L 80 Lov om ændring i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m. fl.

(Om ophævelse af § 26, stk. 2-5, om anvendelsen af renter under ophold under særforsorg m.v.).

Af: Socialminister Kaj Bundvad (S)
Samling: 1964-65
Status: Stadfæstet
Lov nr. 117 af 03-04-1965
Loven er en følge af ovennævnte lov om ændring i lov om offentlig forsorg, hvorved særforsorg — bortset fra ophold under sindssygeforsorg — blev gjort gratis for personer under 60 år.

Ved loven ophæves de bestemmelser i loven om erstatning til tilskadekomne værnepligtige, der omhandler eventuel allvendelse af ydelser i henhold til loven til dækning af udgifter i forbindelse med særforsorg.

Lovforslaget fremsattes og behandledes sammen med en række andre lovforslag af tilsvarende indhold. Der henvises herom i det hele til omtalen af forslag til lov om ændring i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde (se nærmest foregående sag).

Lovforslaget vedtoges enstemmigt og uændret ved 3. behandling.
Partiernes ordførere
Niels Mørk (S), Søren Andersen (V), Clara Munck (KF), Asger Jensen (KF), Gunhild Due (SF), Grethe Philip (RV), Else-Merete Ross (RV) og Ejnar Bækgaard (U)