Loven har til formål at skaffe den grønlandske landskasse øgede indtægter gennem en række afgiftsforhøjelser.

I § 2, stk. 1, i lov nr. 272 af 27. maj 1950 om de offentlige grønlandske kasser er det bestemt, at landskassens midler tilvejebringes ved afgifter på visse af de til forbrug i Grønland bestemte varer, og at arten af og afgiftssatserne for sådanne varer fastsættes ved lov.

Ved lov for Grønland nr. 270 af 14. juni 1951 om indførselsafgifter blev der pålagt afgifter på sukker, chokolade og sukkervarer, malt, øl, vin, spirituosa, cigarer, cigaretter og røgtobak samt cigaretpapir, og i 1962 blev tillige humle inddraget under afgiftspligten.

I kraft af denne lovgivning har landskassen oppebåret indførselsafgifter, der i 1951-52 androg 4,3 mill. kr., i kalenderåret 1960 7,6 mill. kr. og i kalenderåret 1963 15,4 mill. kr.

I kalenderåret 1964 budgetteredes med en indtægt af indførselsafgifterne på 17.000.000 kr., og for kalenderåret 1965 er indtægterne på grundlag af de hidtidige afgiftssatser og konstateret forbrug ligeledes budgetteret til 17.000.000 kr.

Landskassens indtægter anvendes til at finansiere en række opgaver, som ved lov eller anden bestemmelse er henlagt til Grønlands landsråd og kommunalbestyrelserne. Det gælder således navnlig den sociale forsorg, derunder opførelse og drift af alderdomshjem og den særlige forsorg for tuberkuloseramte og polioinvaliderede, som udelukkende betales af landskassens indtægter. Af andre opgaver kan nævnes anlæg og drift af kommunale vejanlæg, visse vandforsyningsanlæg, badeanstalter, fællesværksteder og fangsthytter, ligesom der drives et bådebyggeri og et forlag. Endelig dækkes de med landsrådets og kommunalbestyrelsernes administration forbundne udgifter også af disse midler.

Landskassens udgifter androg i 1951-52 kun 1,4 mill. kr., men var i kalenderåret steget til 15,5 mill. kr. For 1964 er beløbet budgetteret til 20,8 mill. kr. og for 1965 til 21,0 mill. kr.

Stigningen i udgifterne skyldes gennemførelsen af påtrængende væsentlige forhøjelser af alle sociale ydelser, nyopførelse og drift af aldersomshjem, badeanstalter, fællesværksteder, veje etc. samt de stedfundne pris- og lønstigninger i Grønland.

Ved landsrådets behandling af landsrådets budget for 1965 har det vist sig, at der med uændrede afgiftssatser måtte påregnes et underskud på omkring 4 mill. kr.

I medfør af bekendtgørelse nr. 76 af 29. februar 1952 har den kgl. grønlandske handel eneret til indførsel af samtlige til landskassen afgiftspligtige varer bortset fra sukker. Da de grønlandske afgifter gennemgående er mindre end de danske og den kgl. grønlandske handel på grund af eneretten til import kan sælge eller over for detailhandlere i Grønland kan fastsætte udsalgspriser for varerne, der ligger på samme niveau som udsalgspriserne i Danmark, har eneretsordningen gjort det muligt for Handelen at oppebære en ekstraordinær avance på nærved 4.000.000 kr. årlig. Denne fortjeneste er blevet anvendt til at holde priserne på visse nødvendighedsvarer på et lavere niveau, end omkostningerne ved indførsel og distribution i Grønland har tilsagt.

Grønlandsudvalget af 1960 har i sin betænkning af 26. juni 1964 udtalt, at landskassens forøgede udgifter bør søges dækket ved en overdragelse af- dette provenu til landskassen. Ved i øvrigt uændrede priser forudsætter dette, at den kgl. grønlandske handel til gengæld får kompensation for beløbet ved en forøgelse af det på finansloven hidtil ydede tilskud til forsyningstjenesten, der for finansåret 1964-65 er bevilget med ca. 9,5 mill. kr. Grønlands landsråd har tiltrådt de til provenuets overførelse nødvendige afgiftsforhøjelser.

Ud over de til eneretsprovenuets overførelse nødvendige afgifter har landsrådet foreslået en række andre afgifter og afgiftsforhøjelser.

Ved nærværende lov tilvejebringes der hjemmel for disse indtægtsforøgelser, der i alt drejer sig om 5,8 mill. kr. årligt. Samtidig er der foretaget enkelte mindre, redaktionelle ændringer i den gældende lov.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte ministeren for Grønland bl. a.:

,,Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, afholdes af den grønlandske landskasses midler udgifterne til en række opgaver, hvoraf størstedelen ligger inden for den sociale sektor. Det kan i denne forbindelse oplyses, at ca. 2 mill. kr. af de budgetterede udgiftsstigninger i 1965 vedrører de sociale ydelser, ligesom jeg kan fremhæve, at det foreliggende budget, der opererer med udgifter for 1965 på 21 mill. kr., er fremkommet efter en revision af de oprindelige bevillingsønsker, der androg ca. 27 mill. kr.

Det vil af det nævnte fremgå, at det allerede for at videreføre den igangværende udvikling på uændret grundlag vil være nødvendigt at tilføre landskassen forøgede indtægter.

Den af Grønlandsudvalget af 1960 foreslåede overførelse af den kgl. grønlandske handels særlige eneretsfortjeneste til landskassen vil efter foretagne beregninger give landskassen en indtægtsforøgelse på ca. 3,9 mill. kr. for 1965. Det vil være en følge af en sådan overførelse, at det hidtidige tilskud til den grønlandske forsyningstjeneste, der er optaget på finansloven med ca. 9,5 mill. kr., forhøjes med eneretsprovenuet. For at sikre landskassen en rimelig økonomi vil det imidlertid være nødvendigt gennem yderligere afgiftsforhøjelser og indførelse af nye afgifter herudover at forøge indtægterne med et anslået beløb af ca. 1,9 mill. kr., således at den samlede indtægtsforøgelse for 1965 skulle beløbe sig til 5,8 mill. kr."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier med undtagelse af socialistisk folkeparti, hvis ordfører mente, at man i stedet for at fordyre varerne for den grønlandske befolkning burde refundere kommunerne og landskassen en væsentlig del af deres udgifter til sociale udgifter. Socialistisk folkeparti havde tidligere foreslået en refusion på 80 pct. og fandt stadig dette rimeligt.

Ministeren for Grønland gjorde heroverfor gældende, at lovforslaget var helt i overensstemmelse med Grønlandsudvalgets betænkning, hvori det hedder:

„Udvalget skal endvidere anbefale, at spørgsmålet om fordelingen af finansieringen af de sociale udgifter mellem staten og landsrådet tages op til fornyet overvejelse, når der er udarbejdet en tiårsplan over anlægs- og driftsudgifter og for landskassens løbende indtægter."

Lovforslaget vedtoges uændret, bortset fra at der ved 3. behandling indføjedes en ikrafttrædelsesdato: 1. april 1965. Vedtagelsen skete med 115 stemmer mod 7 (SF).