag til folketingsbeslutning om ændring af folketingets forretningsorden m. v.

Udvalget for forretningsordenen deler den opfattelse, som er fremført af forslagsstillerne, at det må tillægges den største vægt, at de bedst tænkelige muligheder for en levende og gensidig kontakt mellem folketinget og den videnskabelige forskning tilvejebringes. Kun herigennem vil folketingets stærkt voksende behov for alsidig videnskabelig information kunne dækkes.

Ved etablering af et stående udvalg angående videnskabelig forskning skabes et fast parlamentarisk organ, hvori videnskabelige spørgsmål af samfundsmæssig betydning naturligt vil kunne behandles. Her vil også beretninger fra videnskabelige institutioner kunne drøftes, og det er helt naturligt til udvalgets opgaver at henlægge gennemgangen af såvel den årlige beretning fra Forskningens Fællesudvalg som af beretningen fra atomenergikommissionen, om hvis arbejde udvalget endvidere skal holde sig underrettet.

Et flertal (udvalget med undtagelse af From, Poul Hartling, Erik Eriksen, Thisted Knudsen og Axel Kristensen) finder, at det foreliggende forslag på hensigtsmæssig måde sigter mod det ønskede mål. Bestemmelsen om, at det påhviler udvalget at søge tilvejebragt en nærmere kontakt mellem folketingets medlemmer og repræsentanter for den videnskabelige forskning, må på længere sigt antages at indebære værdifulde perspektiver af betydelig rækkevidde. For at denne vigtige kontaktvirksomhed kan tilrettelægges på praktisk måde, er det hensigtsmæssigt at nedsætte et arbejdsudvalg med ligelig repræsentation for de politiske partier på den ene side og den videnskabelige forskning på den anden, ligesom det vil være rimeligt, at Forskningens Fællesudvalg, hvis beretning er et hovedpunkt i 17 mands udvalgets arbejde, får lejlighed til at fremsætte forslag med hensyn til udpegningen af de videnskabelige repræsentanter i samarbejdsudvalget. Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden og træffer herunder bestemmelse om adgang til eventuel nedsættelse af underudvalg til belysning af særlige sagsområder.

Fra en enkelt side er der fremført betænkeligheder med hensyn til det foreslåede arbejdsudvalgs beføjelser, idet der er udtalt frygt for, at arbejdsudvalget skal få karakter af et selvstændigt besluttende organ. For at fjerne enhver frygt af den art er man enig om at fastholde, at samarbejdsudvalgets virksomhed skal være af rent informativ karakter. Det vil netop have mulighed for gennem mødearrangementer og på anden måde at skabe grundlag for en bred kontakt mellem folketingets medlemmer og en alsidig repræsentation for den videnskabelige forskning, hvorved forskellige anskuelser kan komme til udtryk. Ved en sådan afgrænsning af arbejdsudvalgets opgaver fastslås det, at arbejdsudvalget ikke er kompetent til at træffe beslutninger, men alene har til opgave at tilvejebringe den bedst mulige gensidige orientering. I øvrigt vil det i ethvert tilfælde af uenighed være 17 mands-udvalget, der træffer afgørelsen."

Ved et af flertallet stillet ændringsforslag tilsigtedes en smidiggørelse af bestemmelsen om arbejdsudvalgets nedsættelse.

Et mindretal (venstres medlemmer af udvalget) stillede et ændringsforslag, hvorefter 3. punktum i det foreslåede nye punkt 9 i forretningsordenens § 7, stk. 1, skulle affattes således:

„Udvalget kan til fremme af udvalgets formål nedsætte underudvalg med deltagelse af repræsentanter for den videnskabelige forskning og andre af betydning for denne forskning."

Endvidere foreslog mindretallet, at der til folketingsbeslutningens § 3 skulle føjes følgende bestemmelse:

„Hvis det hidtidige udvalg ikke til dette tidspunkt har færdigbehandlet atomenergikommissionens beretning for året 1964, træder sidste punktum af det i § 1, stk. 1, foreslåede nye nr. 9 samt § 2 dog først i kraft fra det tidspunkt, da det hidtidige udvalg har færdigbehandlet den nævnte beretning."

Ved forslagets 2. (sidste) behandling forkastedes mindretallets ændringsforslag, mens flertallets vedtoges.

Axel Kristensen (V) udtalte derefter „Vi er enige i forslagets formål, så selv om vi synes, at det er en dårlig løsning, vil vi for at markere vor tilslutning til formålet stemme for den endelige vedtagelse."

Resultatet blev da, at forslaget til folketingsbeslutning vedtoges enstemmigt, idet 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.