Ved loven foretages nogle ændringer i lov nr. 193 af 4. juni 1947 om bekæmpelse af kønssygdomme. Disse ændringer tilsigter først og fremmest at overføre straffelovens regler vedrørende smitte med kønssygdomme til den særlige lov om bekæmpelse af disse sygdomme, dog med visse mindre ændringer. Samtidig er hertil svarende ændringer foretaget i straffeloven, jfr. den nedenfor under nr. 110 omhandlede sag. Lovens øvrige bestemmelser drejer sig om ajourføringer samt om udskydelse af revisionsfristen til folketingsåret 1969-70.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte indenrigsministeren om de foreslåede bestemmelsers indhold og formål:

„Lov nr. 193 af 4. juni 1947 om bekæmpelse af kønssygdomme afløste den såkaldte oktoberlov, lov nr. 81 af 30. marts 1906 om modarbejdelse af offentlig usædelighed og venerisk smitte. På baggrund af den betydelige stigning i antallet af smittede med kønssygdomme under og umiddelbart efter anden verdenskrig indførte loven af 4. juni 1947 skærpede regler om smitteopsporing og pligten til at underkaste sig lægebehandling.

Loven skulle forelægges til revision i rigsdagssamlingen 1951-52. Det viste sig da, at antallet af smittede med kønssygdomme var faldet ganske væsentligt, hvilket man blandt andet tilskrev den nye lovs effektive regler. Af lægelige grunde mente man det imidlertid ikke forsvarligt at slække på agtpågivenheden over for kønssygdommene.

Da loven i 1956 på ny skulle forelægges til revision, var antallet af tilfælde af kønssygdomme i det væsentlige uforandret, og revisionen blev derefter udskudt i 3 år.

På dette tidspunkt kunne der på den ene side konstateres en mindre nedgang i antallet af anmeldte tilfælde af kønssygdomme gennem de senere år, medens der på den anden side nylig havde været nogen stigning, og lovens revision blev derfor på ny udskudt, således at den skulle have været forelagt til revision i 1962-63. På grund af en ekspeditionsfejl, som jeg beklager, finder fremsættelsen først sted nu.

I de sidste år er der indtrådt en ny stigning i antallet af anmeldte tilfælde af kønssygdomme — for syfilistilfældenes vedkommende er stigningen endda ganske væsentlig. Denne stigning synes navnlig at gælde de unge aldersgrupper og de homofile.

Hertil kommer, at bekæmpelsen af gonorré er blevet vanskeligere, fordi der har vist sig en forøget resistens af bakterierne over for de sædvanlige behandlingsmidler. På denne baggrund har man ikke ment det forsvarligt på nuværende tidspunkt at lempe kønssygdomslovens regler.

Forslagets øvrige indhold må ses i sammenhæng med det af justitsministeren samtidig med nærværende forslag fremsatte forslag til lov om ændringer i borgerlig straffelov, omfattende bl. a. ophævelse af straffelovens § 200 og §§ 256-259 [jfr. nedenfor under nr. 110]. Baggrunden herfor er, at man har fundet det hensigtsmæssigt og systematisk rigtigst at overføre straffelovens regler vedrørende smitte med kønssygdomme til den særlige lov om bekæmpelse af disse sygdomme og i forbindelse hermed foreslået visse mindre ændringer i disse bestemmelser.

Da bestemmelsen i straffelovens § 256 omfatter ikke blot forsætligt forhold, men tillige uagtsomt, mener man, at reglen bør indeholde hjemmel for at anvende bødestraf. På den anden side har man ikke i de senere år anvendt den meget høje fængselsstraf på indtil 4 år, som reglen giver hjemmel til, og det findes derfor rimeligt at nedsætte den højeste straf til fængsel indtil 2 år.

De meget detaljerede bestemmelser i straffelovens §§ 257-259 foreslås erstattet af en generel regel.

Endelig foreslås, at visse nu overflødige bestemmelser i kønssygdomslovens § 21, stk. 2, udgår, og at § 15, stk. 1, underkastes de ændringer, som forslaget om ændringer i borgerlig straffelov nødvendiggør."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse og gennemførtes uændret bortset fra, at ikrafttrædelsesdatoen blev udskudt fra 1. maj til 1. juli 1965.

I den enstemmige betænkning fra det udvalg, der fik sagen til behandling, udtales:

„Udvalget har bl. a. drøftet indenrigsministerens besvarelse af en række stillede spørgsmål vedrørende lovforslaget og har navnlig hæftet sig ved spørgsmålet om antallet af folkeskoler og seminarier, der meddeler seksualundervisning, og hvorvidt spørgsmålet om kønssygdomme medtages under denne, jfr. undervisningsministeriets „Vejledning i seksualundervisning i folkeskolen".

Det fremgår af besvarelsen af spørgsmålet, at af landets 2.686 folkeskoler i 1962 svarede 734 (380.641 elever) bekræftende og 1.772 (282.358 elever) benægtende, medens 180 (17.845 elever) undlod at svare. I 1963 svarede 790 bekræftende og 1.667 benægtende, og 229 undlod at svare.

Det fremgår ligeledes af besvarelserne, at af landets 29 seminarier oplyste (1964) 1 seminarium, at det ikke giver undervisning i spørgsmålet, medens 7 seminarier kun giver undervisning i et sådant om fang, at den ikke antages at sætte eleverne i stand til at undervise i spørgsmålet.

Selv om indenrigsministeren i sin besvarelse understreger, at en benægtende besvarelse af spørgsmålet vedrørende folkeskolen ikke nødvendigvis indebærer, at kønssygdomme ikke omtales i undervisningen, finder udvalget det yderst betænkeligt, når man tager den indtrådte stigning af kønssygdomme blandt ungdommen i betragtning, at mange lærere synes at blive uddannet uden at være sat i stand til senere at give deres elever en betryggende vejledning i spørgsmålet, samt at et stort antal folkeskoler synes at give op over for en opgave af så væsentlig betydning.

Indenrigsministeren har stillet nedenstående ændringsforslag, hvorefter ikrafttrædelsesdatoen ændres fra 1. maj til 1. juli 1965. Om ændringsforslaget bemærkes følgende:

I forslaget til lov om ændringer i borgerlig straffelov foreslås bestemmelserne i straffelovens §§ 256-259 vedrørende smitte med kønssygdom ophævet, samtidig med at de hidtidige bestemmelser med visse ændringer er foreslået optaget i lov om bekæmpelse af kønssygdomme.

I det nævnte lovforslag om ændringer i borgerlig straffelov er ikrafttrædelsesdatoen fastsat til 1. juli 1965. Den foreslåede lov om ændringer i lov om bekæmpelse af kønssygdomme bør derfor ligeledes træde i kraft den 1. juli 1965."

Lovforslaget vedtoges enstemmigt.