Loven afløste lov nr. 187 af 4. juni 1964 om en kornordning for 1964-65 (årbog 1963-64, side 179), men omhandler i modsætning til denne lov 2 høstår, 1965-66 og 1966-67, dog således at kornordningen for 1966-67 ikke indeholder en brødkornsordning efter de hidtidige principper. For 1965-66 er både brødkornsordningen og foderkornsordningen videreført efter samme principper som hidtil, men med en forhøjelse af brødkornspriserne med 1 kr. for hvede og 2 kr. for rug og en forhøjelse af basispriserne for de forskellige kornarter til en fælles basispris på 50 kr. ved høstårets begyndelse. Basisprisen bringes i høstårets løb ved månedlige tillæg på 50 øre op til 53 kr. Ved denne forhøjelse af basispriserne skulle der være mulighed for, at statskassens tab på brødkornsordningen kan blive noget mindre, end det ellers ville være blevet.

For at modvirke spekulation i forhøjelsen af basispriserne for indført foderkorn er der som en nydannelse i loven indføjet et afsnit med efterbeslcatningsbestemmelser, hvorefter landbrugsministeren bemyndiges til at opkræve nogle nærmere i loven fastsatte afgifter af de beholdninger af de i lovens § 8, stk. 1 og 3, nævnte kornsorter og produkter heraf, der pr. 1. august 1965 henlå her i landet på handlendes og møllers lagre eller var oplagt for handlendes eller møllers regning andetsteds. Bestemmelserne indføjedes i loven efter forslag af landbrugsministeren i folketingsudvalgets betænkning, og det var i bemærkningerne til ændringsforslaget anført, at det måtte bero på kornimportens udvikling i tiden indtil 1. august 1965 og de priser, der gjaldt for importeret korn omkring denne dato, om bestemmelserne skulle bringes i anvendelse, og at spørgsmålet i øvrigt til den tid ville blive gjort til genstand for drøftelse med landbrugets og handelens organisationer.

For så vidt angår kornlovens bestemmelser om udligningsafgift på skummetmælkspulver, er der efter ønske fra mejeriernes fællesorganisation foretaget en forhøjelse af basisprisen og indføjet en bestemmelse om, at udligningsafgiften ikke kan være mindre end 20 kr. pr. 100 kg.

For høståret 1966-67 bortfalder statens prisgaranti for brødkorn, mens bestemmelserne om indmalingspligten opretholdes. Endvidere er basispriserne forhøjet til 52 kr. med samme lagertillæg som i det første år, således at basisprisen i løbet af høståret kommer op på 55 kr.

Da disse forhøjelser af basispriserne kan være til ulempe for det mindre landbrug, der som oftest er kornkøbende, er statskassens tilskud til kornfonden forhøjet fra de nuværende 30 mill. kr. til 40 mill. kr. i det første år og til 50 mill. kr. i det andet år.

Under hensyn til, at forhøjelsen af basispriserne også kan være til ulempe for fjerkræavlerne og ægproducenterne, er det indføjet i loven, at en del af de indgåede udligningsafgifter kan anvendes til fordel for fjerkræholdet, således som det efter forhandling med landbrugsorganisationerne har været tilfældet i de tidligere høstår.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte landbrugsministeren ved fremsættelsen i folketinget bl. a.:

„I de sidste måneder har der været ført forhandlinger med landbrugsorganisationerne om forlængelse af kornordningen og andre støtteforanstaltninger, der udløber til sommer.

Landbrugsorganisationerne har stort set været enige om, at brødkornsordningen, hvorefter prisen for hvede og rug garanteres af staten, er blevet en urimelig dyr foranstaltning, efterhånden som der gennem årene er blevet afleveret større mængder brødkorn, end hvad der er nødvendigt til befolkningens brødforsyning, idet staten har haft store tab ved salg af overkudsbeholdningerne til foderbrug eller til eksport. Derimod har der ikke været enighed om, hvad der burde sættes i stedet for den nuværende brødkornsordning.

Det har ved de førte forhandlinger ikke været muligt at finde frem til en fælles ordning til afløsning af brødkornsordningen.

