Loven har følgende indhold:

Fra 1. april 1965 at regne foretages en forhøjelse på 75 pct. af de beløb, som oprindelig er fastsat som hædersgaver i henhold til

1. lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og fiskere og deres efterladte, jfr. lov nr. 384 af 9. august 1945 og lov nr. 67 af 3. marts 1948,

2. lov nr. 378 af 10. juli 1940 om hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940,

3. lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres efterladte,

4. lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, jfr. lov nr. 376 af 12. juli 1946,

samt som hædersgaver til sårede og til efterladte efter faldne den 29. august 1943.

Tilsvarende forhøjelse foretages af understøttelser, der ydes i anledning af ulykkestilfælde på søen som følge af krigsbegivenheder under verdenskrigen 1914-18.

Hædersgaverne, der som hovedregel oprindelig udgjorde 800 kr. til invaliderede og enker og 200 kr. til børn af de dræbte eller invaliderede, er ved to lejligheder blevet forhøjet under hensyn til den stedfundne prisudvikling.

Den første gang var i 1955 i forbindelse med 10 års dagen for befrielsen, da hædersgaverne blev forhøjet med 25 pct., således at beløbene herefter udgjorde henholdsvis 1.000 kr. og 250 kr. årligt.

Den anden forhøjelse fandt sted i 1960, efter at der var forløbet 15 år efter befrielsen. Ved denne lejlighed forhøjedes hædersgaverne med yderligere 25 pct. af de oprindelige beløb. Ydelserne udgjorde herefter 1.200 kr. årlig til invaliderede og enker og 300 kr. til børn.

I foråret 1965 var der forløbet 20 år siden Danmarks befrielse. Regeringen foreslog med dette som anledning, at hædersgaverne forhøjedes yderligere med 25 pct., således at de fra den 1. april 1965 skulle udgøre 175 pct. af de oprindelige beløb, d. v. s. 1.400 kr. til invaliderede og til enkerne og 350 kr. til børnene. Denne forhøjelse svarer helt til prisudviklingen siden den sidste forhøjelse af hædersgaverne.

Samtidig er det fundet rigtigt at forhøje de understøttelser, der ydes i anledning af ulykkestilfælde på søen under den 1. verdenskrig, idet disse understøttelser hidtil har været reguleret på linje med de nævnte hædersgaver.

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.