Forslaget til folketingsbeslutning gik — ligesom et i samlingen 1964-65 fremsat tilsvarende forslag (årbog 1964-65, side 612) — ud på at opfordre regeringen til at nedsætte en kommission til undersøgelse af arbejdspladsernes problemer.

Det var ved genfremsættelsen ledsaget af følgende bemærkninger:

"Forslaget tilsigter, at regeringen tager initiativ til nedsættelse af en kommission med den opgave at underkaste arbejdspladsernes problemer en dybtgående behandling.

Baggrunden for forslaget må søges i den stærke udvikling, der finder sted inden for landets produktionsliv, en udvikling, der berører både arbejdstagere og arbejdsgivere, og hvis betydning for samfundet som helhed er meget indgribende.

Kommissoriet for arbejdet må være bredt og blandt andet omfatte bestræbelser for at skabe øgede muligheder for tilfredshed i arbejdet for den enkelte, samtidig med at man i højere grad kalder på den følelse af medansvar, der er så væsentlig for udviklingen.

Det må i det hele være en opgave at belyse alle muligheder for at skabe et godt klima på arbejdspladserne til gavn for den enkelte og hans eller hendes udviklingsmuligheder, til fremme af arbejdsglæden og dermed til styrkelse af arbejdsindsatsen."

Som nærmere begrundelse for forslaget anførte ordføreren for forslagsstillerne, Helveg Petersen (RV), ved fremsættelsen:

„Forslaget er enslydende med det forslag, jeg på vegne af en kreds af forslagsstillere fremsatte i folketinget den 12. marts 1965. Forslaget var til 1. behandling den 31. marts 1965 (Folketingstidende spalte 4384-4419) og henvistes til behandling i et udvalg. Dette udvalg afsluttede ikke sit arbejde i forrige folketingsår.

Baggrunden for forslaget om nedsættelsen af en kommission må søges i den moderne udvikling inden for samfund og erhvervsliv, karakteriseret ved en stærkt gennemført arbejdsdeling, der i mange tilfælde gør det vanskeligt for den enkelte at se resultatet af egen indsats.

Spørgsmålet om, hvordan man påvirker udviklingen, så man bedre kan kalde på den enkeltes virketrang og imødekomme det menneskelige behov for udfoldelsesmuligheder, er meget betydningsfuldt for såvel arbejdstagere som arbejdsgivere, men også for samfundet som helhed. Herunder vil mange problemer melde sig med krav om en nærmere undersøgelse. Jeg tænker her særlig på begrebet industrielt demokrati, men i øvrigt må det være kommissionens opgave at belyse samtlige de spørgsmål, der generelt skønnes at være af betydning for klimaet på arbejdspladserne.

Der er på en række områder foretaget undersøgelser, hvorunder adskillige problemer hentet fra arbejdspladserne er belyst. Resultatet af disse undersøgelser såvel som de erfaringer, der er indhøstet af samarbejdsudvalgene, må indgå i kommissionens arbejde. På samme måde må udenlandske erfaringer på hele dette område tages op til vurdering sammenholdt med danske forhold.

Vi har ikke inden for det radikale venstre set det som en opgave i enkeltheder at vise, hvilke konkrete spørgsmål kommissionen skal inddrage i sine overvejelser, men peger på nødvendigheden af, at kommissoriet bliver bredt, således at kommissionen har adgang til at beskæftige sig med alle de forhold, som efter kommissionens opfattelse har indflydelse på udviklingen inden for hele dette område."

Ved forslagets første behandling udtalte arbejdsministeren sig i overensstemmelse med, hvad han havde gjort gældende ved samme lejlighed i det foregående år. Han sluttede sine bemærkninger om forslaget således:

„Jeg finder det ..... naturligt, at arbejdet genoptages i et folketingsudvalg, ikke mindst for at søge at nå frem til en afgrænsning af de opgaver, som man havde tænkt sig at et udvalg eller en kommission skulle beskæftige sig med, og jeg kan for mit vedkommende give tilsagn om en positiv medvirken hertil. Men jeg vil gerne ..... understrege, at jeg mener ikke, vi bør foretage os noget, som kan forsinke eller genere den udvikling, som allerede er sat i gang af dem, der i særlig grad har problemerne inde på livet, og som har vist både interesse og initiativ for at få disse vigtige spørgsmål løst."

Ligesom under sagens behandling i samlingen 1964-65 var der blandt partiordførerne noget delte meninger om hensigtsmæssigheden af at nedsætte en kommission som den foreslåede; men man var fra alle sider villige til at fortsætte forhandlingen om sagen i et udvalg. Et sådant blev også nedsat. Det afgav ikke betænkning, men udtaler i en beretning:

„Udvalget har holdt fem møder, heraf et i forbindelse med samråd med arbejdsministeren. Endvidere har udvalget aflagt besøg hos

LO og Dansk Arbejdsgiverforening for at blive orienteret om de to organisationers synspunkter med hensyn til en række af de spørgsmål, udvalget har været inde på i sine drøftelser.

Under samrådet med ministeren meddelte denne, at det var hans hensigt at søge regeringens tilslutning til nedsættelse af et udvalg til behandling af arbejdspladsernes problemer.

Udvalget har taget dette til efterretning og har dermed afsluttet sit arbejde."