Loven viderefører for årene 1965-66 og 1966-67 lov nr. 96 af 20. marts 1963 om en rapsordning og er, bortset fra en enkelt ændring af sproglig karakter, uændret i forhold til den tidligere lov (årbog 1962-63, side 152).
Det påhviler herefter de af loven omfattede margarinefabrikker og andre fremstillingsvirksomheder at aftage rapsfrø af dansk avl eller rapsolie fremstillet heraf svarende til 10 pct. af deres fedtstofforbrug ved tilvirkning af margarine, palmin eller erstatningsmidler for smør og margarine m. v.
Om baggrunden for lovforslaget udtalte landbrugsministeren ved fremsættelsen i folketinget bl. a. følgende:
„Den gældende rapsordning såvel som den foregående 2-årige ordning har efter min opfattelse virket som tilsigtet.... Udviklingen på verdensmarkedet har i øvrigt i de 2 sidste år været så gunstig, at også den del af frøet, som ikke kunne afsættes til margarineinclustrien, har kunnet sælges til omtrent tilsvarende priser, i hvert fald i de vigtigste eksportmåneder. Dette fremgår af den kendsgerning, at de i oktober måned hvert år konstaterede laveste eksportpriser har ligget så gunstigt, at der ikke er blevet tale om udligningsafgift i henhold til lovens § 4, stk. 2.
De gunstige priser for rapsfrø hænger naturligvis nøje sammen med prisudviklingen for råvarer til margarinefremstilling i almindelighed. Der har i de sidste 2 år været mærkbare stigninger i disse råvarepriser, navnlig for vegetabilske olier, og det har medført ikke ubetydelige prisstigninger for margarinen i de sidste 2 år. Ifølge oplysninger fra monopoltilsynet ved udgangen af 1964 var prisen på margarine her i landet steget 74 øre pr. kg i forhold til april 1963.
Der har fra landbrugets side været fremsat ønske om en forhøjet aftagningspligt for margarineindustrien, hvorefter aftagningspligten skulle udvides fra de gældende 10 pct. af fedtstofforbruget til 30 pct. Disse ønsker har mødt stærk modstand fra margarineindustrien, og denne modstand skyldes ikke så meget den med en sådan udvidelse følgende omkostningsforøgelse, for hvilken industrien jo får dækning igennem salgspriserne, men industrien har navnlig peget på det betænkelige ved at udvide aftagningspligten for dansk rapsfrø under hensyn til rent tekniske forhold. Det hævdes fra industriens side, at dansk rapsfrø kun i begrænset omfang fremkommer i de for industrien nødvendige kvaliteter. Dette skal efter det oplyste dels skyldes en for ringe dyrkning af sorter med et lavt indhold af visse syrer og et højt olieindhold. Der gøres en indsats på det forskningsmæssige område både her i landet og i udlandet for at finde frem til sådanne sorter og ligeledes for at finde frem til den bedste behandlingsmåde for frøet efter høst. Fra industriens side er der også peget på det ønskelige i at nå frem til helt andre kvalitetsbetalingsregler for at sikre fremstilling af en rapsolie, der kan bruges i fabrikationen.
Alle disse problemer lader sig imidlertid ikke løse på nuværende tidspunkt, og en imødekommelse af industriens ønsker vil antagelig kræve en indsats både på det forskningsmæssige og på det dyrkningsmæssige område, hvorom de interesserede parter, frøavlen, frøhandelen og olieindustrien, bør søge sammen.
I hvilket omfang det i fremtiden måtte være muligt at nå frem til en produktionsmæssig anvendelse af dansk rapsfrø i margarineindustrien, kan der vel vanskeligt siges noget om på nuværende tidspunkt. Den danske margarineindustris råstofforbrug består i øvrigt høj grad af sildeolie og raffineret svinefedt, tilsammen ca. 47 pct. i det sidste produktionsår, og det anses for givet, at en anvendelse af rapsolie i nogen grad ville fortrænge sildeolien.
..........
Der vil i lovens gyldighedsperiode blive tid til at arbejde med spørgsmålet om mulige fremtidige ændringer, særlig med hensyn til spørgsmålet om kvalitetsbetaling. Måske kan disse spørgsmål bedst løses ved direkte samarbejde mellem landbruget og industrien, således som det var tilfældet under de frivillige ordninger forud for 1961-loven."
Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om afsætning af danske landbrugsvarer m. m. og forslag til lov om en kornordning for høstårene 1965-66 og 1966-67, og der henvises med hensyn til bemærkningerne ved 1. behandling til omtalen ovenfor under nr. 36.
Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, men det lykkedes ikke i udvalget at opnå enighed om lovforslaget. I udvalgets betænkning opfordrede et mindretal bestående af venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget landbrugsministeren til at optage forhandlinger med De samvirkende danske Landboforeninger, De danske Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne samt Margarine-Industriens Fælles-Udvalg med henblik på en udformning af loven efter retningslinjer, så der ydes producenterne betaling efter kvalitet og med henblik på en større af tagepligt for margarinefabrikkerne. Forhandlingerne ønskedes afsluttet så betids, at loven kan optages til revision i folketingsåret 1965-66 med det formål at indføje de omhandlede ændringer i loven, således at disse regler kan blive gældende for høståret 1966. Et flertal inden for dette mindretal (venstres medlemmer af udvalget) stillede af hensyn til rapsens betydning i sædskiftet ændringsforslag om forhøjelse af aftagepligten for margarineindustrien, hvorved prisen til rapsavleren ville stå i forhold til den højere kornpris. Lovforslaget indstilledes til vedtagelse med denne ændring. Den øvrige del af mindretallet (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret.
Hverken socialistisk folkepartis medlem af udvalget eller Holger Eriksen (S) kunne tiltræde gennemførelsen af lovforslaget.
Ved 2. behandling forkastedes mindretallets ændringsforslag, og efter at lovforslaget på ny havde været behandlet i udvalg, vedtoges det ved 3. behandling med 150 stemmer mod 10 (SF og Holger Eriksen). 6 medlemmer (Uafh og Knud Hertling (Gd)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.