Loven er en følge af, at alle tjenestemandsstillinger i Grønland nu er normeret i lov nr. 168 af 27. maj 1964 om statens tjenestemænd i Grønland. Tilsvarende bestemmelser er i vidt omfang tillige medtaget på den ordinære normeringslov for finansåret 1965-66, fordi en betragtelig del af tjenestemændene i Grønland havde mulighed for indtil 1. oktober 1965 at vælge, hvorvidt de ville ind under den nye tjenestemandslovs bestemmelser eller fortsat være undergivet lønningslovene af 1958.

Af de enkelte normeringsbestemmelser nævnes, at de under politiet henhørende stillinger i loven er udskilt til et særligt kapitel vedrørende justitsministeriet i anledning af, at dette ministerium fra 1. januar 1965 har overtaget ledelsen af politiet i Grønland. Desuden er der gennemført lønforbedringer for en række tjenestemænd i lovens 1. lønningsklasse. Disse var tidligere ansat efter særlige for de såkaldte grønlandske tjenestemænd gældende vilkår. Som det fremgår af indledningen til bemærkningerne til 5. del i forslaget til lov om statens tjenestemænd i Grønland, forudsatte dette lovforslag, at der inden for en beløbsramme på 215.000 kr. årligt skulle gennemføres forbedringer for tidligere grønlandske tjenestemænd. De herom efter forudgående forhandlinger med tjenestemandsorganisationerne i loven optagne bestemmelser er holdt inden for den forudsatte beløbsramme. Merudgifterne ved normeringsloven for Grønland som helhed er beregnet til i alt ca. 390.000 kr., heraf ca. 44.000 kr. vedrørende politiet i Grønland. Disse beregninger forudsætter imidlertid, at alle af loven omfattede tjenestemænd, der har mulighed for valg mellem at blive henført under den grønlandske tjenestemandslov eller at forblive på de hidtil gældende ansættelsesbetingelser, vælger den nye lov.

Lovforslaget var i den affattelse, hvori det fremsattes, tiltrådt af lønningsrådet. Det fik i folketinget en velvillig modtagelse og undergik ingen ændringer. Ved 1. behandling fremsatte Rosing (Grl.) nogle betragtninger, som — uanset de ønsker, de indebar — dog ikke hindrede ham i at anbefale det foreliggende lovforslag til en velvillig behandling.

Ministeren for Grønland var opmærksom på de af Rosing nævnte problemer. De måtte imidlertid ses i en større sammenhæng, og i denne omgang havde det ikke været muligt at nå videre.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt.