Forslaget til folketingsbeslutning, der var i overensstemmelse med et tilsvarende i den forrige samling fremsat forslag (årbog 1964-65, side 610), havde følgende ordlyd:
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om ændringer i loven om påligning af indkomst- og formueskat til staten med henblik på at ophæve adgangen til at fratrække underskud ved drift af en landbrugsejendom i indkomst fra andet erhverv.
I bemærkningerne til forslaget udtales:
"Forslaget, der ikke blev færdigbehandlet i sidste folketingssamling, indebærer en opfordring til regeringen om at foreslå sådanne ændringer i ligningsloven, at det ikke længere vil være tilladt at fratrække et underskud hidrørende fra landbrugsbedrift i indkomst fra andet erhverv.
De seneste år har udvist så store stigninger i priserne på landbrugsejendomme, at det i mange tilfælde ikke vil være muligt gennem en almindelig erhvervsmæssig udnyttelse af landbrugsejendomme at opnå en indtjening, der står i forhold til de meget høje priser, der må betales for ejendommene.
En medvirkende årsag til de seneste års voldsomme prisstigninger har været, at adskillige folk med andet erhverv har købt landbrugsejendomme. Sådanne købere har gennem adgangen til at fratrække underskud fra driften af en landbrugsejendom i anden erhvervsindtægt opnået så store skattelettelser, at det for sådanne købere har været muligt at betale meget høje priser for landbrugsejendomme.
Der er herigennem skabt en konkurrence, som den almindelige landmand ikke har mulighed for at klare, og uden ændringer vil det i det lange løb blive vanskeliggjort at drive landbrug som selvstændigt erhverv.
Den almindelige finanspolitiske situation gør det ligeledes ønskeligt at foretage ændringer i forholdet.
I en tid, hvor staten pålægger skatteborgerne meget betydelige ekstra byrder, er det ikke rimeligt at opretholde sådanne skattebegunstigelser, at enkelte skatteydere ved at erhverve en landbrugsejendom kan unddrage sig væsentlige skattebyrder.
Det må endvidere være en samfundsinteresse at foretage sådanne ændringer i skattebestemmelserne, at der herigennem kan banes vej for en bremse på tendensen til fortsat stigning i jord- og ejendomspriserne.
Da et eventuelt overskud fra en landbrugsejendom for de skatteydere, der sigtes mod med dette forslag, vil blive lagt oven i øvrig indkomst, vil det efter forslagsstillernes opfattelse være rimeligt at tillade, at konstateret underskud i et driftsår bringes til fradrag i et følgende driftsårs overskud fra samme ejendom.
Det er efter forslagsstillernes opfattelse af stor betydning at få gennemført ændringer i de her beskrevne forhold, og derfor foreslås det i folketinget at opfordre regeringen til snarest at fremsætte forslag til sådanne ændringer i ligningsloven, at de tilsigtede formål opnås."
Ved forslagets 1. behandling gav finansministeren udtryk for, at han ligesom hans forgænger, der udtalte sig om forslaget ved dettes første behandling i samlingen 1964-65, havde stor sympati for det formål, som tilsigtedes ved forslaget. „Det har længe været en udbredt opfattelse, at velstillede byboere køber landbrugsejendomme i tillid til, at de kan opnå et regnskabsmæssigt underskud på landbruget bl. a. ved udnyttelse af afskrivningsreglerne; dette underskud kan fradrages i deres øvrige indtægt, så de skærer toppen af denne. Det har også længe været et udbredt ønske at bremse denne udvikling, og når det ikke for længe siden er sket, så skyldes det hovedsagelig, som vi alle ved, at der er betydelige praktiske vanskeligheder forbundet med at udforme en ordning som den, forslagsstillerne ønsker, og selv om man kunne finde en nogenlunde ordning, ved man også, at der er både praktiske og principielle vanskeligheder. Jeg tror, man må se med sympati på forslaget og gøre, hvad man kan, for at finde frem til en ordning. Men som forslagsstillerne allerede har nævnt det, behandles hele dette spørgsmål i landbokommissionen, hvor et underudvalg beskæftiger sig med denne opgave. Dette underudvalg får teknisk bistand fra skattedepartementet og fra statens ligningsdirektorat."
Som ordfører for forslagsstillerne begrundede Kirkegaard (RV) nærmere forslaget tillige med det nedenfor omtalte forslag om etableringslån, der behandledes samtidig. Partiordførerne debatterede også indgående de to forslag, der efter forhandlingens slutning henvistes til et udvalg på 17 medlemmer. Dette afgav ikke betænkning, men udtaler i en beretning:
„Udvalget har i tre møder drøftet de to forslag til folketingsbeslutning og herunder haft samråd med finansministeren og landbrugsministeren.
For så vidt angår I. forslag til folketingsbeslutning om ændringer i retten til at bringe underskud ved driften af landbrugsejendomme til fradrag i anden erhvervsindtægt, har finansministeren i udvalget gjort opmærksom på landbokommissionens overvejelser af en skærpelse af lystgårdsbegrebet (tredje del af landbokommissionens betænkning (nr. 403 af 1966) side 28, jfr. side 183). Spørgsmålet er som anført i kommissionsbetænkningen genstand for fortsatte undersøgelser, og udvalget og ministeren er enige om, at resultatet af disse bør afventes.
For så vidt angår II. forslag til folketingsbeslutning om etableringslån for unge landbrugere, har landbrugsministeren udtalt, at forskellige i landbokommissionens ovennævnte betænkning fremsatte forslag er genstand for overvejelse i ministeriet, og udvalget er enigt i, at resultatet heraf bør afventes."