Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
Folketinget beslutter:
1. Der nedsættes en kommission i henhold til grundlovens § 51.
2. Kommissionen skal foretage eller ved andre dertil kvalificerede myndigheder og institutioner lade foretage undersøgelser af forhold, der har betydning for Danmarks sikkerhedspolitiske problemers løsning, herunder især af
a) forhold vedrørende Den Nordatlantiske Traktats Organisation og Danmarks medlemskab heraf,
b) mulighederne for et nordisk samarbejde om freds- og sikkerhedsspørgsmål inden for rammerne af De Forenede Nationers pagt.
3. Undersøgelsesarbejdet skal være afsluttet inden udgangen af året 1967. Kommissionen afgiver, når den skønner det, beretninger til folketinget og afgiver ved arbejdets slutning en afsluttende beretning. Indhentede oplysninger kan kun offentliggøres i det omfang, som hensynet til landets sikkerhed tillader.
4. Kommissionens medlemstal fastsættes til 17.
5. Folketingets præsidium bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for kommissionens arbejde samt træffe beslutning om eventuel lønnet medhjælp.
Forslaget var ledsaget af følgende bemærkninger:
Medlemmer af socialistisk folkepartis folketingsgruppe fremsatte den 24. februar 1965 et forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission, der skulle undersøge alle relevante forhold i forbindelse med Danmarks medlemskab af Den Nordatlantiske Traktats Organisation [årbog 1964-65, side 602]. Forslaget (tillæg A. sp. 1451, fremsættelsestalen F. sp. 2978) var til første behandling den 27. marts 1965 og henvistes herefter til et udvalg, som ikke afsluttede sit arbejde inden folketingsårets udgang. Forslaget genfremsættes her i ændret skikkelse.
Den Nordatlantiske Traktats Organisation (i det følgende kaldet NATO), hvoraf Danmark blev medlem i kraft af rigsdagsbeslutning af 24. marts 1949, trådte i kraft den 24. august 1949. Ifølge traktatens artikel 13 kan erhvert deltagerland, efter at traktaten har været i kraft i 20 år — altså tidligst den 24. august 1969 — udtræde af NATO med 1 års varsel. Beslutning om ikke-medlemskab eller om fortsat medlemskab skal altså træffes senest i 1968. Det samme gælder forslag om ændringer i traktaten eller dens organisation.
Da folketinget har det store ansvar for den beslutning, der således skal træffes, må det sikre sig, at det har det bedst mulige kendskab til alle relevante forhold, der bør tages i betragtning, før beslutning fattes.
Det må anses for rimeligt, at en kommission nedsat af folketinget og med de beføjelser, en sådan kommission har efter grundlovens § 51, forestår det nødvendige undersøgelsesarbejde og udarbejder beretning til folketinget samt forelægger dette alt materiale, der skønnes at have betydning til belysning ikke blot af forholdene vedrørende Danmarks hidtidige medlemskab af NATO, men også vedrørende Danmarks sikkerhedspolitiske problemer i det hele taget. Det vil være rimeligt i forbindelse hermed også at undersøge mulighederne for en løsning af disse problemer gennem samarbejde med de nordiske lande.
Kommissionens arbejde foreslås afsluttet inden udgangen af 1967, hvorved der gives folketinget en rimelig tid til på grundlag af de foreliggende oplysninger at overveje sagen, inden beslutning skal træffes.
Ved fremsættelsen henviste Aksel Larsen (SF) i hovedsagen til de ovenfor anførte bemærkninger, men med den tilføjelse, „at nylig indtrufne begivenheder sandsynliggør, at uanset Danmarks stillingtagen vil ændringer af NATOs organisation og muligvis også af selve traktaten komme på tale, hvilket yderligere gør det påkrævet, at undersøgelsen iværksættes, og folketinget får stillet de bedst mulige oplysninger til rådighed."
Ved første behandling stillede udenrigsministeren sig ligesom året før skeptisk overfor det hensigtsmæssige i at nedsætte en parlamentarisk kommission som den foreslåede. Han udtalte:
„Vi havde jo sidste år et forslag, om ikke helt af tilsvarende karakter, så dog i samme retning, fra hr. Aksel Larsen, og jeg kan i det store og hele henholde mig til de bemærkninger, jeg gjorde i den anledning. Jeg kan sige, at vi i regeringen stadig er af den opfattelse, at de meget væsentlige problemer, der vedrører vor NATO-politik, den side af vor udenrigspolitik, som hænger sammen med vort medlemskab af NATO, og som er blevet aktualiseret gennem de seneste begivenheder, efter vor opfattelse fortsat bedst kan drøftes i det udenrigspolitiske nævn. Når jeg siger „aktualiseret gennem de seneste begivenheder", så hentyder jeg her til, at det standpunkt, den franske regering har indtaget over for NATO, betyder, at vi inden for Atlantpagten bliver nødt til at overveje de praktiske konsekvenser af den franske holdning. Det vil vedrøre organisationsapparatet, det vil have visse finansielle virkninger for os, men jeg tror ikke, at tidspunktet endnu er inde til at kunne vurdere rækkevidden af disse konsekvenser. Men vi vil fra regeringens side være meget villige til med folketingets partier at drøfte, hvorledes problematikken stiller sig, og hvilke konsekvenser den vil have for Danmark. Jeg vil derfor gå ud fra, at vi på samme måde som sidste år henviser forslaget til behandling i et folketingsudvalg, hvor vi vil være parate til at give alle de oplysninger, som vi er i stand til at give. Jeg vil dog understrege det synspunkt, at jeg tror, at de egentlige politiske drøftelser om dette spørgsmål fortsat må ske i det udenrigspolitiske nævn."
Ved forhandlingens slutning henvistes forslaget til et udvalg på 17 medlemmer. Dette afgav ikke betænkning.