Under hensyn til at landbruget i efteråret 1964 har tilsået vintersædsarealerne i forventning om, at man også i 1965 ville få en brødkornsordning efter de hidtil gældende principper, har regeringen fundet det rigtigst at fortsætte ordningen også i 1965-66, men samtidig allerede nu forelægge en kornordning for høståret 1966-67, og således at kornordningen for 1966-67 ikke indeholder en brødkornsordning efter de hidtidige principper.

.........

Regeringen overvejer at søge gennemført en lov om belåning af landbrugets salgsafgrøder, således at bestemmelser herom kan træde i kraft ved begyndelsen af høståret 1966-67, når den nugældende ret for landbrugerne til at aflevere brødkorn til faste priser bortfalder.

For at gøre systemet med udligningsafgifter for indført korn mere effektivt er det tanken på samme måde, som det sker for frugt og grønsager, at indføre spærretid for indførsel af foderkorn med undtagelse af milocorn og majs i tiden 1. august til 31. december 1965 og 1966."

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om afsætning af danske landbrugsvarer m. m. og forslag til lov om en rapsordning, og der henvises med hensyn til bemærkningerne ved 1. behandling til omtalen ovenfor under nr. 36.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, men det lykkedes ikke i udvalget at opnå enighed om lovforslaget. Udvalgets betænlming indeholdt følgende bemærkninger:

„Udvalget er gjort bekendt med, at der har været tvivl om beregningen af afgift på de i § 8, stk. 3, omhandlede varer, der som følge af støtteordninger i vedkommende eksportland har været tilbudt til lavere priser, end prisen på vedkommende kornsort betinger, og som undertiden kun periodisk tilbydes til sådanne lave priser.

Udvalget går ud fra, at afgifterne på disse varer fortsat fastsættes således, at varerne bringes op i det prisniveau, som kornlovens afgiftssystem tilsigter.

Vedrørende den af landbrugsministeren i fremsættelsestalen omtalte spærretid for indførsel af foderkorn i tiden fra 1. august til 31. december 1965 og 1966 er der i et flertal i udvalget (socialdemokratiets, venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) enighed om, at spærretiden bør udstrækkes til 1. februar 1966 og 1967 ........."

Herefter indstillede et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget med undtagelse af Holger Eriksen) lovforslaget til vedtagelse med den af ministeren foreslåede ændring, jfr. ovenfor.

Et andet mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) stillede på grund af den dårlige likviditet i landbruget ændringsforslag, hvorefter brødkornsordningen skulle forlænges til også at gælde høståret 1966-67. Under hensyn til stigende omkostninger var prisen foreslået forhøjet med 2 kr. pr. hkg for såvel rug som hvede i nævnte høstår.

Et tredje mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) kunne ikke medvirke til lovforslaget, der ville medføre dårligere økonomi for det kornkøbende landbrug og en forhøjelse af landets prisniveau. For at modvirke de uheldige følger af regeringens kornordningsforslag foreslog mindretallet i sine ændringsforslag en nettokornsælgerordning, hvorefter der kunne ydes tilskud til den enkelte landbrugers kornsalg med fradrag af indkøbt korn.

Hverken socialistisk folkepartis medlem af udvalget eller Holger Eriksen (S) kunne medvirke til gennemførelsen af lovforslaget.

Efter 2. behandling, hvor landbrugsministerens ovenfor omtalte ændringsforslag vedtoges, mens mindretalsændringsforslagene forkastedes, henvistes lovforslaget på ny til udvalgsbehandling. I udvalgets tillægsbetænkning stillede det konservative folkepartis medlemmer af udvalget et ændringsforslag, hvorefter kornloven skulle tages op til revision i næste folketingssamling med henblik på at sikre avlerne af brødkorn rimelige priser. Ændringsforslaget var en følge af, at mindretallets ændringsforslag om bibeholdelse af brødkornsordningen i 1966-67 blev forkastet ved lovforslagets 2. behandling.

Også dette ændringsforslag forkastedes ved lovforslagets 3. behandling, hvorefter lovforslaget vedtoges med 140 stemmer mod 20 (RV, SF og Holger Eriksen). 6 medlemmer (Uafh og Knud Hertling (Gd)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.