Loven svarer ganske til lov nr. 410 af 18. december 1963 (årbog 1963-64, side 140), der vedrørte skatteåret 1964-65. Den har følgende indhold:

§ 1. Landbrugs- og gartneriejendomme samt planteskoler og frugtplantager, for hvis vedkommende den for skatteåret 1965-66 pålignede amtskommunale grundskyld helt eller delvis udredes af statskassen, er for samme skatteår i tilsvarende omfang fritaget for at svare grundskyld til staten samt grundstigningsskyld.

§ 2. De i København, Frederiksberg, købstæderne og de sønderjyske flækker beliggende landbrugs- og gartneriejendomme samt planteskoler og frugtplantager, for hvis vedkommende der af statskassen ydes tilskud til delvis dækning af den kommunale grundskyld for skatteåret 1965-66, er for samme skatteår fritaget for at svare grundskyld til staten af den del af grundværdien efter fradrag for forbedringer, der ikke overstiger ejendommens grundbeløb med tillæg i henhold til § 56 i lovbekendtgørelse nr. 305 af 1. august 1960 om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme.

Hvor en ejendom i medfør af stk. 1 er helt eller delvis fritaget for at svare grundskyld til staten, fritages den i skatteåret 1965-66 for en tilsvarende del af grundstigningsskylden.

Finansministeren havde oprindelig foreslået skattefritagelsen begrænset på et enkelt punkt, idet § 2, stk. 2, ikke var medtaget i det oprindelige lovforslag, men blev tilføjet under sagens behandling i folketinget.

I bemærkningerne til lovforslaget hedder det:

„Der skete for 1964-65 en vis begrænsning af kredsen af ejendomme, for hvilke den pålignede amtskommunale grundskyld og tilskud til delvis dækning af købstadkommunal grundskyld udredes af statskassen, og det er landbrugsministerens hensigt at praktisere ordningen for skatteåret 1965-66 på samme måde som for skatteåret 1964-65. På tilsvarende måde medfører nærværende lovforslag, at den samme begrænsning ligesom sidste år gælder ved fritagelsen for grundskyld til staten og grundstigningsskyld for skatteåret 1965-66.

På et enkelt punkt betyder forslaget en ændring i forhold til ordningen for skatteåret 1964-65, idet der for de landbrugsejendomme m. v., der er beliggende i købstæderne, ikke foreslås nogen lempelse i grundstigningsskylden, men nok i grundskylden. Denne ændring svarer til den ordning, der gennemførtes ved lov nr. 134 af 1. maj 1964 om fritagelse for grundstigningsskyld for skatteårene 1961-62 og 1962-63 af landbrugsejendomme, og skyldes, at den tidligere ordning ikke kunne anses for helt rationel. For landbrugsejendomme m. v., der er beliggende i købstæderne, vil forholdet jo som regel være det, at den grundstigningsskyld, der påhviler disse ejendomme, hidrører fra den del af grundværdien (efter fradrag for forbedringer), der ligger udover grundbeløbet med tillæg, og altså udover den landbrugsmæssige værdi. Medens det for landbrugsejendomme i sognekommunerne som hovedregel er med urette, at der er pålignet dem grundstigningsskyld, vil det omvendte således være hovedreglen for landbrugsejendomme i købstæderne. Af denne grund er det ikke anset for rimeligt i nærværende lovforslag at medtage en automatisk fritagelse for grundstigningsskyld også for købstadlandbrugsejendommene. Ejere af sådanne ejendomme, der mener, at der med urette påhviler deres ejendomme grundstigningsskyld, eller at denne er for høj, vil imidlertid ved henvendelse til statens ligningsdirektorat eller vedkommende lokale vurderingsmyndighed kunne få deres ejendommes ansættelser optaget til eventuel revision, såfremt dette ikke allerede er sket. I øvrigt er det også af betydning, at grundstigningsskylden for skatteåret 1965-66 kun skal svares på grundlag af niveauet ved 12. alm. vurdering i 1960, således at de stigninger i grundstigningsskylden, der er en følge af de siden 1960 skete omvurderinger, bortfalder.

Den foreslåede fritagelse for skatteåret 1965-66 for grundskylden til staten og grundstigningsskylden af landbrugsejendomme antages for grundskyldens vedkommende at ville andrage 35 mill. kr. ligesom for 1964-65, medens den for grundstigningsskyldens vedkommende må antages at blive noget mindre end for nævnte skatteår, hvor fritagelsen blev anslået til at ville koste 5 mill. kr., hvoraf statens andel udgør halvdelen."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, hvis flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis repræsentant) opnåede enighed med finansministeren om, at „da de i lovforslagets § 2 omhandlede landbrugsejendomme m. v., der er beliggende i København, Frederiksberg, købstæderne og de sønderjyske flækker, var fritaget for grundstigningsskyld for skatteårene 1963-64 og 1964-65 i det omfang, de var fritaget for grundskyld til staten, og da der ikke findes tilstrækkelig anledning til at ændre denne ordning for skatteåret 1965-66, for hvilket der sidste gang sker opkrævning af grundstigningsskyld, bør de nævnte ejendomme fritages for grundstigningsskyld efter samme regler som for de to foregående skatteår."

I overensstemmelse hermed indstillede flertallet lovforslaget til vedtagelse med en ændring, hvorved § 2 fik den nævnte tilføjelse.

Ifølge betænkningen ønskede venstres og det konservative folkepartis udvalgsmedlemmer dog „at give udtryk for den opfattelse, at også skovarealer, der ikke er vurderet sammen med landbrugs jendomme, burde inddrages under skattefritagelsen."

Poul Dam (SF) kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Efter at folketinget havde tilsluttet sig det stillede ændringsforslag, vedtoges lovforslaget med 137 stemmer mod 8 (SF).